Gå til indhold

DFIRbrief 58: Forenklet styring af universiteterne

12. november 2025
Et legitimt politisk ønske om, at universiteterne tilgodeser flere og modsatrettede hensyn har resulteret i en overstyring med begrænset koordinering på tværs af initiativerne. Øget autonomi og koordinering af kerneopgaverne kan styrke værdien af universiteternes samfundsbidrag.

DFIR har efter samtaler med forskningsordførerne om deres visioner for de danske universiteters samfundsopgave undersøgt, om universiteternes styrings- og finansieringsstruktur understøtter varetagelsen af de fire kerneopgaver nemlig forskning, innovation, uddannelse og formidling.

Analysen peger på, at forskellige opgaver er underlagt forskellige styringsregimer og -logikker, men at et legitimt politisk ønske om, at universiteterne tilgodeser flere, ofte modsatrettede, hensyn har resulteret i en overstyring af sektoren, der ses i styringens kompleksitet, reformernes hyppighed og detailstyringens omfang.

Overstyringen trækker ressourcer fra universiteternes kerneopgaver og medfører en uhensigtsmæssig konkurrence mellem danske univerister. Anvendelsen af enslydende KPI i finansieringsstrukturen forstærker en uhensigtsmæssig konkurrence mellem danske universiteter frem for at understøtte deres styrkepositioner globalt. Hyppige reformer introducerer kontinuerligt nye procedure- og organisationskrav, trækker ressourcer fra kerneopgaverne og er i de senere år blevet gennemført i begrænset dialog med universiteterne. Endelig har styringsredskaber og reformer resulteret i en detailstyring, der kan være årsag til en voksende politisk mistillid i sektoren. 

DFIR vurderer, at der ligger en samfundsmæssig gevinst i at give universiteterne øget autonomi og koordinere deres kerneopgaver gennem dialog og samarbejde på tværs af sektoren. Gennem national koordinering kan Danmark og danske forskere stå stærkere i den internationale konkurrence. DFIR's forslag indebærer:

  • en forenkling, koordinering og styrkelse af de strategiske rammekontrakter og den eksisterende regulering.
  • at der afsættes nye midler til fremtidige reformers anslåede implementeringsomkostninger.

Institut for Regnskab, Copenhagen Business School har bidraget med en baggrundsrapport, der afdækker, hvordan universiteternes varetagelse af deres samfundsopgaver styres og finansieres i dag.

Handlinger tilknyttet webside