Exit-operatører skal afvikle statens engagement i over 300 virksomheder
Det er besluttet at afvikle innovationsmiljøordningen, jf. den politiske aftale af 24. maj 2018 mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Derfor har Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte foretaget et EU-udbud med henblik på at finde exit-operatører, der kan administrere og afvikle statens engagement i de virksomheder, som staten har givet lån samt opnået ejerandele i siden ordningens start i 1998.
De fire exit-operatører er
- Borean Innovation A/S
- CAPNOVA A/S
- PreSeed Ventures A/S
- Syddansk Innovation A/S
Kontrakten med de nye exit-operatører træder i kraft den 1. januar 2020 og afsluttes den 31. december 2022.
Udover at administrere og afvikle statens engagement, skal exit-operatørerne i perioden fortsat arbejde med at udvikle den eksisterende portefølje af virksomheder samt bistå virksomhederne med at få skabt kontakt til og indgået aftaler med eksterne kapitalkilder, der kan tilføre virksomhederne den nødvendige kapital.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside