Video: Få et unikt indblik i Andreas Mogensens sidste timer før opsendelsen
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen og resten af den danske delegation var tæt på Andreas Mogensen helt frem til opsendelsen.
02. september 2015
- Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen hilser på Andreas Mogensen gennem den glasrude, der de sidste dage har skullet sikre Andreas Mogensen og de øvrige astronauter mod sygdomme.
Det skete fra Baikonur i Kasakhstan, hvor en dansk delegation med blandt andre uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen var med til det sidste.
- Det var en helt fantastisk oplevelse at se Andreas Mogensen blive sendt af sted. Det er kæmpe stort for Danmark, og det får en afgørende betydning for dansk forskning, erhvervsliv og forhåbentlig også for børn og unges interesse for de naturvidenskabelige uddannelser. I dag er en rigtig god dag at være uddannelses- og forskningsminister, siger Esben Lunde Larsen.
Herunder kan du se nogle unikke billeder og optagelser fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen og de øvrige repræsentanter fra ministeriet.
Andreas Mogensen på vej til rumfartøjet Soyuz TMA-18M
Opsendelsen set fra de nærmeste tilskueres perspektiv
Senest opdateret
15. august 2019