EU klar med millioner til forsknings- og innovationsprojekter i 2020
Arbejdsprogrammerne løber fra 2018-2020 og er altså netop blevet opdateret med 2020-opslag, som indeholder de emner, EU vil støtte med midler i 2020. Emnerne spænder over Det Europæiske Forskningsråd (ERC), Marie Skłodowska-Curie (MSCA), samfundsmæssige udfordringer samt strategiske vækstteknologier. Arbejdsprogrammerne er opdateret for alle delprogrammer i Horizon 2020.
Adgang til de nye opslag
De opdaterede arbejdsprogrammer er offentliggjort på Europa-Kommissionens Funding and Tenders Portal, hvor det er muligt at tilgå arbejdsprogrammerne for hvert af de enkelte Horizon 2020-delprogrammer som for eksempel Energi, Sundhed og ERC. På Funding and Tenders Portal vil det også blive muligt at søge efter nøgleord via søgemodulet og få vist aktuelle og kommende forsknings- og innovationsopslag – og hermed få overblik over mulighederne for projektfinansiering.
Du kan også finde de opdaterede arbejdsprogrammer på Uddannelse- og Forskningsministeriets hjemmeside, hvor du kan se og downloade dem under siderne for hver af delprogrammerne i Horizon 2020:
Hjælp at hente
Har du brug for hjælp til at finde konkrete muligheder for projektfinansiering eller vejleding i forbindelse med ansøgning, så kan du kontakte EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Uddannelse. EuroCenter besvarer henvendelser på telefon og e-mail og afholder løbende kurser og webinarer.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside