En styrke ved skalaen er f.eks., at bedømmelserne sker ud fra opfyldelse af på forhånd fastsatte læringsmål (absolut karaktergivning), og at bedømmere har opnået en god fortrolighed med, hvordan skalaen skal anvendes i bedømmelsessituationen. Evalueringen peger dog også på, at skalaen har en række udfordringer, herunder at:
- De store spring mellem skalaens midterste karakterer, 4-7-10, gør det svært at synliggøre elevers og studerendes faglige progression. Samtidigt bidrager springene til, at kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket kan være en medvirkende årsag til den identificerede karakterinflation på de videregående uddannelser.
- Trinbeskrivelserne, som knytter sig til de enkelte karakterer, fokuserer på i hvor høj grad præstationen lever op til de faglige mål, herunder også på mangler ved præstationen. Dette fokus på mangler kan være uhensigtsmæssigt set ud fra et læringsperspektiv.
- Der er ikke mulighed for at anerkende og fremhæve den ekstraordinære præstation.
- Karakteren -3 sender et unødigt negativt signal. I praksis bruges karakteren dog sjældent.
- Karakterniveauet har været stigende siden skalaens indførelse på alle uddannelsesniveauer. Der gives især mange 12-taller på de videregående uddannelser.
Disse udfordringer kan bidrage til det karakterpres, som i dag opleves på mange uddannelser og kan være uhensigtsmæssige i et læringsperspektiv. Regeringen vurderer derfor, at der er behov for at ændre karakterskalaen for at imødegå disse udfordringer.
Opgaver for ekspertgruppen
Ekspertgruppen skal opstille mulige modeller for en ændret karakterskala, der løser de udfordringer, som blev identificeret i evalueringen, samt præsentere fordele og ulemper ved de enkelte modeller. Ekspertgruppen skal i den forbindelse belyse fordele og ulemper ved en eventuel genindførelse af 13-skalaen.
Ekspertgruppens forslag skal, ud over at pege på modeller for karakterskalaer, der løser de ovenfor nævnte udfordringer, opfylde følgende krav:
- Modellerne for karakterskalaer skal kunne anvendes til bedømmelse af elever og studerendes faglige præstationer.
- Modellerne for karakterskalaer skal kunne anvendes på samme måde i hele uddannelsessystemet.
- Modellerne skal repræsentere karakterskalaer, der fortsat er absolutte skalaer med eksplicitte læringsmål.
- Der skal kunne udregnes et gennemsnit.
- De enkelte karakterer og trindifferentieringen skal understøtte entydige bedømmelser og være transparente for den enkelte elev/studerende.
- Karakterskalaen skal være anvendelig i en international sammenhæng, og der skal tages hensyn til, at danske studerende ikke stilles dårligere internationalt set.
- Der skal ikke kunne gives minuskarakterer.
Analysen kan med fordel inddrage erfaringer med karakterskalaer i udlandet og skal samtidig belyse og analysere, hvordan forslagene vil fungere i det danske uddannelsessystem, herunder f.eks. anvendelsen ved de danske prøveformer, og hvordan tidligere karakterskalaer har betydning for oplevelsen af de enkelte karakterer i skalaen.
Ekspertgruppen skal bl.a. vurdere karaktersystemer baseret på pointsystemer, som man eksempelvis anvender i det engelske uddannelsessystem.
Ekspertgruppen skal desuden beskrive, hvordan forslagene adresserer samspillet mellem en entydig summativ evaluering og en formativ synliggørelse af progression i læringen.
Det skal desuden beskrives, hvordan ekspertgruppens forslag vil kunne implementeres, og der skal foretages en vurdering af, hvordan overgangen fra én skala til en anden kan forløbe, og hvordan de tilsigtede mål med skalaen opnås.
Organisering og afrapportering
Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ekspertgruppen sammensættes af op til 14 medlemmer med viden om grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, herunder didaktiske eksperter og erfarne bedømmere samt tre repræsentanter for elever og studerende og to repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.
Ekspertgruppen skal som led i arbejdet invitere til at gå i dialog med interessenterne på området.
Ekspertgruppen skal desuden inddrage repræsentanter fra de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet i arbejdet og kan efter behov inddrage relevante eksperter.
Ekspertgruppen afrapporterer til Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet senest den 30. september 2020. Efter politisk stillingtagen til ekspertgruppens modeller udarbejder Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet trinbeskrivelser til en fremtidig karakterskala med inddragelse af relevante eksperter.