Gå til indhold

Ny talentpulje er nu åben for ansøgninger

30. april 2019
Nu kan alle videregående uddannelsesinstitutioner søge om støtte til talentaktiviteter under regeringens talentudspil ”Nye muligheder til de dygtigste”.
  • Læs om talentpuljen 2019 [inaktivt link]

Talentforløbene kan afvikles på den enkelte uddannelsesinstitution, i samarbejde mellem institutionerne og med eksterne partnere. Forløbene kan afvikles som sommerskoler eller parallelt med den almindelige undervisning.

Idéen er at bringe de dygtigste studerende sammen, så de kan inspirere hinanden og dygtiggøre sig i mødet med andre fagligheder. De studerende skal have mulighed for at fordybe sig i virkelige udfordringer i samarbejde med eliteforskningsmiljøer, førende virksomheder og offentlige organisationer herhjemme eller i udlandet.

Regeringen har afsat en reserve på 122,5 millioner kroner i 2019 til talentpuljen. Midlerne tildeles af uddannelses- og forskningsministeren efter faglig indstilling fra et ekspertpanel. Fristen for ansøgning om midler til talentaktiviteter er torsdag den 29. august 2019 og midlerne uddeles ved udgangen af 2019.

De mest motiverede og dygtigste studerende skal have bedre muligheder for at gøre en ekstraordinær indsats og arbejde med faglige udfordringer på særligt højt niveau. Regeringen vil med talentpuljen øge ambitionsniveauet for talentinitiativer, udbrede dem til flere studerende og forankre indsatsen som en fast del af de videregående uddannelser.

Der kan konkret ansøges om støtte til følgende aktiviteter:

  • Udvikling og drift af særligt tilrettelagte talentforløb
  • Ekstra fag på de videregående uddannelser

I opslaget findes praktisk og detaljeret information om ansøgningskrav – og procedurer.

  • Talentpuljen 2019

Kontakt

Hanne-Louise Kirkegaard
Chefkonsulent
Tlf.: 72318246
Email: hki@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside