DFiR: Evaluering af Danmarks Innovationsfond indeholder relevante råd

Med evalueringen af Danmarks Innovationsfond har Danmark fået en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke dansk innovation i bred forstand. For selv om evalueringen har fokus på, om fonden opfylder sit formål, dens organisering og virke, så vidner evalueringen om en langt mere holistisk tilgang og viser stor indsigt i den samlede danske struktur til fremme af videnbaseret innovation.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) hilser evalueringen velkommen og anerkender det grundige arbejde, som ligger bag. Timingen for denne evaluering er god, dels fordi den kan indgå i det internationale panels afsluttende arbejde om, hvad der skal til for, at vi i Danmark får mere innovation i verdensklasse, dels fordi den leverer et meget håndgribeligt redskab, som regering og minister hurtigt vil kunne bringe i anvendelse efter valget.

DFiR lægger i evalueringsrapporten navnlig mærke til tre ting, som har en innovationspolitisk betydning, der rækker ud over Innovationsfonden. For det første finder DFiR det bemærkelsesværdigt, at ni af evalueringspanelets 30 anbefalinger handler om strategi – om fondens overordnede strategi og om fondens strategier for de enkelte virkemidler. På overordnet niveau påpeger evalueringspanelet, at der er brug for en helhedsbetragtning, og at fondens strategi skal ses i sammenhæng med resten af det danske innovationssystem. Denne anbefaling flugter godt med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds anbefaling fra 2016 om, at Danmark har brug for en national strategi for videnbaseret innovation. Siden har regeringen fastlagt mål for dansk forskning og innovation i Danmark - klar til fremtiden. Et af målene heri i er netop at understøtte, at aktørerne i den danske innovationsfremmeindsats fungerer i sammenhæng og arbejder mod fælles overordnede mål.

Det går på mange måder godt for dansk innovation. Danmark ligger i top i European Innovation Scoreboard og Global Innovation Index. Men det er både evalueringspanelets og DFiR’s vurdering, at det ville gå endnu bedre – det vil sige, at mere dansk forskning kunne blive omsat til innovation, og at flere virksomheder kunne opleve vækst gennem videnbaseret innovation - hvis virkemidlerne i højere grad knyttede an til en national strategi med fokus på danske styrkepositioner og på strategisk forskning og innovation af særlig betydning for Danmark. Flere lande i netværket ”Small Advanced Economies Initiative”, som Danmark er medlem af, har forbedret deres innovation og opnået vækst gennem nationale strategier og prioriteringer. Hermed være ikke sagt, at Danmark skal gøre ligeså, men blot lyde en opfordring til, at vi også i Danmark øger det strategiske fokus på vore styrkeområder og på områder af national betydning.

For det andet hæfter DFiR sig ved evalueringspanelets anbefaling om at styrke den langsigtede strategiske forskning. Panelet efterlyser virkemidler, som i højere grad kan medvirke til, at bevillinger til forskning og innovation får en samfundseffekt, der rækker ud over det enkelte projekt og den enkelte virksomhed. Også denne anbefaling flugter med en anbefaling fra DFiR i projektet om målgrupper for innovationsfremmeindsatsen. Det er vigtigt, at vi opnår størst mulig samfundsgevinst af de offentlige investeringer i forskning og innovation. Det gøres blandt andet ved også at prioritere, at der udvikles nye generiske teknologier og metoder, så der sker en bred og tværgående kapacitetsopbygning til gavn for mange.

For det tredje finder DFiR det bemærkelsesværdigt, at en række af evalueringspanelets anbefalinger handler om utilstrækkelige data om innovation i Danmark. Panelet konstaterer blandt andet, at det ikke er muligt at få præcis viden om de anvendte virkemidler, fordi der ikke findes data. Evalueringspanelet har konkretiseret en ønskeliste med indikatorer, som det ville være hensigtsmæssigt at etablere systematisk dataopsamling for. DFiR gav i 2018 i projektet om målgrupper for innovationsfremmeindsatsen en tilsvarende anbefaling. DFiR konstaterede her, at manglen på systematisk opsamlede og sammenlignelige data gør det vanskeligt at vurdere, hvor godt innovationsfremmeindsatsen virker, og om den reelt henvender sig til dem, der har mest gavn af den. Det er DFiR’s vurdering, at et bedre datagrundlag på innovationsområdet vil gøre det muligt at målrette innovationsfremmeindsatsen, så flere vil kunne få gavn af den og dermed, at mere forskning bliver til innovation. Det er glædeligt, at disse centrale anbefalinger for dansk innovation nu bliver gentaget af et internationalt panel. DFiR kan kun håbe, at evalueringspanelets ønskeliste opfyldes. Listen er et godt udgangspunkt for at iværksætte en systematisk og ensartet dataopsamling med færre datakilder og indikatorer, som vil gøre det muligt at foretage tværgående analyser, international benchmarking og på sigt også tidsserieanalyser.

• Se evalueringspanelets rapport om Danmarks Innovationsfond
• Læs DFiR’s anbefalinger om de innovationsmodne virksomheder som målgruppe for innovationsfremmeindsatsen
• Læs DFiR’s anbefalinger for innovationsstrukturen