København får én samlet professionshøjskole
Med ministerens godkendelse kan de to eksisterende institutioner nu forberede de sidste detaljer inden sammenlægningen træder i kraft 1. marts 2018. Fra 1. marts vil de to nuværende professionshøjskoler blive til én samlet institution og ændrer navn til Københavns Professionshøjskole.
- Jeg har godkendt Metropol og UCCs ønske om at blive sammenlagt til institutionen Københavns Professionshøjskole, så der kan blive skabt én stærk, samlet professionshøjskole i Region Hovedstaden. Jeg forventer, at det bliver til gavn for både uddannelserne og professionerne, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Forberedelserne af sammenlægningen har været undervejs siden foråret 2017, hvor de to institutioner i fællesskab har gjort sig klar til at skabe en af Danmarks største videregående uddannelsesinstitutioner med flere end 20.000 studerende.
Sammenlægningen træder i kraft 1. marts 2018, med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2018
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside