Gå til indhold

Forskerophold ved amerikanske eliteuniversiteter

22. februar 2019
Styrk dit internationale netværk og din forskning gennem forskerophold ved MIT, Stanford og Berkeley.

Er du ph.d.-studerende eller forsker ved et dansk universitet eller en offentlig dansk forskningsinstitution, så kan du søge støtte til ophold i 2019 og 2020 ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), det tværvidenskabelige forskningscenter CITRIS ved Berkeley University samt katalyseforskningscentret SUNCAT på Stanford University.

Forskningsopholdene kan f.eks. fokusere på nye teknologier, herunder AI og robotter, sundhedsvidenskab m.v.

Forskeropholdene indgår som et element i de samarbejdsaftaler, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har med de tre nævnte elitemiljøer. Formålet med aftalerne er at bygge bro mellem danske og amerikanske universiteter og vidensmiljøer og dermed understøtte danske institutioners mulighed for at opbygge internationalt netværk og etablere samarbejde med de bedste forskningsmiljøer i verden.

Professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi fik bevilget forskerophold på CITRIS.

Styrelsen modtager løbende ansøgninger indtil 1. december 2019. Alle ansøgninger vurderes af det respektive amerikanske universitet, og egnede ansøgere får tilsagn om ophold efter først til mølle-princippet. Styrelsen for Forskning og Uddannelse forbeholder sig ret til at lukke for modtagelse af ansøgninger, når enten de allokerede besøgsmåneder eller bevillingerne til rejsestipendier er opbrugt.

Kontakt

Winnie H. Laugø
Kontorfunktionær
Tlf.: 72318203
Email: whl@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside