Dansk støtte til rumteknologi under ESA’s GSTP Element 1 kompendieaktiviteter 2025
Den 21. april 2025 havde UFS ansøgningsfrist for danske aktører til at indsende Statement of Interest (SoI) til Element 1 kompendieaktiviteter under General Support Technology Program, GSTP under European Space Agency, ESA. ESA har efter aftale med Uddannelses- og forskningsstyrelsen, UFS, nu udvalgt nedenstående aktiviteter til potentiel støtte, baseret på udvælgelseskravene i ansøgningsvejledningen.
I de kommende måneder vil ESA udsende Invitation to Tender (ITT) på ESA Star til de fire aktiviteter. ALLE danske aktører kan herefter søge disse aktiviteter i konkurrence. Det samme gælder aktører fra andre lande, som er villige til at støtte aktiviteten af egne midler.
De fire aktiviteter er ikke rangordnet, da UFS udsteder støttebrev til ESA på alle fire aktiviteter på lige vilkår. Hvis en eller flere af disse fire aktiviteter ikke bliver vundet af danske aktører, vil midlerne gå tilbage til UFS og blive brugt på fremtidige GSTP aktiviteter.
GSTP-nummer | Titel | Beløb (euro) |
GT17-642MM | Adaptive optical lenses for compact optical corrections in small satellite payloads | 700 |
GT17-640EF | Digital processing unit for RF payloads and microwave instruments | 750 |
GT17-622ES | Data relay RF simulator system | 800 |
GT17-682SD | Manoeuvre Pattern Inference for Safe Operations | 410 |
Der gøres opmærksom på, at det beløb Danmark støtter aktiviteten med, kan være mindre end det fulde beløb ESA forventer aktiviteten vil koste. Det resterende budget kan evt. findes ved at samarbejde med en virksomhed fra et andet ESA-medlemsland. Det beløb UFS kan støtte er baseret på indsendte SoI og ESA’s anbefaling.
Danske aktører skal være opmærksomme på, at de selv skal holde sig orienteret om åbning af aktiviteten - Issue of ITT - på ESA’s portal ESA-star. RUM-kontoret udsender ikke yderligere information herom. UFS støttebreve til ESA initierede GSTP Element 1 kompendieaktiviteter er til aktiviteten og er ikke aktørspecifik. Ansøgere modtager derfor heller ikke et særskilt støttebrev fra UFS til deres ansøgning. Derudover gør UFS opmærksom på, at alle midler der kommer fra den danske støtte til aktiviteten skal gå til arbejde i Danmark. Hvis der er ønske om en underleverandør fra et andet ESA medlemsland skal dette land også have støttet aktiviteten. UFS formidler ikke samarbejdspartnere i andre ESA medlemslande.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside