1. Resumé
En større og mere velfunderet viden om fortidens klima og miljø kan hjælpe til en bedre klimatilpasning i fremtiden, dels gennem vidensopbygning vedrørende klimasystemet, dels gennem en proxybaseret belysning af klimaændringernes miljømæssige effekter i terrestriske, limniske og marine økosystemer.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Som følge af de sidste årtiers klimaændringer er der opstået et stort behov for viden om klimaets naturlige variationer i tid og rum og ændringernes effekter på økosystemerne. Instrumentelle miljø- og klimadata er utilstrækkelige i denne sammenhæng, da de kun dækker de seneste 100-150 år og derfor langt fra kan belyse naturlige klimaændringers fulde omfang og de dermed forbundne effekter. Det forhistoriske tidsperspektiv og proxy-studier af naturlige Holocæne miljø- og klimaarkiver har af den grund fået en stor betydning og relevans med henblik på at forudsige de specifikke klimaændringer, som kan forventes i de kommende årtier.
3. Forskningsbehov
Der er et stort behov for studier af lange tidsserier med høj tidsopløsning, dvs. på få årtier, med henblik på at rekonstruere fortidige klimaændringer og deres lokale og regionale effekter på terrestriske, limniske og marine økosystemer. Det overordnede formål er at tilvejebringe data, som i langt højere grad end tidligere kan belyse de processer, som er relevante for at forstå nutidige klimaændringer og deres effekter, og som har politisk fokus. Herudover, vil disse data give et påkrævet og afgørende bidrag til belysning af samspillet mellem menneske og klima gennem forhistorisk og historisk tid. I dag er sidstnævnte forskningsfelt præget af polarisering, hvor nogle mener, at klimaet gennem historien har spillet en vigtig rolle i forbindelse med samfundsændringer, mens andre er af den opfattelse, at grundlæggende samfundsmæssige ændringer alene kan tilskrives humane processer og organisation. Der er således et stort behov for nye balancerede og kritiske analyser baseret på kvalitetsdata med høj tidsopløsning.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der vil være et behov for en ressourcemæssig styrkelse af de danske forskningsmiljøer inden for forskningsfeltet, herunder uddannelse af ph.d.er.
5. Danske forudsætninger
På verdensplan var Danmark pionér inden for udforskningen af fortidige klima- og miljøændringer begyndende med Heinrich Dau i 1829. Siden da har Danmark haft en række fyrtårne inden for forskningsområdet, og i dag er denne forskning forankret i en række danske forskningsmiljøer, som fortsat har betydelig international gennemslagskraft. Den miljø- og klimahistoriske forskning er meget tværdisciplinær og ligger som videnskab på grænsefladen mellem biologi, geologi, geografi og arkæologi.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningen vil bidrage indenfor to områder: (i) øge mulighederne for en mere kvalificeret forudsigelse af fremtidige klimaændringer og deres effekter på klodens økosystemer og (ii) øge indsigten i det komplekse samspil mellem menneske, klima og miljø i et forhistorisk og historisk perspektiv. På grund af Danmarks, internationalt set, meget omfattende kulturhistoriske datagrundlag vil vi ikke mindst på det sidstnævnte område have gode forudsætninger for nyskabende forskning.
7. Kontaktperson
Peter.Rasmussen@natmus.dk, 4120 6545
Dataunderstøttelse:
http://www.pages-igbp.org/ PAGES – Past Global Changes – supports research which aims to understand the Earth´s past
environment in order to obtain better predictions of future climate and environment, and inform strategies for sustainability. Over
5,500 scientists from more than 125 countries currently subscribe to Pages.
http://ipcc.ch/ Data om fortidens klima indgår med en stadig større vægt i rapporterne fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate
Change).