Elever i erhvervsuddannelse præmieres for deres film og historier om praktik i udlandet
”Det hele har været så utrolig lærerigt og givende, og jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg skal bearbejde det. Men uanset hvad, vil jeg anbefale alle at rejse ud og se noget andet, end det vi kan herhjemme i Danmark,” lyder det fra Emilie Qvist Kjærgaard i en passioneret fortælling om hendes ophold som kokkeelev på stjernerestauranten ’Blue Hill at Stone Barns’ nord for New York City.
35 unge fortæller om udlandsophold i en coronatid
På trods af coronasituationen er der fortsat mange unge som Emilie, der har valgt at tage et ophold i en virksomhed i udlandet som et led i deres erhvervsuddannelse. Til den årligt tilbagevendende PIU-konkurrence (Praktik I Udlandet), hvor elever dyster om de bedste historier og film fra deres praktikophold, har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen modtaget film og historier fra 35 unge fra ophold rundt om i verden.
Eleverne er under uddannelse i 14 forskellige fag og har været i praktik i 15 forskellige lande på fem kontinenter.
Der er indkommet rigtig mange gode bidrag til konkurrencen, og blandt disse har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sammen med Danske Erhvervsskoler i år udvalgt fire historier og fire film til præmiering. Der uddeles i år to 2. præmier for både historier og film. Ud over et diplom modtager alle eleverne en pengepræmie sponsoreret af Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag.
Download eller bestil trykt publikation
- Gå til bestilling af trykt eksemplar (gratis) [inaktivt link]
Se de præmierede film
- Mia, gartner i USA [inaktivt link]
Årets Præmiemodtagere
Historier
1. præmie: Emilie Qvist Kjærgaard, Kok i New York, USA
2. præmie: Caroline Brandt, Gartner i Malmø, Sverige
2. præmie: Lin Halding Andersson og Rebecca Stenz, Møbelsnedkere i Berlin, Tyskland
3. præmie: Rasmus Dose Sandorff, Bygningssnedker på Vancouver Island, Canada
Film
1. præmie: Mia Rewitz, Gartner i Californien, USA
2. præmie: Lærke Lyhne, Landmand i Manzanillo, Costa Rica
2. præmie: Luna Tindbæk, Bygningssnedker i Kyoto, Japan
3. præmie: Elisabeth Petersen, Kok i Nuuk, Grønland
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside