Gå til indhold

12 yngre forskere modtager prestigefyldte EU-bevillinger for 134,5 millioner kroner

03. september 2020
12 yngre forskertalenter ved danske universiteter modtager de eftertragtede bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd. Med et samlet beløb på 134,5 millioner kroner kan forskerne med deres Starting Grants nu etablere forskningsgrupper og forfølge deres excellente idéer.

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler for sidste gang i Horizon 2020 sine Starting Grants, men den gode nyhed er, at bevillingstypen fortsætter uændret i EU’s afløser for forskningsprogrammet, Horizon Europe. Danmark klarer sig i denne afsluttende runde meget flot, og danske universiteter og forskningsinstitutioner kan se frem til at huse 12 talentfulde forskere og deres ERC-støttede forskningsprojekter.

Københavns Universitet (KU) modtager seks af bevillingerne, mens fire går til Aarhus Universitet (AU), en til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en til Dansk Børneastma Center. Til sammen modtager de 12 forskere mere end 18 millioner euro svarende til 134,5 millioner kroner til deres banebrydende projekter.

ERC er et åbent program, der med et bottom-up princip belønner fri og fremragende forskning – og netop dét kommer til udtryk i bevillingerne til Danmark, som spænder meget vidt i forskningsemner. Fra hvordan kunstig intelligens kan hjælpe den grønne omstilling i elsektoren på vej, over kortlægning af hverdagens digitale datastrømme i såvel Danmark som EU til forskning i børneastma og adfærdsproblemer, for bare at nævne nogle få.

436 yngre forskere modtager ERC-bevillinger for mere end 5 milliarder kroner

ERC har i 2020 ansøgningsrunden for deres Starting Grants evalueret 3.272 ansøgninger. 436 forskere på tværs af hele Europa har været succesfulde og modtager bevillinger til at sammensætte deres forskningsteam og føre deres projekter ud i livet. Det samlede beløb for alle bevillingerne i årets Starting Grant uddeling er på 677 millioner euro og succesraten ligger på 13,3%.

Om bevillingsmodtagerne fra Københavns Universitet

Navn Akronym Projekt
Stine Lomborg DATAFIED LIVING Datafied living: pursuing human flourishing through mundane self-tracking across personal, work and institutional contexts in the welfare state
Leonardo Midolo NANOMEQ Nano-mechanical quantum photonic circuits
Frido Welker PROSPER Hominin phyloproteomics for the Pleistocene: PalaeoPROteomics of Skeletal Parts for Evolutionary Research
Kathrin Rousk SYMBIONIX Quantifying and upscaling nitrogen fixation in pristine ecosystems: Uncovering the climatic, ecological, and molecular control mechanisms
Martin Brandt TOFDRY Trees outside forests in global drylands
Helena Safavi-Hemami ToxMim Toxin mimetics of human peptides as novel tools for drug discovery and design

Læs mere i nyhederne på KU's hjemmeside:

Om bevillingsmodtagerne fra Aarhus Universitet

Navn Akronym Projekt
Henrikas Bartusevicius AWAR Adapted to War
Micah Allen CANNABODIES Modelling the Influence of Cannabinoids on the Embodied Mind
Christian Suhr Nielsen HEARTOPENINGS Heart openings: The experience and cultivation of love in Buddhism, Christianity, and Islam
Francesca Fardo IllusoryPain Illusions in the thermo-nociceptive system

Læs mere i nyheden på AU's hjemmeside:

Om bevillingsmodtageren fra Danmarks Tekniske Universitet

Navn Akronym Projekt
Spyros Chatzivasileiadis VeriPhIED Verified physics-aware machine learning to transform non-linear power system stability and optimization

Læs mere i nyheden på DTUs hjemmeside:

Om bevillingsmodtageren fra Dansk BørneAstma Center

Navn Akronym Projekt

Bo Chawes

DEFEND Dietary shaping of the early life metabolome and its role in healthy lung and brain development

Læs mere i den engelske nyhed på Dansk BørneAstma Center's hjemmeside:

Om ERC Starting Grants

ERC’s Starting Grants er målrettet yngre topforskere i begyndelsen af deres karriere, med 2-7 års forskningserfaring efter deres ph.d. Bevillingerne er på op til 1,5 millioner euro og løber i en femårig periode. Næste frist for at søge ERC’s Starting Grants forventes at blive den 9. marts 2021.

Læs ERC’s egen nyhed om Starting Grant bevillingerne for 2020 på ERC's hjemmeside:

Kontakt

Jonas Toft Ludvigsen
Specialkonsulent
Tlf.: 72317813
Email: jto@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside