BSBF2018: Europas største forskningsinfrastrukturer samlet under ét tag
Til februar 2018 afholdes Europas første og største Big Science Business Forum i København. På konferencen har virksomheder mulighed for at møde de største Europæiske forskningsinfrastrukturer og hører om deres fremtidige indkøb og investeringer for mange milliarder kroner.
Yderligere otte Big Science organisationer har nu tilsluttet sig BSBF2018 som Affiliated Big Science organisations. De vil få en fremtræden plads i programmet i to parallelsessioner, hvor de vil præsentere deres investeringer, som beløber sig til mange milliarder kroner.
Big Science organisationerne indkøber på internationalt og europæisk plan og er derfor potentielle partnere for danske virksomheder. Det gælder både virksomheder, der allerede er aktive på Big Science markedet og virksomheder, der gerne vil ind på markedet. Repræsentanter fra Big Science organisationerne vil være tilgængelige under BSBF2018, og man kan booke dem til 1-1 møder. Det giver danske virksomheder mulighed for at møde potentielle nye kunder og partnere.
De ni organiserende Big Science organisationer (CERN, EMBL, ESA, ESO, ESRF, ESS, European XFEL, Fusion For Energi og ILL) vil i alt præsentere investeringer for 75 milliarder kroner. Dette tal forventes at stige markant med de otte nye deltagere.
BSBF2018 Affiliated Big Science organisations:
- ALB Synchrotron
- DESY - Deutsches Elektronen-Synchrotron
- ELI-NP - Extreme Light Infrastructure Nuclear Physics
- ENEA - Italian National Agency for New Technologies, Energy and Sustainable Economic Development
- MAX IV Laboratory
- PSI - Paul Scherrer Institut
- SCK•CEN - MYRRHA
- SKA Organisation
> Læs mere om de otte forskningsinfrastrukturer på BSBF2018's hjemmeside
Tilmelding
BSBF2018 afholdes i København den 26.-28. februar 2018. Mere end 220 virksomheder, og organisationer har allerede tilmeldt sig og konferencens udstilling var udsolgt på 15 minutter. Man forventer op mod 1000 deltagere.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside