Danske vandeksperter kan hjælpe Sydkorea
24. september 2020
Selvom det regner meget i Sydkorea, er der stor mangel på vand. Så stor, at det kan sammenlignes med flere afrikanske lande. En ny outlook-rapport fra Innovation Center, Seoul undersøger, hvordan danske vandeksperter kan hjælpe Sydkorea med ambitionen om at blive en af verdens smarteste vandnationer
Outlook-rapporten ”A Smart Water Nation? Water Technology and Management in South Korea” gennemgår Sydkoreas tilgange til at skabe en smartere vandforvaltning gennem nye teknologier. Den giver en dybdegående indsigt i landets styrker og innovative løsninger på vandudfordringerne.
Endvidere udpeger rapporten, hvordan danske vandeksperter kan samarbejde med Sydkorea omkring strategi, teknologi og forskning. Der ses for eksempel på, hvordan man kan erfaringsdele omkring udnyttelsen af grundvand som vandressource samt skabe energipositive spildevandsanlæg.
Handlinger tilknyttet webside