1. Resumé
Teknologi og digitalisering er i dag et grundvilkår for snart alle aspekter af vores samfund. Strategiske investeringer i forskning i digital læring skal bidrage til, at Danmark udnytter det fulde potentiale ved den teknologiske udvikling – også i forhold til bedre kvalitet i dagtilbud og uddannelser og som forberedelse til at være medborger i et digitalt samfund.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Langt de fleste jobs indeholder teknologi. Den hastige teknologiske udvikling stiller konstant nye krav til, hvordan befolkningen vedligeholder og udbygger deres kompetencer og dermed til, hvordan vi tilrettelægger og stiller krav til undervisning og livslang læring.
OECDs Horizon Scan 2016 fremhæver, at næsten halvdelen af nutidens arbejdspladser vil kunne automatiseres i løbet af de næste to årtier. Automatisering som følge af avanceret teknologi er ikke længere begrænset til rutineprægede opgaver, men rammer nu også lange videregående uddannelser, f.eks. inden for sundhed og økonomi. IBMs Watson computer er et eksempel på, at ”kunstig intelligens” i dag anvendes til effektivt at forbedre højt specialiserede lægers beslutningsgrundlag for at behandle kræftpatienter.
Betydningen af livslang læring stiger markant, fordi det bliver sværere præcist at forudsige, hvilke kompetencer vores børn har brug for, når de træder ind på arbejdsmarkedet – og slet ikke 30-40 år efter endt uddannelse. Mange jobs vil se anderledes ud end i dag, og tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet stiger. Det stiller øgede krav til videreudviklingen af voksen- og efteruddannelse og den generelle opkvalificering af arbejdsstyrken. Der vil også fremover være behov for omskoling og supplerende uddannelse er for store medarbejdergrupper og ikke mindst for den fortsat relative store andel af arbejdsstyrken uden grundlæggende kompetencegivende uddannelse.
Brugt på den rigtige måde kan it, medier og data øge børn og unge læring betydeligt og bidrage til bedre kvalitet i dagtilbud og uddannelser. I mange dagtilbud er it og digitale redskaber i løbet af de seneste år blevet en del af børnenes hverdag, ligesom mange folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler i disse år udskifter traditionelle lærebøger til fordel for digitale læremidler. Forventningen er, at det vil øge differentiering af undervisningen for børn og unge med både særlige behov og talenter og øge elevernes motivation. En spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viser, at 40 pct. af alle undervisningsforløb i folkeskolen er understøttet af digitale læremidler. Undersøgelsen anslår, at den nuværende brug af digitale læremidler frigør ca. 6 pct. af lærernes tid til mere undervisning ud fra lærernes egne besvarelser. I 2014 er der gennemført en lignende undersøgelse for gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Den viser, at digitale redskaber er udbredte og bliver forbundet med positive pædagogiske og faglige effekter.
Samtidig rummer en øget anvendelse af digital læring muligheder for, at danske virksomheder kan udvikle nye produkter til et internationalt marked. Et eksempel er, at en lille dansk teknologivirksomhed har udviklet virtuelle forsøgslaboratorier, som allerede i dag bruges af tusindevis af studerende i Danmark og i resten af verden. Innovationsfonden har med udgangspunkt heri støttet et projekt om Next Generation Adaptive Medical Laboratory Simulations Based on Educational Measurement Research, der skal bidrage til, at virtuelle laboratorier bliver i stand til at tilpasse sig den enkelte studerendes styrker og svagheder og dermed gøre undervisningen mere effektiv og øge læringen.
3. Forskningsbehov
Der er behov for forskning i digital dannelse, der handler om, at vores børn og unge bliver i stand til at begå sig produktivt, socialt og etisk korrekt i den digitale virkelighed. Som OECD peger på i en ny undersøgelse, skal børn i en tidlig alder rustes til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologien til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger. De skal med andre ord have kompetencer og dannelse, som kan bruges i det liv de er en del af, uanset om de er i hjemmet, i skole eller uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Vores børn og unge skal forstå og kunne bruge teknologien effektivt, kritisk og kreativt til både at finde og bruge informationer og skabe nye idéer og produkter.
Der er også behov for forskning i, hvordan børn og unge bliver bevidste om internettets muligheder, udfordringer og begrænsninger, så de lærer at udvise sikker og ansvarlig digital adfærd både i forhold til sig selv og andre, så vi f.eks. undgår digital mobning, og så dagtilbud og uddannelserne fremme god deltagelse i den digitale verden. Samtidig er it og medier allerede en central del af ungdomskulturen, og der mangler viden om, hvad det betyder for de unges trivsel, sociale udvikling og læring.
Desuden er der behov for forskning i digital didaktik. Teknologi gør ikke i sig selv børn, unge og voksne dygtigere. Digitale læremidler skal ikke blot bruges som en ny og forbedret udgave af traditionelle lærebøger eller som simple digitale træningsværktøjer. De teknologiske fremskridt stiller nye og skærpede krav til, at lærerne ikke kun bruger teknologien mere, men også rigtigt. F.eks. kan robotteknologi og 3D-print udnyttes af børn og unge i innovative læringsforløb, hvor de lærer ved selv at producere.
Brug af digitale redskaber og medier i undervisningen udfordrer den traditionelle kultur, som har været bærende for lærerrollen i årtier. Internettet giver os mulighed for at få viden om det meste, hvor som helst og når som helst. Kerneopgaven i undervisning er ikke længere alene at formidle viden til eleverne, men også at facilitere eleverne i deres egen og fælles læring. På samme måde lærer børn i dagtilbud bl.a. ved selv at udforske og eksperimentere, og medarbejderne har en vigtig opgave i forhold til at stille læringsmiljøer til rådighed, der udfordrer deres nysgerrighed og åbenhed for at overkomme udfordringer og lærer nyt. Der er behov for viden om, hvornår og hvordan teknologien kan gøre en forskel for børn, unge og voksnes læring, samt hvordan pædagogiske medarbejdere klædes bedre på til udnytte teknologiens fulde potentiale, så digitale redskaber og medier bruges og integreres på en måde, der øger elevernes udbytte af undervisningen.
Endelig er der behov for mere forskning i dataunderstøttet læring. I takt med udbredelsen af digitale læremidler, stiger mængden af læringsrelaterede data om eleverne. Bruges det rigtigt giver det mulighed for at øge elevernes læring. De digitale spor, som eleverne efterlader, giver lærere og ledere ny og løbende viden om, hvad der virker i selve læringsprocessen. F.eks. kan man udnytte, at læreren kan se, hvor i en opgave en elev går i stå. Der er stor interesse blandt producenter og forskere i at få mere viden om disse potentialer i nuværende og nye digitale læremidler og læringsplatforme. Der er desuden behov for fokus på kvaliteten af data forstået som anvendelighed og begrænsninger af de indsamlede data, samt kvalificering af den pædagogiske anvendelse af data.
Der er behov for viden om brug af data til at understøtte og udvikle forløb, undervisningspraksis og løbende resultatopfølgning, herunder hvordan data hensigtsmæssigt kan understøtte en god evalueringspraksis. Det kan være viden om, hvordan data kan anvendes til at forudse mønstre og f.eks. identificere de elever, som har et særligt fagligt potentiale eller viser mangel på faglig udvikling, trivsel eller andre risikofaktorer i skolen eller uddannelsen. Der er ligeledes behov for forskning i, hvordan forskellige former for data kan understøtte pædagogiske indsatser ved at understøtte dialog og evaluering på tværs af medarbejdere, ledere og institutioner.
Forskningen kan desuden se på betydningen af faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau mv. i forhold til digital læring.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er igangsat en række reformer på blandt andet folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt en lang række øvrige politiske initiativer til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og uddannelser. Det er tiltag, der har skabt nye rammer og en ændret styring med fokus på mål og resultater, der lægger op til at udvikle indhold, organisering, ledelse, ressourceanvendelse m.v. Et væsentligt element i forhold til at gennemføre disse forandringer er, at aktører på alle niveauer har kapaciteten, herunder kompetencer og viden til at lykkes med opgaveløsningen.
Udmøntningen og implementeringen af forskningsindsatsen skal bidrage til at iklæde disse aktører på med forskningsbaseret viden, så fagprofessionelle i dagtilbud og uddannelser kan arbejde systematisk med at udvikle deres pædagogiske praksis og undervisning informeret af forskningen, og så der i langt højere grad vælges de indsatser, der har størst sandsynlighed for at virke.
For at forskningsindsatsen kan bidrage til dette, er der behov for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, så forskningen er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til eksempelvis udvikling af indsatser og metoder, som fagprofessionelle, ledere m.fl. kan bruge i hverdagen. Det er derfor centralt, at forskningen tager afsæt i praksisnære problemstillinger i dagtilbuds- og uddannelsessystemet, at forskningen har en handlingsorienteret karakter, så ny viden kan omsættes i konkrete initiativer og handlinger, at der er fokus på formidling til og dialog med praksis, og at forskningsindsatsen bidrager til, at forskningsbaseret viden i langt højere grad spredes og bringes i anvendelse i praksis. Det kan også understøttes af en større interaktion og metodeudveksling i forskningen, hvor praktikere spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af det pædagogiske personale og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt. En konkret udfordring er, at der i dag foregår mange udviklingsprojekter og innovation, som ikke er evalueret ud fra forskningsmæssige standarder. Det er ligeledes en udfordring, at udvikling og innovation ofte har et enten rent kvalitativt eller kvantitativt ståsted, hvorved forskning om, hvad der virker i praksis, ikke spiller sammen med, hvordan metoder og redskaber virker i praksis.
Forskningen kan udnytte og bygge videre på de danske registre, der muliggør, at individer kan følges gennem uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Endvidere kan forskningen inkludere erfaringer fra internationale komparative studier og anvendelse af udenlandske erfaringer og forskningsresultater. Det kan også være relevant at undersøge, hvilke internationalt anerkendte metoder og koncepter der virker under danske vilkår, og hvordan succesfulde erfaringer og metoder kan tilpasses danske forhold.
Forskningsindsatsen bør udmøntes som større og målrettede satsninger for at understøtte en solid og sammenhængende forskningsindsats på centrale områder, der er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til at akkumulere viden.
Udviklingen på it-området går hurtigt, og det betyder, at investeringer ofte sker inden, at der foreligger forskningsbaseret viden om effekter. Fremadrettet er der behov for, at investeringer og indsatser i højere grad forskningsbaseres.
Forskningsindsatsen skal bidrage til, at flere af de indsatser der igangsættes bygger på forskning, så der er størst mulig sandsynlighed for, at anvendelsen af it og digital læring er virkningsfuld.
Det indebærer samtidig, at forskningen skal tilrettelægges, så den udviklede viden kan anvendes af praktikere til at tilrettelægge og gennemføre indsatser og af beslutningstagere til at foretage de rette prioriteringer m.v.
5. Danske forudsætninger
Det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem er kendetegnet ved en stor forsøgs- og udviklingsaktivitet, og der eksperimenteres løbende med undervisningen og den pædagogisk praksis. Der er et øget strategisk fokus på at styrke en forskningsinformeret udvikling af pædagogisk praksis, der udmønter sig i de eksempelvis kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. En analyse af videnspredning på folkeskoleområdet viser, at, at det er muligt at sprede empirisk funderet forskningsviden til skolens praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinformeret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.
Danmark har en række forskningsmiljøer, der fokuserer på uddannelsesforskning, fagdidaktik, læring, psykologi og pædagogisk udvikling. Forskningsaktiviteterne, i særlig høj grad på de fagdidaktiske temaer, er spredt på mange forskningsmiljøer. En kortlægning af omfanget af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne viste et niveau på mellem 209 og 266 årsværk i 2013. Det er et relativt lille forskningsområde i sammenligning med en række andre forskningsområder. Til sammenligning har Polarforskning 490 årsværk, social- og velfærdsforskning 621 årsværk, lægemiddelforskning 1.833 årsværk og fødevareforskning 1.284 årsværk. I brugen af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder ses en overvægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Der er særlige danske forskningsmæssige forudsætninger pga. af unikke registre og dertil knyttet forskning på internationalt niveau.
En analyse udarbejdet af Damvad i 2013 viser, at dansk IT forskning lå i den internationale top og havde en række styrkepositioner inden for bl.a. udvikling af computersystemer, softwareløsninger inden for robotteknologi, software design, og udvikling af intelligente computersystemer og softwareløsninger med relation til kontrolsystemer og måleinstrumenter.
Danmark har en udbredt efter- og videreuddannelsesaktivitet og har et veludviklet system for livslang læring.
6. Mål, effekt og perspektiver
Strategiske investeringer i forskning inden for digitaliseret læring skal være en løftestang for øgede faglige resultater og øget produktivitet i uddannelsessektoren.
Både den offentlige og den private sektor er afhængige af, at fremtidige medarbejdere har digitale kompetencer, der kan understøtte innovation, effektivisering og værdiskabelse.
Derudover rummer området en række forretningsmæssige muligheder for danske virksomheder, der f.eks. udvikler innovative løsninger på dataanvendelse og adaptiv læring.
Ligeledes er der behov for, at alle borgere er digitalt dannede, så de kan deltage hensigtsmæssigt og refleksivt i det digitale samfund.
7. Kontaktperson
Seniorkonsulent Kristian Kallesen, direkte tlf.: +45 89 37 66 44, E-mail: Kristian.Kallesen@stil.dk
8. Forslagets prioritering
Prioriteret som nr. 4 ud af 5 forslag.