Gå til indhold

Forkerte antagelser i kritik af udflytningsplan

04. juni 2021
Regeringen fremlagde i sidste uge en historisk udflytningsplan for de videregående uddannelser. En række aktører har kritiseret planen. Kritikken rammer imidlertid skævt, da en del af præmisserne hviler på forkerte antagelser.

Regeringen har lagt op til at prioritere i alt 2 mia. kr. over de kommende 5 år til at realisere udflytningsplanen for de videregående uddannelser.

Der prioriteres 600 mio. kr. til etablering og opstart af en række nye uddannelser i perioden 2022-2026. Derudover fordobles det decentrale grundtilskud, som institutionerne modtager uden for de store byer (og uden for hovedcampus), ligesom der indføres et nyt regionalt taxameter på 5 pct. pr. studenterårsværk. I 2027, når de varige tilskud er fuldt indfaset, får de berørte uddannelsesinstitutioner tilsammen over 300 mio. kr. ekstra om året.

Det forhøjede decentrale grundtilskud og regionale taxameter kommer ikke kun de mange nye uddannelsesudbud rundt om i landet til gode, men styrker også det økonomiske grundlag for en række eksisterende udbud. Mindst 70 eksisterende uddannelsesudbud fordelt i hele landet vil få glæde af enten forhøjet decentralt grundtilskud eller regionalt taxameter eller begge.

Kritikken rammer skævt – hviler på forkerte antagelser

En række uddannelsesinstitutioner i de store byer har udtrykt bekymring over, at de med regeringens udspil står til at skulle flytte pladser ud af de største byer. Blandt andet har Københavns Professionshøjskole (KP) torsdag været ude med institutionens egne antagelser og beregninger i forhold til, hvordan KP selv forventer at blive ramt økonomisk som følge af initiativerne i regeringens udspil.

En række af KP’s antagelser er imidlertid fejlagtige i forhold til initiativerne i regeringens udspil. Samtidig har institutionen ikke taget højde for, at KP får del i de 600 millioner kroner i regeringens opstarts-og investeringspulje, som skal gå til de 25 nye uddannelsesudbud. Med en relativt stor andel af flytninger af pladser på velfærdsuddannelser vil KP være prioriteret i puljen.

KP indregner samtidig det, at institutioner uden for de fire største byer får fordoblet deres decentrale grundtilskud, som et minus for institutionen i deres beregninger. Dette fremstår ikke som en rimelig antagelse, da KP ikke får lavere tilskud med initiativet. Der er alene tale om, at uddannelser uden for de største byer får et højere tilskud pr. decentrale udbud sammenlignet med i dag. Ikke at nogle institutioner får lavere tilskud.

I sine beregninger antager KP endvidere, at institutionen skal etablere helt op til 500 ud af de 1.000 nye velfærdspladser, der indgår i regeringens udspil. Det reelle tal er betydeligt lavere. 

KP lægger desuden til grund, at institutionen skal flytte pladser til enten Vestegnen eller det eksisterende campus i Hillerød. I regeringens plan lægges imidlertid op til, at KP selv træffer den beslutning og dermed har maksimal frihed til selv at vurdere, hvorvidt man vil etablere et eller flere nye uddannelsesmiljøer/udbud. Det betyder, at KP selv kan tage stilling til, hvor både de udflyttede og nye pladser skal placeres - f.eks. Københavns Omegn, herunder Vestegnen, Nordsjælland eller andre steder i Region Hovedstaden. 

KP antager endvidere, at institutionen stort set ikke vil kunne tiltrække studerende til de nye og udflyttede pladser uden for København og Frederiksberg by. Dette er ikke en rimelig antagelse. Dels fordi en betydelig del af de nye pladser vil skulle gå til udbud af sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne, som er uddannelser, der i dag har kvalificerede afviste ansøgere. Dels fordi, der i dag slet ikke eksisterer udbud af velfærdsuddannelserne i Københavns Omegn, herunder Vestegnen. Det må således forventes, at nye udbud vil kunne rekruttere nye studerende, herunder unge som ellers var i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på effekten af begrænsningen af optaget på universitetsuddannelserne i de store byer. En andel af de studerende vil forventeligt søge ind på en velfærdsuddannelse - både i København og Frederiksberg by og i Københavns Omegn. Begrænsningen af optaget på alle andre uddannelser end velfærdsuddannelser forventes alt andet lige at føre til højere optag på netop disse uddannelser.

Alt i alt fremstår KP’s meget pessimistiske billede af de økonomiske konsekvenser af regeringens udspil baseret på en række lidt for hurtige antagelser, hvor man ikke har afventet detaljerne i den politiske forhandling, som i øjeblikket foregår med Folketingets partier.

Forkerte antagelser om pladsbegrænsningen i storbyer

Flere aktører i uddannelsessektoren har endvidere tegnet et billede af, at begrænsningen af optaget i de fire største byer samt på universiteternes hovedcampus vil føre til op mod 15.000 færre pladser, og at begrænsningen allerede vil gælde fuldt fra studieåret 2022-2023.

Disse antagelser er imidlertid ligeledes forkerte.

Med initiativet begrænses tilgangen på de videregående uddannelser i de største byer – og på universiteternes hovedcampus – ved en såkaldt ”geografisk dimensionering” på op til 10 pct. Initiativet indebærer, at der i alt skal reduceres op mod 7.000 besatte uddannelsespladser i de fire største byer og Roskilde.

Uddannelsesinstitutionerne vil have mulighed for selv at oprette et tilsvarende antal pladser uden for de fire største byer. Samtidig vil de uddannelsespladser, regeringen lægger op til at udflytte som en del af udspillet, tælle med som en del af reduktionen i de største byer.

Tallet rummer både tilgang på bachelor- og kandidatuddannelser, men er eksklusiv de fire store velfærdsuddannelser.

De fire store velfærdsuddannelse er ikke berørte af 10 pct.-begrænsning, da de håndteres særskilt ifm. 60/40-initiativet. Her udflyttes ca. 1.300 pladser.

Der lægges op til at indfase initiativet gradvist – dvs. i flere etaper – fra uddannelsesåret 2022/23 og frem. Kandidatdimensionering følger efter bachelordimensionering, hvorfor ingen nuværende studerende vil blive berørt af initiativet.

Læs alle faktaark

Yderligere information:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 

Handlinger tilknyttet webside