Talentfulde forskere i Danmark modtager eftertragtede bevillinger til fri forskning fra Det Europæiske Forskning
De seks bevillinger på i alt 90 millioner kroner fordeler sig på fire universiteter over hele landet. To forskere fra Aarhus Universitet (AU), to forskere fra Københavns Universitet (KU), en forsker fra Aalborg Universitet (AAU) og en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) modtager hver en af de eftertragtede bevillinger.
Hver syvende ansøgning imødekommet
I denne ansøgningsrunde til Consolidator Grants har Det Europæiske Forskningsråd (ERC) evalueret 2.222 ansøgninger. 321 forskere på tværs af Europa har været succesfulde med deres ansøgning og modtager bevillinger til at konsolidere deres forskningsgruppe og udføre fri, fremragende og banebrydende forskning.
ERC har i denne runde uddelt cirka 5 milliarder kroner og succesraten ligger på 14,4 %, dvs. hver syvende ansøgning bliver imødekommet.
Fakta om ERC
Det Europæiske Forskningsråd støtter fri og fremragende forskning i verdensklasse baseret på forskernes egne idéer – og deres forskellige bevillingstyper er designet til forskernes forskellige karrieretrin. De seks forskere modtager den bevillingstype, der hedder Consolidator Grants. Den uddeles til forskere med en ph.d.-grad på mellem syv og 12 år, som er ved at konsolidere deres egen forskergruppe. Hver forsker modtager typisk ca. 15. millioner kroner og har op til fem år til at udføre deres forskning.
Om de to bevillingsmodtagere fra Aarhus Universitet
Navn | Akronym | Projekt |
Doug Speed | ClassifyDiseases | Develop tools that use genetic data to better classify complex human diseases |
David Reimer | EDUCHANGE | Changing Inequality at Educational Transitions |
Læs mere
Om de to bevillingsmodtagere fra Københavns Universitet
Navn | Akronym | Projekt |
Zachary Philip Gerhart-Hines | HEAT-UP | Harnessing an energy-expending, appetite-suppressing fat-brain axis to unlock novel pharmacotherapies |
Irene Tamborra | ANET | Neutrino Quantum Kinetics |
Læs mere
Om bevillingsmodtageren fra Aalborg Universitet
Navn | Akronym | Projekt |
Daniel Ciampi de Andrade | PersoNINpain | PERSONALIZED NON-INVASIVE NEUROMODULATION IN PAIN |
Læs mere
Om bevillingsmodtageren fra Danmarks Tekniske Universitet
Navn | Akronym | Projekt |
Alexander Kai Büll | EMMA | Exploring the molecular grammar of IDP assembly and condensation at ultra-high throughput |
Læs mere
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside