Gå til indhold

Lovende forskertalenter opnår prestigefulde europæiske bevillinger

12. september 2017
Otte talentfulde forskere i Danmark modtager eftertragtede bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til fri grundforskning. Tilsammen modtager de 90 millioner kroner til ny og banebrydende forskning i blandt andet landbrugsmyrer, grønlandske iskerner og gærcellefabrikker.

Bevillingerne fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er de såkaldte Starting Grants, som hver er på 1,5 millioner euro. Bevillingerne uddeles til talentfulde yngre forskere fra hele verden, men kravene er tårnhøje og konkurrencen benhård. Det er en dyst på opfindsomhed, risikovillighed og banebrydende forskningsidéer, og det er kun de mest talentfulde forskere, der opnår de prestigefyldte bevillinger.

Lige nu er der stor jubel blandt de otte forskere fra Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der modtager bevillingerne. De kan opbygge deres egen forskergruppe og sammen med et hold af postdocs og ph.d.-studerende skabe banebrydende forskningsresultater. Fem af bevillingerne går til forskere på Københavns Universitet, og tre af bevillingerne går til forskere på Danmarks Tekniske Universitet.

Bevillingsmodtagere på Københavns Universitet


Jacob Lewis Bourjaily

Teoretisk partikelfysik og kosmologi
Niels Bohr Institutet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
AMPLITUDES: Manifesting the Simplicity of Scattering Amplitudes


Andreas Sebastian Marquardt

Molekylær Plantebiologi
Institut for Plante og Miljøvidenskab
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
PUNCTUATION: Pervasive Upstream Non-Coding Transcription Underpinning Adaptation


Marie Pedersen

Center for Epidemiologi og Screening
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
CHIPS:  Effects of Prenatal Exposure to Acrylamide on Health: Prospective Biomarker-Based Studies


Jonathan Shik

Center for Social Evolution
Biologisk Institut
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
ELEVATE: Eco-physiological tradeoffs with crop domestication: have farming ants cracked the code?


Hans Christian Steen-Larsen

Center for Is og Klima
Niels Bohr Institutet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
SNOWISO:  Signals from the Surface Snow: Post-Depositional Processes Controlling the Ice Core Isotopic Fingerprint

Bevillingsmodtagere på Danmarks Tekniske Universitet


Irina Borodina

Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability
DTU BIOSUSTAIN
YEAST-TRANS: Deciphering the transport mechanisms of small xenobiotic molecules in synthetic yeast cell factories


Søren Hauberg 

Institut for Matematik og Computer Science
DTU COMPUTE
NoTape Measuring with no tape PE6


Peter Christian Kjærgaard Vesborg

Institut for Fysik
DTU FYSIK
ATOMICAR ATOMic Insight Cavity Array Reactor


Bevillingsmodtagere fra hele verden

ERC uddeler i denne runde 605 millioner euro til 406 forskere fra hele verden med Storbritannien, Tyskland og Frankrig som foretrukne lande. Med bevillingerne kan Europa fastholde og tiltrække kloge hoveder fra hele verden – det er nemlig et krav, at forskerne uanset nationalitet gennemfører deres projekt i et EU-land.

Læs mere

Handlinger tilknyttet webside