Nyt EU-magasin på gaden
Dansk viden på verdenskortet er temaet for det første nummer af EUindblik. I det nye magasin bliver der kigget nærmere på, hvad visionen 'Open to the world' i Horizon 2020 betyder for at etablere internationalt forsknings- og innovationssamarbejde med forskere og virksomheder uden for Europa. I magasinet kan man læse interviews med forskere, der sætter deres viden på verdenskortet via samarbejde med førende forskere og virksomheder i USA, Kina og Israel.
Udkommer både i trykt og digital udgave
’EUindblik’ udkommer dels i en trykt udgave, dels i en digital udgave. Du får altså mulighed for at modtage ’EUindblik’ lige, hvor du vil – i din mailboks eller i postkassen på jobbet.
Vigtig information til abonnenter på magasinet EU-Information
EUindblik er en videreudvikling af magasinet EU-Information, hvor magasinet udover nyt navn også er iklædt et nyt look og fremover også udgives i en epaper version. Derfor skal abonnenter på EU-Information forny deres abonnement og tage stilling til, om de ønsker en trykt eller digital udgave af EUindblik fremover.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside