Gå til indhold

Webinarrække om Horizon Europe ansøgningsskabelonen

27. april 2021
Vil du søge Horizon Europe, eller rådgiver du Horizon Europe-ansøgere? Så lyt til webinarrækken om ansøgningsskabelonen for forsknings- og innovationsprojekter i Horizon Europe. Webinarrækken består af tre webinarer om henholdsvis excellence, impact og implementation. De tre webinarer holdes i maj.

De tre webinarer er målrettet ansøgninger til Horizon Europe, Søjle II, og på hvert webinar kommer eksperter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Europa-Kommissionen rundt om et af de tre hovedafsnit i en ansøgning. Vi har fokus på den fulde 45 siders ansøgning til forsknings- og innovationsprojekter (Research and Innovation Actions (RIA) og Innovation Actions (IA)), og du får en grundlæggende forståelse for de forskellige dele af den nye ansøgningsskabelon ved at deltage i hele webinarrækken.

Om de tre webinarer

Webinarrækken består af følgende tre webinarer:

Excellence-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning, den 18. maj 2021, kl. 13:30-14:30

Excellence-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning indeholder motivationen for projektet, den banebrydende idé, de konkrete målsætninger samt koncept og metode. Vil du blive helt skarp på, hvad det kræver at skrive det vigtige  excellence-afsnit, så tilmeld dig webinaret.

Impact-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning, den 19. maj, kl. 14.15-15.30

I Impact-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning skal ansøgerkonsortiet gøre rede for, at projektet får den effekt, EU efterspørger  i opslaget. Hvordan sikres det, at projektresultaterne kommer forskere, beslutningstagere, virksomheder og samfund til gode? Webinaret gennemgår de krav, der stilles til ansøgere og giver tips til, hvordan man skriver et overbevisende impact-afsnit.

Implementation-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning, den 27. maj 2021, kl. 10-11

Webinaret giver en solid indføring i, hvordan Implementation-afsnittet i en Horizon Europe-ansøgning skal forstås og kan formuleres. Når projektet skal gennemføres, er Implementation-afsnittet det centrale styringsværktøj, og det er derfor vigtigt at have en forståelse for de informationer, som efterspørges i afsnittet.

Dit udbytte

Webinarrækken giver dig en grundlæggende forståelse for de forskellige dele af ansøgningsskabelonen for RIA- og IA-projekter, så du er godt klædt på til at søge midler til et Horizon Europe-projekt.

Målgruppe

Webinarrækken henvender sig både til dig, som er relativ uerfaren  med EU-projekter og til dig, som tidligere har søgt midler gennem EU’s program for forskning og innovation. Du kan f.eks. være forsker, forskningsadministrator, EU-rådgiver eller på anden vis involveret i ansøgninger til Horizon Europe.

Webinarrækken forudsætter dog en grundlæggende viden om EU’s program for forskning og innovation og selve ansøgningsprocessen.

Du kan orientere dig her:

Sprog

Webinarene afholdes på engelsk.

Sådan får du adgang til webinaret

Du modtager et direkte link til webinarrummet forud for webinaret.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Kontakt

Mette Trojahn Petersen
Kontorfunktionær
Tlf.: +45 72 31 80 59
Email: mtp@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside