Ministeriet er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, når du via online-mødetjenesten Zoom deltager i møde, webinar eller lignende, som ministeriet afholder.
Den Zoom-udgave, som benyttes i ministeriet, leveres via DeiC (Danish e-infrastructure Center).
Formål og retsgrundlag
Formålet med behandling af personoplysninger er at kunne planlægge og gennemføre møder, webinarer og lignende via online-mødetjenesten, Zoom.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e) (en opgave i samfundets interesse eller myndighedsudøvelse).
Kategorier af registrerede personer
Ministeriet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger om de personer, der via Zoom deltager i et møde, webinar eller lignende, som ministeriet afholder, samt for behandlingen af de oplysninger om andre personer, som deltagerne måtte dele via Zoom. Deltagerkredsen kan være ministeriets egne ansatte, studerende på uddannelsesinstitutioner, ansatte på forsknings- og uddannelsesinstitutioner, oplægsholdere, borgere mv.
Kategorier af personoplysninger
Ministeriet er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, der behandles via Zoom, herunder eksempelvis brugernavn, billede, lyd, samt yderligere oplysninger, der er personhenførbare, og som måtte blive delt i forbindelse med afholdelse af møde og webinar via Zoom.
Videregivelse af oplysninger
Der videregives ikke oplysninger.
Overførsel til modtagere i tredjelande
Når du har installeret Zoom og åbner det for første gang, bliver du bedt om at acceptere Zoom USA's privatlivspolitik. I den står, at Zoom overfører personoplysninger (metadata) til Zoom USA for at sikre licensforhold og tilknytning til netværk i forbindelse med møder.
Der vil i den forbindelse blive overført personoplysninger uden overførselsgrundlag i form af brugernavn, område IP-adresse, type af webcam og mikrofon (metadata) til:
Zoom Video Communications, Inc., USA (Zoom USA)
Hvis du ikke ønsker dit navn overført til Zoom USA, når du deltager i et møde på Zoom, skal du gøre følgende:
Du skal benytte webklient (browser såsom Chrome, Firefox, Safari) og ikke installere programmet.
Når du deltager i et møde på Zoom via webklient, kan du vælge et kaldenavn, hvilket er den oplysning, som dermed overføres til USA.
Hvor kommer oplysningerne fra
Oplysningerne stammer fra den person, der deltager i det møde eller webinar, som ministeriet afholder.