Ny web-guide til EU’s specialiserede partnerskaber og deres støttemuligheder
14. september 2023
Forskning i vandkvalitet. Grøn omstilling af fødevareproduktion. Udvikling af nye supercomputere. Det er et lille udpluk af de mange støttemuligheder i EU’s specialiserede partnerskaber i Horizon Europe. Ny side på ufm.dk guider dig rundt i de forskellige partnerskaber og deres støttemuligheder.
Partnerskaberne i Horizon Europe udmønter typisk selv midler til forskning og innovation indenfor et snævert felt – det sker typisk enten via egne opslag eller via opslag i f.eks. delprogrammet Klima, energi og mobilitet.
Hver 4. krone i Horizon Europe til forskning og innovation bliver udmøntet via disse partnerskaber. Det giver derfor god mening at orientere sig i opslag indenfor et eller flere partnerskaber, der matcher ens interessefelt.
På den nye partnerskabsside på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside får du:
- en kort introduktion til de forskellige typer af partnerskaber
- en kort beskrivelse af ca. 40 nuværende partnerskaber
- links til partnerskabets hjemmeside samt andre nyttige kilder.
Guiden lanceres på engelsk inden for en kort tidshorisont.
Kontakt
Jonas Toft Ludvigsen
Specialkonsulent
Tlf.:
72317813
Email:
jto@ufm.dk
Handlinger tilknyttet webside