Regeringen flytter dele af Uddannelses- og Forskningsministeriet til Svendborg og Aarhus
Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, flytter Uddannelses- og Forskningsministeriet omkring 92 årsværk fra København. Helt konkret betyder det:
- at kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Styrelsen for Forskning og Uddannelse flytter til Svendborg.
- at Bevillingsenheden i kontoret for Administration og Tilskudsøkonomi i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte flytter til Svendborg.
- at regeringen ønsker, at Innovationsfonden flytter til Aarhus.
Samlet set skal omkring 46 årsværk flytte til Svendborg, og 46 årsværk flytte til Aarhus.
Internationale Uddannelsesprogrammer, Bevillingsenheden og Innovationsfonden vil fortsat være en vigtig og integreret del af Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde. Og med Innovationsfondens flytning til Aarhus styrkes det forskningsbaserede faglige miljø i Midtjylland.
Ministeriet er optaget af at gøre processen så god som mulig for de berørte medarbejdere og vil senere melde ud med en konkret plan for flytningerne.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressevagt, tlf. 72 31 81 81
Handlinger tilknyttet webside