Nyt sendelektorat i dansk sprog, litteratur og kultur etableres på UC Berkeley i USA
Der er over 60 universiteter i udlandet, hvor der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur og danske samfundsforhold. 25 universiteter har via Lektoratsordningen ansat sendelektorer, der underviser i dansk, og fra sommeren 2021 gælder dette også på UC Berkeley i USA.
Ledige stillinger som underviser i dansk i udlandet
- Sendelektor i dansk ved University of California i Berkeley, USA.
Stillingen kan tiltrædes i juli/august 2021. - Sendelektor i dansk ved University of British Columbia i Vancouver, Canada (genopslag). Stillingen er til besættelse fra 1. september 2021
Ansøgningsfristen til stillingerne er fredag d. 26. februar 2021.
Den enkelte sendelektor ansættes af universitetet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen formidler ansættelsen via indstillinger fra Lektoratsudvalget.
Lektoratsudvalget forventer at afholde samtaler i uge 10.
Lektoratsordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet har til formål at udbrede kendskabet til dansk i udlandet gennem støtte til danskundervisning ved udenlandske universiteter.
Handlinger tilknyttet webside