Gå til indhold

Syv døgn med fantastisk og fascinerende forskning

20. april 2021
Hvad er hadtale, hvordan kan tøj produceres mere bæredygtigt, og hvad sker der, når vi går legende til hverdagens aktiviteter? Det og utroligt meget andet kan du blive klogere på, når vi åbner Forskningens Døgn fredag den 23. april.

I løbet af den næste uge kan du møde forskere, der over hele landet stiller sig til rådighed med deres viden og deres engagement. Så vil du gerne lade dig inspirere og fascinere, kig ind i det store program.

Forskningens Døgn er en festival for alle, så du finder foredrag og events til barnet, der gerne vil være opfinder, den unge, der gerne vil vide mere om klima, eller den voksne, der interesserer sig for rummet. Da Forskningens Døgn er virtuel i år, er der ekstraordinært mange tilbud. Fra forskere i Nordjylland til forskere i Slagelse.

Forskningens Døgn fra 23. til 29. april 2021

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivallen foregår hvert år i slutningen af april og har kørt siden 2005.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der står bag festivalen, samt en lang række af landets museer, biblioteker, uddannelses- og forskningsinstitutioner med mere.

Kontakt

Lotte Skov Holm
Chefkonsulent
Tlf.: 72318075
Email: lh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside