Håndtering af antibiotikaresistens
1. Resumé
Hovedudfordringen for håndtering af antibiotikaresistens er bl.a. mangel af udvikling af nye antibiotika og for stor efterspørgsel efter nuværende antibiotika. Formålet er således at identificere alternativer til de mest kritisk vigtige antibiotika til dyr og mennesker. Ud fra en One Health tilgang bør der foretages en systematisk bearbejdning af eksisterende viden om effekt af antibiotika på udvalgte sygdomme hos mennesker og dyr, vægtet i forhold til den effekt som alternativer til antibiotika har på sygdom, produktion og reduktion af antibiotikaforbrug.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Udvikling af resistente bakterier er en potentiel trussel for den globale sundhed og for fremtidig behandling af infektioner på sygehuse ifm. f.eks. operationer og kejsersnit. Kritisk vigtige antibiotika (reserveret til mennesker) og den generelle øgede udvikling af antibiotikaresistens sætter et stort pres på veterinær- og humanmedicineres muligheder for ansvarlig brug af antibiotika. Der er derfor et stort behov for at finde alternativer til behandling af infektioner. Alternativer til antibiotika kan være vacciner, probiotika, organiske syrer, bakteriekulturer m.v.
3. Forskningsbehov
Der er behov for gode systematiske reviews og metaanalyser af klinisk og produktionsmæssig effekt af antibiotika på udvalgte sygdomme hos mennesker og dyr vægtet i forhold til en tilsvarende vurdering af alternativer til antibiotika med hensyn til effekt på sygdom, produktion og reduktion af antibiotika forbrug.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Formålet med initiativet er at identificere uhensigtsmæssig eller overflødig anvendelse af antibiotika, således at forskningen kan anvendes som grundlag for ændringer i behandlingsvejledninger eller ændringer i anden adfærd, der bidrager til behov for behandling. Forslaget vil også kunne bidrage til identifikation af yderligere forskningsindsatser.
5. Danske forudsætninger
Der er del relateret dansk forskning på området. Eksempelvis er det er nu blevet muligt at bestemme sammensætningen af mikroorganismer i mave-tarmkanalen ved hjælp af genetisk sekvensering og bioinformatiske algoritmer, hvor mikroorganismer bliver identificeret ud fra analyserede gensekvenser, hvorefter man kan relatere disse til antibiotikakrævende behandling.
Dansk forskning inden for antibiotikaresistens er omfattende og velanset. Desuden er danske bioteknologiske virksomheder aktive inden for udvikling af alternativer (probiotika, enzymer mv)
6. Mål, effekt og perspektiver
Øget effektivitet i den helhedsorienterede One Health håndtering af forebyggelse, metafylaksis og behandling af mennesker og dyr med øget indtjening, velfærd og sundhed til følge.
7. Kontaktperson
Asbjørn Brandt, Sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, e-mail: asb@dkma.dk, tlf.: 4045 1406