Gå til indhold

Nyt blogindlæg fra ICDK München: Innovationsattaché Ulrik Kjølsen Olsen takker af

29. juni 2023
Efter 5,5 år hos ICDK München giver innovationsattachéen stafetten videre. I dette blogindlæg gør Ulrik Kjølsen Olsen status over de store ambitioner for innovationsområdet – og tilsvarende store armbevægelser og vilje til dansk-tysk samarbejde – som han har mødt gennem sin tid i det sydtyske.

Sydtyskland har for længe siden etableret sig som en af Europas vigtigste innovationsmotorer. Ulrik Kjølsen Olsen har været innovationsattaché siden 2018. I den tid har de sydtyske innovationsambitioner og økosystemet udviklet sig yderligere, bl.a. med den nye investeringsplan på 3,5 mia. euro, Hightech Agenda Bayern. Udtrykket ”Laptop und Lederhosen” går igen i den politiske retorik: Teknologisk fremdrift skal sikre regionens fortsatte udvikling i den internationale konkurrence, og dette afspejles også i viljen til dansk-tysk innovationssamarbejde.

Gennem utallige danske og tyske delegationsbesøg, fysiske møder og onlineevents, samt deep-dives igennem de seneste 5 år har Ulrik og innovationscenteret i München bygget bro mellem danske og tyske innovationsaktører. Pr 1. august 2023 overtager Marlis Erichsen stafetten, og med sit sidste blogindlæg gør Ulrik her status over sin tid i München og nogle af de største projekter, han har været med til at afvikle.

Innovation Centre Denmark (ICDK) har syv centre strategisk placeret i innovative hotspots rundt omkring i verden. ICDK bistår den danske triple-helix-model ved at fremme adgang til international viden, netværk, innovation, kapital og markeder. ICDK er etableret i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.

Handlinger tilknyttet webside