De første 11 partnerskaber i Horizon Europe klar til at udmønte midler
Et partnerskab er et samarbejde mellem Europa-Kommissionen og nationale deltagere på afgrænsede tematiske områder, hvor parterne samarbejder om strategiske dagsordener og opslag. Formålet med et partnerskab er koordinering af deltagernes (typisk universiteter og industri) og EU’s forsknings- og innovationsaktiviteter på et givent område.
De første 11 partnerskaber er såkaldte co-programmede partnerskaber, hvor Europa-Kommissionen medfinansierer deltagelse med et tilskud på mellem 100 % og 60 %. Tilskudssatsen afhænger af blandt andet projekttype.
Hver femte euro i Horizon Europe udmøntes via et partnerskab
En relativt stor del af budgettet til Horizon Europe – ca. 20 mia. euro i perioden 2021-27 – vil være øremærket til en række forskellige typer af partnerskaber. Og de første 11 partnerskaber er nu klar til at udmønte midler til forskning og innovation.
Første bølge af partnerskaber
De 11 nye partnerskaber er knyttet til en række af de nye opslag i Horizon Europe for 2021 og 2022. Der er tale om især opslag i de nye arbejdsprogrammer for klynge 4: Det digitale område, industri og rum og klynge 5: Klima, energi og mobilitet. Emnerne i opslagene spænder fra kunstig intelligens over fotonik til emissionsfri transport på veje og have.
Oversigt over de 11 co-programmerede partnerskaber i arbejdsprogrammerne for 2021 og 2022
|
|
Tværgående partnerskab (uden for klyngerne) |
|
Læs mere
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside