Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2017 Hjemmesiden Study in Denmark går i luften med nyt design

Hjemmesiden Study in Denmark går i luften med nyt design

Flere end én million besøgende klikker hvert år på hjemmesiden Study in Denmark for at finde information om uddannelsesmuligheder i Danmark. Et nyt design på hjemmesiden gør det endnu nemmere for udenlandske studerende at finde svar på deres spørgsmål.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 89 08
E-mail: kbac@ufm.dk
Orlov
Telefon: +45 72 31 88 94
E-mail: cmv@ufm.dk

08. december 2017

 studyindenmark.jpg.png 

For at gøre det nemmere for de studerende at finde information om danske uddannelser lancerer Styrelsen for Forskning og Uddannelse nu et nyt og opdateret design med en mere brugervenlig tilgang. Eksempelvis bliver det nemmere at finde information om studieretninger, og hvordan det er at studere i Danmark. 

Det nye design skal også gøre det nemmere for danske videregående uddannelsesinstitutioner at markedsføre deres uddannelsesinstitution og præsentere deres uddannelser over for potentielle studerende. 

Det nye design tilpasser sig både mobil og tablets. Så der er let adgang til hjemmesiden fra alle platforme. 

Stigende interesse fra Asien

I tråd med en stadig voksende interesse blandt studerende fra Asien har hjemmesiden tilføjet et særskilt menupunkt til kinesiske studerende. Her kan besøgende finde en introduktion til Danmark og det danske uddannelsessystem igennem Top Talent Denmark China. 

Top Talent Denmark China er den officielle danske talentrekrutteringsplatform i Kina, som tilstræber løbende at fremme Danmark som et attraktivt studie- og arbejdssted for kinesiske talenter. 

Udenrigsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets innovationscenter i Shanghai står bag Top Talent programmet i Kina.

Senest opdateret 19. december 2017