Danske student start-ups på besøg i Sydkorea for at blive klogere på innovation og entreprenørskab
Formålet med programmet var at give fem danske student start-ups mulighed for lære om innovation og entreprenørskab i et af verdens mest innovative lande, Sydkorea. De danske studerende er selv entreprenører og repræsenterer fem spændende og innovative start-ups.
De fem danske student start-ups har meldt sig til programmet, da de alle har ambitioner om at slå igennem på det internationale marked og den viden som de får med sig i Sydkorea kan hjælpe dem godt på vej.
I løbet af ugen har de lært om iværksætteri, relevante økosystemer og entreprenørskabspolitik i Sydkorea, besøgt innovative miljøer i virksomheder, acceleratorer og inkubatormiljøer, pitchet deres ideer foran relevante sydkoreanske aktører samt deltaget i netværksaktiviteter med sydkoreanske entreprenørskabsmiljøer.
Besøgene inkluderede blandt andet Yonsei University, Google Campus, Startup Alliance Korea og en af de bedste start-up accelerators i Sydkorea; Pangyo Techno Valley.
En af de danske start-ups, Obital, deltog desuden i Seouls årlige start-up konkurrence; Citypreneurs - Urban Innovative Challange og nåede hele vejen til finalen. Konkurrencen er for lovende entreprenører fra hele verden, som er interesserede i at løse urbane udfordringer og opnå FN’s verdensmål.
SCALEit Korea programmet i Seoul var arrangeret af Innovation Centre Denmark Seoul (ICDK Seoul), som arbejder for at understøtte innovationssamarbejde mellem danske og sydkoreanske virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og innovationsmiljøer.
Programmet er et pilotprojekt og blev afholdt for første gang i år. Opslaget til ansøgningsrunden blev sendt rundt til alle danske videregående uddannelsesinstitutioner før sommeren. ICDK Seoul håber på at kunne gentage succesen næste år.
De deltagende fem danske student start-ups og uddannelsesinstitutioner:
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside