Dansk rumerhverv får 23 millioner kroner i støtte

Står du midt i Amazonas regnskoven i Brasilien og er blevet væk fra din lokale guide? Frem med mobiltelefonen og se på dit digitale kort præcist, hvor langt der er til nærmeste hjælp. Når du nu er i gang, kan du også søge svar på, hvordan man bedst overlever en nat ude i regnskoven, hvilke planter kan du spise, og hvordan bygger man en hytte. Alt sammen muligt på grund af en direkte forbindelse til internettet fra satellitter i rummet.

Det er kun ét eksempel på, hvad rumteknologi kan. For der er masser af spændende muligheder for udvikling i fremtiden. Det vurderer en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner verden over, der udvikler teknologi på rumområdet.

I Danmark er vi også godt med. 2019 er endnu et år med stor dansk aktivitet på rumområdet. Det danske medlemskab af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, har givet danske virksomheder og vidensinstitutioner unikke muligheder for at arbejde sammen med de skarpeste hjerner i Den Europæiske Rumorganisation og udvikle teknologi på dansk jord inden for områder som eksempelvis jordobservation, telekommunikation og positionering.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at støtte state-of-the-art-teknologiudvikling blandt Danmarks bedste hoveder. For at komme i betragtning til at modtage støtte i ESA skal projekterne have vækstpotentiale, være innovative og bidrage til at øge den danske deltagelse i de europæiske rumprogrammer.

Ni forskellige udviklingsprojekter modtager støtte i år. Ansøgerfeltet har været både større og stærkere end de seneste år. I udvælgelsen har der især været fokus på potentialet for økonomisk vækst både for ansøgerne selv og for det danske samfund.

Støtte til bredt felt af projekter

De danske støttekroner i ESA er i år blevet tildelt projekter, som viser store muligheder for udvikling af teknologi, der kan gøre en forskel på en række forskellige teknologiområder med både global og national betydning.

Markedet for små- og nanosatellitter er inde i en stor udvikling. Mange virksomheder undersøger muligheden for at sende et stort netværk af små satellitter i luften, som skal forsyne selv de mest afsides steder af planeten med internet og kommunikation, som er billigere end de nuværende muligheder – præcis som i Amazonas eksemplet ovenfor. Danske GomSpace er en af de danske virksomheder, som bidrager væsentligt til den danske styrkeposition inden for udvikling og produktion af denne type små satellitter. GomSpace får støtte fra ESA til undersøge muligheden for at kunne masseproducere og opsende en dansk konstellation af nanosatellitter, der kan levere kommunikation og internet.

Flytrafikken på verdensplan er stigende, og det gælder også for Danmark. Fra 2017 til 2018 steg det samlede passagerantal i Danmark med omkring 700.000. Det stigende antal fly i luften presser den tilgængelige datalinkkapacitet mellem fly og kontroltårn og har skabt et behov for at tage alternative radioteknologier i brug. Derfor har virksomheden Cobham SATCOM fået støtte til, i samarbejde med bl.a. flyproducenten Airbus, at udvikle en løsning, hvor satellitkommunikation mellem fly og kontroltårn benyttes som et alternativ til den nuværende VHF-baserede datakommunikation. Det betyder, at den nødvendige datalinkkapacitet – selv med et stigende antal fly i luften – også fremover vil være til rådighed både over Danmark og resten af Europa.

De satellitbaserede datalinks vil som noget nyt også gøre det muligt at indføre 4D-flyoperationer (3 dimensioner og tid). Det betyder, at man kan fravælge de eksisterende flykorridorer og i stedet benytte den korteste rute mellem afgangssted og destination. 4D-flyoperationer vil dermed ikke bare nedsætte rejsetiden, men også CO2-udledningerne per flyrejse.

På landjorden er der også udfordringer i lufthavne verden over med forstyrrelser i trafikken fra både fugle og droner, der potentielt kan koste lufthavne meget dyrt. Det sidste så vi senest et eksempel på i Gatwick-lufthavnen i Storbritannien i slutningen af 2018. Den danske virksomhed Ascend XYZ har tidligere med støtte fra ESA udviklet teknologi til at overvåge og advare om fugle omkring lufthavne. Ascend XYZ har denne gang fået støtte til at udvide teknologien til også at inkludere droner, som potentielt vil kunne spare lufthavne i Danmark og resten af verden millioner af kroner.

Et andet område, som også er i rivende udvikling på satellitområdet, er Internet of Things, machine-2-machine og remote sensing kommunikation. Den stigende anvendelse af satellitter til særligt Internet of Things vil kræve udvikling af standarder, som kan bruges globalt. Den danske virksomhed Gatehouse, samt Moltsen Advisory, har fået støtte til at undersøge mulighederne for at bruge 3GPP NB-IoT-standarden i små- og nanosatellitter. Målet er at gøre det billigere og nemmere at bruge satellitterne til kommunikation.

Jordobservationsområdet er også et område, hvor Danmark står stærkt. To virksomheder får i år støtte til udvikling af teknologi, som skal udnytte data bl.a. fra de europæiske Copernicus-jordobservationssatellitter til bl.a. at effektivisere driften af jernbanenettet og klimatilpasning. Railmonitor vil kombinere højdedata fra netop Copernicus-satellitter med positioneringsdata fra navigationssatellitter for at overvåge vertikale landbevægelser under det danske jernbanenet. Målet er at spare penge ved en mere målrettet og rettidig vedligeholdelse. Geopartner Landinspektører vil i samarbejde med blandt andet DTU og Klimatorium i Lemvig udvikle en webtjeneste, der kombinerer lokalkalibrerede, satellitbaserede informationer om vertikale landbevægelser med geologiske og geotekniske data og 3D-modeller af undergrunden fra virksomheden Geo. Produkterne, som udvikles i projektet, har potentiale for at spare det danske samfund for millioner inden for bygge- og anlægsområdet, klimatilpasningsområdet og forsyningsområdet.

Med DANGO-projektet vil Aalborg Universitet sikre, at danskerne bliver i stand til at bruge de mest præcise positionssignaler fra det europæiske positioneringssystem Galileo optimalt. Galileo vil give en uhørt præcision med en nøjagtighed helt ned til kun 20 cm. En forudsætning for præcisionen er, at Galileo og det nationale danske geodætiske system taler sammen via ny software, som udvikles i DANGO-projektet. Samtidig åbner DANGO-projektet mulighed for at tilgå signalet via internettet, så virksomheder kan udvikle nye løsninger til f.eks. Smart Cities baseret på Galileos højpræcisionstjeneste.

To projekter har endelig fokus på at bygge komponenter til satellitter. Terma skal dels sikre, at stjernekameraer, der bruges til at navigere en satellit, kan modstå langt større radioaktivitet, end det er muligt i dag. Det vil gøre det muligt at bruge stjernekameraet på en lang række vigtige missioner til eksempelvis udforskning af planeter i vores solsystem. Flux skal dels videreudvikle induktive, elektroniske komponenter, som kan bruges til satellitter med elektrisk fremdrift, som erstatter brugen af kemiske brændsler.

Hvad så nu?

Ansøgerne skal nu sammen med ESA arbejde på at færdiggøre projektbeskrivelserne, før de kan indgå de endelige kontrakter. De første resultater forventes om 1-2 år.

I 2020 forventes danske ansøgere igen at kunne søge om midler til udviklingsprojekter inden for rumområdet. Den præcise pulje af midler ventes offentliggjort senere på året i forlængelse af Uddannelses- og Forskningsministerens beslutning om fordeling af de danske ESA-midler i slutningen af 2019.

Ud over finansieringen af en stor del af udviklingsomkostningerne, modtager de danske virksomheder og universiteter også teknologisk bistand fra ESA’s eksperter igennem hele projektet.

Skriv dig op til at få nyheder fra rumkontoret her, hvor vi senere på året offentliggør oplysninger om støttemuligheder i 2020.

• Tilmeld dig RUMs nyhedsbrev

Ønsker du at vide mere om projekterne, kan du kontakte de enkelte organisation direkte per nedenstående oplysninger: