Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser
1. Resumé
At fremme forskning af høj kvalitet, der udvider vores forståelse af de psykiske lidelser, fremmer indsatser, der forebygger psykiske lidelser, og under-støtter, at mennesker med psykiske lidelser kan blive helbredt samt opnå et for den enkelte meningsfuldt og tilfredsstillende liv.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Psykiatriområdet har gennem mange år haft et efterslæb, når man sammenligner med indsatsen over for fysiske lidelser. Dette hænger bl.a. sammen med, at man mangler viden om, hvordan man kan styrke indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, f.eks. med henblik på at nedbryde overdødeligheden samt sikre lighed i brugen af somatiske sundhedsydelser Psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni alle er blandt de seks sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet. Angst er den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen, det viser tal for sygdomsbyrderapporten fra 2015(*1). Personer med psykiske lidelser har desuden en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer uden psykiske lidelser, og OECD skønner, at psykiske problemer koster den danske økonomi næsten 45 mia. kroner eller 3,4 pct. af BNP årligt i tabt produktivitet, udgifter til sundhedsvæsen og sociale udgifter (*2). Også internationale organisationer som Verdensbanken og WHO har fokus på, at mentale problemer har store samfundsmæssige omkostninger. WHO skønner f.eks., at hvis depression og angst ikke bliver ordentligt behandlet, så koster det samfundet globalt 1 billion $ om året (*3). Det er altså et område med både store personlige og økonomiske omkostninger.
Der er behov for mere viden på området for at kunne styrke indsatsen til gavn for mennesker med psykiske lidelser, pårørende og samfundet i sin helhed. I foråret 2015 blev der udviklet en national forskningsstrategi i Danmark. Det fremgår i strategien, at for at understøtte en udvikling mod højere kvalitet og en mere evidensbaseret og effektiv indsats, er der behov for strategiske overvejelser om fokus for og prioritering af den fremadrettede forskning inden for hele det psykiatriske område.
3. Forskningsbehov
Der er behov for at fremme nye væsentlige forskningsområder, som vil gøre os bedre til at forstå, forklare og forandre forholdene for mennesker med psykiske lidelser. Den nationale strategi ’Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser (*4) fra maj 2015 udpeger områder, hvor der særligt mangler forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Det er områder såsom tidlig intervention, fysiske lidelser og overdødelighed, tvangs- og magtanvendelse mv., som kan være med til at forbedre indsatsen for en udsat målgruppe.
Inden for hvert af fokusområderne identificeres de centrale udfordringer i forhold til at understøtte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for mennesker med psykiske lidelser, og der gives anbefalinger til, hvor forskningen kan bidrage til at adressere de eksisterende udfordringer.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Strategien fra 2015 peger på at rammerne for samarbejde udbygges med både formelle og mere uformelle samarbejdsformer. Der bør etableres stærke partnerskaber på både nationalt, regionalt og lokalt niveau til sikring af samarbejde på tværs af fagområder, forvaltninger og sektorer. Forskningsmiljøerne bør sikres kritisk masse i form af tilstrækkelige og stabile kompetencer, herunder kompetent forskningsledelse, erfarne vejledere og nødvendige støttefunktioner. Samfinansiering af forskningsaktiviteter mellem offentlige og private aktører bør fremmes. På kort sigt skal satsningen både understøtte eksisterende forskningsmiljøer og fremme nye forskningsområder, samarbejdsformer og måder at organisere forskningen på. Nye og mindre etablerede forskningsmiljøer skal styrkes i tæt samarbejde med stærke og mere etablerede miljøer, så der sikres kritisk masse og synergi med inddragelse af forskellige faglige perspektiver og forskningstraditioner i en helhedsorienteret og tværfaglig forskning. På længere sigt skal satsningen bidrage til et stabilt fundament for forskningen til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Stærke og bredt funderede forskningsmiljøer på internationalt niveau skal opbygges. Stabile rammer for finansiering er en vigtig forudsætning. Satsningen skal fremme både grundforskning, anvendt forskning og translationel forskning.
5. Danske forudsætninger
Danmark er på en række områder langt fremme, når det gælder forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Dette gælder f.eks. studier i hjernens biologi, studier baseret på store danske registre og studier med store lodtrækningsforsøg, hvor forskellige interventioner undersøges.
Danmark har flere stærke forskningsmiljøer, hvor mennesker med psykiske lidelser ikke nødvendigvis er hovedfokus, f.eks. på områder som socialt arbejde, arbejdsmarked og sundhedsfremme. En styrkelse af disse forskningsmiljøers fokus på området kan imidlertid supplere perspektiverne på indsatsen og bidrage til at styrke den samlede forskning til gavn for mennesker med psykisk lidelse, f.eks. med studier af samfundsmæssige og institutionelle forhold, studier af hverdagsliv og deltagelse samt studier af psykosociale metoder og indsatser.
6. Mål, effekt og perspektiver
Hvis viden på området øges, så vil man kunne forvente, at indsatsen over for en sårbar gruppe også vil blive forbedret, Samtidig vil en forbedret indsats kunne føre til store besparelser til sundhedsudgifterne på området, som i dag har store økonomiske omkostninger for samfundet, jf. afsnit 2.
7. Kontaktperson
Helene Bilsted Probst hpr@sst.dk
*1 - https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx