Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2022 Gensynsglæde og overraskelser på rumkonferencen 2022

Gensynsglæde og overraskelser på rumkonferencen 2022

Rumkonferencens højdepunkter var en ny mission til Andreas Mogensen og god tid til netværk med hinanden og ESA. Dertil kom fokus på Europa og rummet, danske virksomheders muligheder i rummet og nye rummissioner. Konferencen samlede 200 glade deltagere i DTU’s Glassal, imens 100 fulgte med online
Kontakt
Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

31. marts 2022

Foto. ESA
Jesper Petersen, Josef Aschbacher, Toni Tolker-Nielsen og Peter Sloth på rumkonferencen 2022. Foto: ESA

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vicedirektør, Stine Jørgensen indledte Rumkonferencen 2022 d. 24. marts med at glæde sig over rummets store potentiale i forhold til både grøn omstilling og digitalisering. Også generaldirektøren for European Space Agency (ESA), Josef Aschbacher indledte med rummets muligheder for Europa, men gjorde det samtidig klart, at vi er udfordret af kommercielle aktører som SpaceX. Det er for eksempel tankevækkende, at 2000 af de nuværende 3000 aktive satellitter er ejet af Elon Musk.

Rumkonferencens helt store overraskelse var dog Josef Aschbachers annoncering af Andreas Mogensen næste rummission i 2023 – en nyhed der blev efterfulgt af begejstrede klapsalver. Andreas Mogensen kvitterede glædestrålende og rørt med tak og bemærkningen om, at han har glædet sig til at komme tilbage til rumstationen siden han forlod den i 2015. Det blev derfor en både festlig og emotionel åbning af rumkonferencen 2022.

Andreas Mogensen
Andreas Mogensen

Ud over at hylde Andreas Mogensen i sin tale, fremhævede uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen betydningen af nysgerrigheden for et frit og demokratisk samfund. Et samfund hvor universiteter og viden styrker samfundet og løfter os som mennesker.

I sin Key Note tale gav Josef Aschbacher for første gang et dansk publikum indblik i Europas nye rumdagsorden, som blev drøftet af regeringerne på Space Summit i Toulouse den 16. februar 2022. Her understregede den franske præsident, Emmanuel Macron, at Europa er nødt til at accelerere og øge sin indsats på rumområdet, dels gennem investeringer i opsendelsessystemer og europæiske satellitkonstellationer, men også med en europæisk rumvision og et fortsat stærkt videnskabeligt og teknisk fokus.

Mange danske deltagerne på rumkonferencen blev tydeligt overraskede over, hvor ambitiøs den europæiske dagsorden på rumområdet er. Både teknologisk, videnskabeligt og politisk. 

For at løfte den europæiske dagsorden har ESA i sin plan Agenda 2025 lanceret tre ”Accelerators” om rummets betydning for den grønne dagsorden, kriseberedskab og beskyttelsen af europisk infrastruktur og to ”Inspirators”: Icy moon og European Human Exploration. Realiseringen af Agenda 2025 er på bordet på ESA’s ministerkonference i november 2022

Rumkonferencen satte i øvrigt fokus på:

  • Rummets fremtidige bidrag til at løse den grønne omstilling
  • Rumerhvervets vækstpotentiale i Danmark
  • Forskning og uddannelse på rumområdet

Paneldebat. Foto: ESA
Paneldebat. Foto: ESA

Rummets fremtidige bidrag til at løse den grønne omstilling

Dette første tema samlede personer og institutioner, som i øjeblikket både i Danmark og i forhold til EU arbejder på at give Danmark en førerposition på det grønne område. Som lidt af et scoop, indgik lederen af arbejde med at udvikle acceleratoren for den grønne omstilling i ESA, danske Toni-Tolker Nielsen, i panelet.

Det samlede budskab fra temaet var klart: Danmark har en unik mulighed for at være med til at forme både EU's og ESA’s løsninger inden for anvendelse af data i den grønne omstilling. Danmark er eksempelvis allerede frontløber inden for anvendelse af data til overvågning af marker i landbruget. Spørgsmålet er, om Danmark ikke kan gøre det samme for klima, biodiversitet, miljø og natur?

Rumerhvervets vækstpotentiale i Danmark

Paneldebatten om rumerhvervets vækstpotentiale viste, at ESA stadig spiller en stor rolle for teknologiudviklingen i det danske erhverv, som samtidig er ekstremt eksportorienteret. 

De fleste virksomheder på konferencen var optimistiske omkring fremtiden for danske rumaktivteter, men det var virksomheden Terma, som svarede ubetinget ja til, at det er muligt at nå en omsætning på 10 mia. kr. i det danske rumerhverv i 2030. Det bliver spændende at følge udviklingen de næste år. Spørgsmålet er, om danske virksomheder virkelig får del af den ventede store globale vækst, og hvad skal der til?

Forskning og uddannelse på rumområdet

Rumkonferencen bød til sidst på nyt om nye rummissioner som DTU’s JuLIET, der skal studere klimaet ved hjælp af en cubesat, Københavns Universitets (KU) ambitioner om at studere prøver fra Mars i European Spallation Source og fortællingen om, hvordan KU’s Cosmic Dawn center kan nyde gavn af det nye James Webb Space Telescope.

Den efterfølgende debat om forskning og uddannelse på rumområdet kom i høj grad til at handle om uddannelse og om de studerendes faglige niveau. Der var bred enighed om, at niveauet er højt, og at der ikke er brug for at bekymre sig om fremtidens rumbaserede uddannelser. Det skyldes, at rumområdet har en enorm tiltrækningsevne på unge mennesker med sine ”out-of-this-world” missioner og teknologier. Studentersatellitprogrammet DISCO, som fire danske universiteter deltager i, er et fremragende eksempel på stort engagement blandt de studerende.


Endelig var der selvfølgelig de vigtige pauser, som bød på gensynsglæde i en sektor, der ikke har haft mulighed for at mødes længe. De blev udnyttet maksimalt til at netværke, og det var ofte svært at få deltagerne ind i konferencesalen igen.

Senest opdateret 31. marts 2022