Ny rapport om Koreas grønne omstilling inden for forskning og innovation
Rapporten giver indsigt i den grønne omstilling i Korea, peger på relevante hovedaktører og fremhæver samarbejdspotentialer Danmark og Korea imellem inden for teknologi, udvikling, forskning og innovation. Rapportens primære fokus er dog først og fremmest at beskrive seneste fokusområder og indsatser som en del af Koreas mål om at blive en såkaldt Co2-neutral nation i 2050. Det drejer sig om områder såsom FIR-teknologier, smart cities og hydrogene brændstoffer.
Rapporten er inddelt i seks primære kapitler, som:
- Optegner rammen for den grønne omstilling i Korea inklusiv nedslag i relevante politiske og organisatoriske faktorer.
- Beskriver delelementer og indsatsområder i landets omstilling mod et Co2-neutralt land med fokus på cirkulær økonomi.
- Fremhæver styrkepositioner, indsatsområder og finansiering af disse.
- Præsenterer internationale hovedaktører og eksisterende samarbejdspartner på globalt plan relevante for fokusområderne inden for den grønne omstilling.
- Kortlægger fremtidige samarbejdspotentialer og –modeller for Danmark og Korea.
Den grønne rapport er en af flere rapporter fra Innovation Centre Denmark (ICDK), som med afsæt i et af Innovationscentrenes strategiske placeringer fokuserer på et eller flere forsknings- og innovationsområder, hvor et samarbejde med og for Danmark kan løfte regeringens grønne forskningsstrategi.
Handlinger tilknyttet webside