Gå til indhold

Tilfredshed med kommunikationsindsatsen om Horizon 2020

25. september 2020
Brugerne er godt tilfredse, når det kommer til Styrelsen For Forskning og Uddannelses kommunikation om EU’s forskningsprogram, Horizon 2020. Det viser ny undersøgelse. I undersøgelsen kommer brugerne også med input til den kommende indsats om det nye forskningsprogram, Horizon Europe.

Hvordan ser Styrelsen for Forskning og Uddannelses brugere på styrelsens kommunikationsindsats om EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020? Er indholdet relevant, letforståeligt og nyttigt? Og hvad bør styrelsen lægge vægt på fremover i kommunikationen om det nye forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe? Det var fokusområderne i en ny spørgeskemaundersøgelse blandt styrelsens brugere. Spørgeskemaet var åbent for svar fra den 16. april 2020 til den 12. maj 2020. I alt har 253 personer bevaret spørgeskemaet.

Undersøgelsen omfatter kommunikationsindsatsen, som varetages af styrelsens kontor ”EU-samarbejde om Forskning og Uddannelse”.

Høj tilfredshed med kommunikation om Horizon 2020 og rum for forbedring

Overordnet viser brugerundersøgelsen, at brugerne af styrelsens kommunikation om Horizon 2020 er tilfredse med kommunikationsindsatsen. Målt på en fem-point skala ligger brugernes gennemsnitlige tilfredshed på 4,35.

Spørgeskemaet satte fokus på følgende kanaler:

Samt e-mails fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse gennem EuroCenter 

Hver kanal har brugeren vurderet på tilfredshed med indhold, formidling og værdiskabelse. Undersøgelsen viser, at der forskel på brugernes tilfredsheden med de forskellige kanaler om Horizon 2020. Brugerne er mest tilfredse med pjeceserien Den lille uundværlige og mindst tilfredse med webuniverset www.ufm.dk/h2020.

Undersøgelsen giver også et indblik i, hvem der benytter styrelsens kommunikation, hvor de er ansat, hvad deres rolle er i relation til Horizon 2020, og hvilke andre kanaler de benytter til at indhente viden om Horizon 2020. Det er primært de regionale EU-kontor, Europa-Kommissionen og universiteternes forskerstøttekontor, som brugerne også benytter som videns- og informationskanal.

Næste skridt

Brugernes feedback vil indgå i det videre arbejde med at udvikle styrelsens kommunikationsstrategi for Horizon Europe. Det gælder også opbygningen af et nyt univers om det kommende forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe på ministeriets hjemmeside.

Læs mere

Kontakt

Bodil Kirstine Priemé
Chefkonsulent
Tlf.: 72318265
Email: bkp@ufm.dk
Anders Ødegaard
Kontorchef
Tlf.: 72318492
Email: aod@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside