Gå til indhold

8,2 millioner kroner til formidling af forskning

23. juni 2017
Uddannelses- og Forskningsministeriet har fordelt Udlodningsmidlerne 2017. I alt blev der uddelt godt 8,2 millioner kroner til projekter, der skal fremme forståelsen for forskningens betydning for samfundet

Uddannelses- og Forskningsministeriet modtog 85 ansøgninger til Udlodningsmidlerne 2017, hvoraf 27 ansøgninger har fået tilsagn med et samlet beløb på 8.285.216,00 kroner. 58 ansøgninger har fået afslag. Se listen over ansøgninger, der har fået tilsagn via linket til Folketinget nedenfor. Her er alle tilgodesete projekter nævnt i Folketingets aktstykke nummer 112. Alle ansøgere vil snarest få direkte svar på deres ansøgning.

Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Spils midler. I Uddannelses- og Forskningsministeriet anvendes midlerne til at støtte konkrete initiativer inden for forskning og forskningsformidling, herunder initiativer der fremmer forståelsen af forskningens betydning for samfundet.

 

 

Handlinger tilknyttet webside