1. Resumé
I de arktiske samfund er der gennem årtusinder udviklet særlige sociale, kulturelle og subsistensøkonomiske strategier, der har sikret fleksibilitet, mobilitet og bæredygtig udnyttelse af både levende og ikke-levende ressourcer. Vi kan lære af disse strategier. En målrettet satsning på dansk/grønlandsk forskning inden for arktisk antropologi, eskimologi, etno-historie og arkæologi vil kunne anvise nye veje mod løsningen af nogle af den globaliserede verdens store udfordringer.
2. Samfundsudfordringer og muligheder
Løsninger på basale problemer, som er forårsaget af f.eks. ikke-bæredygtig råstof- og ressourceudnyttelse, kulturel diskontinuitet og følgerne af stigende urbanisering søges med basis i konventionel tankegang gennem naturvidenskabelig og teknologisk forskning. Med forskningsfeltet ’Arktis – kulturelle ressourcer og diversitet’ ønsker vi at åbne helt andre veje til problemløsninger gennem at forløse de potentialer, som arktisk humanistisk og samfundsfaglig forskning besidder. Disse forskningsfelter rummer allerede en omfattende akkumuleret viden om arktiske kulturer og samfundsformer, der igennem årtusinder har vist sig bæredygtige på trods af – eller netop på grund af – det ’barske’ arktiske miljø og dets meget skiftende og svært tilgængelige råstoffer og levende ressourcer. Gennem studier i store geografiske områder og over lange tidsrum kan humanistisk og samfundsfaglig forskning belyse, hvorledes de arktiske samfund gennem årtusinder har eksisteret gennem vekslende og kreativ tilpasning til ressourcer, bosætning, mobilitet, kulturel kontinuitet og trivsel. De arktiske samfund byder i forhold til vores verden på meget forskellige og helt alternative måder at organisere og bosætte sig på, andre livformer og andre verdenssyn. Meget fra Arktis kan vi direkte drage lære af i forhold til intelligente løsninger på de nævnte samfundsproblemer, men vigtigst er, at den arktiske humanistiske og samfundsfaglige forskning udvider og stiller spørgsmålstegn ved vores konventionelle tankesæt og strategier.
3. Forskningsbehov
De små nordlige samfund må agere i et netværk af stadigt skiftende økonomiske og geopolitiske situationer og pres samt drastiske miljøændringer som følge af den globale opvarmning. Der er et stort behov for at forske i de begrænsninger og nye mulighedsrum, som i disse år åbner sig for de arktiske folk. Gennem antropologisk forskning kan vi opnå værdifuld indsigt i de strategier, med hvilke disse små-skalasamfund søger at håndtere de ofte asymmetriske magtforhold.
De arktiske folks rige sprog og deres mangfoldige kultur udgør nøglerne til små-skalasamfundenes bæredygtighed og kontinuitet. De arktiske sprog er dynamiske og traditionelle udtryksformer, f.eks. finder den righoldige mundtlige tradition nye veje og udtryksformer i det moderne Arktis. Der er behov for eskimologisk forskning for at forstå, hvorledes kontinuitet og forandring virker sammen og for at hente inspiration til at styrke vort eget samfunds sammenhængskraft.
Varigheden og dybden af væsentlige samfundsforhold i Arktis, som beror på økonomi, råstofudnyttelse, øvrige naturgivne ressourcer, bosætning og teknologi kan ikke forstås uden indsigt i disse fænomeners udvikling over lange tidsrum. Her kommer historisk, etno-historisk og arkæologisk forskning ind i billedet som stærke ’værktøjer’ sammen med kulturhistorisk relaterede, naturvidenskabelige discipliner. Kildematerialerne – skriftlige såvel som materielle kilder, (arkæologiske fund og etnografiske genstande) og klima- og miljødata - er usædvanligt rige og mangefacetterede i Arktis, og der er behov for tværgående integreret forskning, der kan udnytte dette på verdensplan enestående potentiale for at udføre studier fænomeners tidsdybde og dynamik.
Det store forskningsbehov inden for humaniora og samfundsfag i Arktis kan i øvrigt illustreres af, at det ved den seneste opgørelse fremgik, at 75 % af samtlige statslige forskningsmidler, der er allokeret til dansk forskning i Arktis, går til naturvidenskabelige og tekniske discipliner, mens blot 16% tildeles humaniora og samfundsfag tilsammen. Dette bør der ændres på, mens tid er.
5. Danske forudsætninger
I international sammenhæng betragtes Danmark, qua Rigsfællesskabet og den århundredlange arktiske forskningstradition, som ’porten til Arktis’. Danmark har akkumuleret omfattende og helt enestående arkivalier, datasæt og arkæologiske og etnografiske samlinger fra Grønland, Canada og Alaska, og et lille, men effektivt, netværk af humanistiske og samfundsfaglige institutioner (universitetsinstitutter, museer og selvejende institutioner) udfører arktisk forskning af højeste kvalitet. Danmark udgiver f.eks. en internationalt højt rangerede monografiserie om arktiske kultur- og samfundsforhold (’Monographs on Greenland’). Der er endvidere stor folkelig interesse for Grønland og Arktis.
At der i disse år også er særlig politisk og forskningspolitisk bevågenhed over for Danmarks ’grønlandsforskning’ ses bl.a. af den nyligt publicerede arktiske strategi fra EU og af Forsknings- og Innovationsstyrelsens pågående arbejde med Danmarks og Rigsfællesskabets arktiske forskningsstrategier. Universiteterne har højt prioriterede arktiske forskningssatsninger (f.eks. Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) og også en forskningstung ABM-institution som Nationalmuseet har formuleret en særskilt Arktisk og Nordatlantisk Forskningsstrategi. Arktis er netop i disse dage blevet fremhævet som en særlig interessesfære i arbejdet med Danmarks nye udenrigspolitik (’Taksøe-Jensen Rapporten’).
6. Mål, effekter og perspektiver
Målet med den foreslåede humanistiske og samfundsfaglige strategiske satsning i Arktis kan enkelt udtrykkes som et ønske om at forløse det hidtil ganske uudnyttede potentiale for læring fra de arktiske små-skalasamfund i bestræbelserne på at klare samtidens og fremtidens store problemer. Vi kan lære og hente inspiration fra disse samfund, der under de mest vanskelige omstændigheder har klaret sig igennem klimaændringer på trods af sårbare, stærkt varierede ressourcer og politiske omvæltninger. Effekterne af og perspektiverne i satsningen vil være formulering af mere intelligente løsninger til gavn for fremtidens samfund baseret på indsigt i andre samfundsformer og verdenssyn end vore egne – kulturelle ressourcer og rigdomme, som vi i den industrialiserede verden oftest helt har overset eller undervurderet. Resultater fra studier af de arktiske samfund og kulturer vil kunne frisætte innovative kræfter i vort samfund.
7. Kontaktperson
Bjarne.gronnow@natmus.dk, 4120 6220
Martin.appelt@natmus.dk 4120 6222