Vand, kvalitet og infrastruktur i by og på land
1. Resumé
At sikre vand i tilstrækkelig kvalitet til produktion og drikkevand er en af de største udfordringer verdenssamfundet står overfor. Udfordringerne og kravene til vandets kvalitet er forskellige i de voksende byer og i det opdyrkede åbne land. Der er behov for at accelerere arbejdet med at udvikle nye innovative og bæredygtige løsninger, og Danmark har de rette forudsætninger og kompetencer til at være med forrest i denne udvikling.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Vandkvalitet. Der er behov for at se det gældende vandkvalitets-koncept efter I sømmene. Det er et koncept med basis i kemiske og toksikologiske metoder som ikke fuldt ud udnytter moderne måleteknikker og toksikologiske endpoints med fokus på sundhed. Med et ønske om mest højkvalitets vand for pengene er det kritisk med et vandkvalitetskoncept der er baseret på relevante kvalitetsvariable og med grænseværdier på ny viden.
Vandet i det åbne land – sameksistens mellem jordbrug og miljø. Der er behov for at finde løsninger, der både kan tilgodese landbrugserhvervets behov for at drive rentabelt landbrug og samtidig sikre så godt et vandmiljø, at vi kan opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Problemstillingernes omdrejningspunkt handler om ferskvandets (dræn-, grund- og vandløbsvand) kvalitet.
Byens vandkredsløb og –kvalitet. Med den stigende urbanisering er der et presserende behov for at sætte fokus på vandkredsløbet og vandkvaliteten i byerne. Det handler om en analyse af samspillet mellem forureningskilder og vandkvalitet, samt fokus på prioriteringsværktøjer og løsninger, som tager hensyn til helheden i vandets kredsløb.
Forureningsstoffer i by og land. Et stort antal naturlige eller antropogene stoffer der kan påvirke menneskers sundhed udledes til vandmiljøet. Ud over klassiske kontaminanter som nitrat, phosphat, pesticider, og tungmetaller er der mange “nye” stoffer så som polyfluorerede stoffer, veterinære lægemidler, naturlige toksiner, surfactant-adjuvenanter, nanopartikler mm. – såkaldte “emerging conta-minants” - hvor der er brug for viden og metoder”. EU har stort fokus på dette beredskab. Det er erkendt at kendte stoffer oftest kun forklarer 25 % af en vand-prøves toksiske profil.
Teknologier til behandling af vand. Menneskelig aktivitet fører uundgåeligt til kontaminering af vand – og derfor er der et stort behov for nye intelligente, high-flow, høj-kapacitets og cost-effektive kemiske/-biologiske teknologier til fjernelse af kontaminanter fra vandet så tæt ved kilden som muligt. Nye udfordringer ses I forbindelse med rensning af drænvand I det åbne land, og rensning af vand I forbindelse med ekstreme nedbørshændelser særligt I byerne (“urban flushes”).
3. Forskningsbehov
Der er behov for en stærk øget indsats omkring vandkvalitet. Det nuværende vandkvalitetskoncept er baseret på enkeltstoffer, og omend vi i dag ved, at langt flere toksiske stoffer er tilstede, indgår de ikke i vandkvalitetskonceptet. Der skal arbejdes med et moderne vandkvalitetskoncept der udnytter nye målemetoders potentiale, og som sætter fokus på det der reelt er toksisk og påvirker levende organismer. Der er således et stort uudnyttet potentiale for at måle kemiske og mikrobiologiske “fingerprints” af vand I dets mange anvendelser – hvilket har et stort potentiale I forhold til fremtidens kvantificering af vandkvalitet.
Der er et betydeligt behov for nytænkning og innovation m.h.t. vandrensning. Landvindinger indenfor membranteknologi, nanoteknologi, elektrokemi, mikrobiologiske metoder mm. kan udnyttes til vand-behandling/rensning. Der skal arbejdes på nye felter, herunder vandrensning I det åbne land, den enkelte husholdnings rensning (lukket vandkredsløb) og rensning I forbindelse med ekstreme regnvejrs-hændelser.
4. Udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Kompetencerne indenfor vand ligger fordelt på flere fagmiljøer/institutioner. Der er brug for at understøtte forskningen på en sådan måde at det fulde potentiale høstet ved en tværgående indsats. En vigtig gruppe at inkludere er – ud over borgerne – også de store vandforbrugende industrier (ikke mindst fødevareindustrien) og landbruget, som er den sektor der p.t. er mest I vælten I forhold til erhvervet. Desuden er rådgiversektoren en markant spiller sammen med de offentlige aktører.
5. Danske forudsætninger
Danmark har en styrkeposition indenfor vandanalyse, vandrensning, modellering og vandforvaltning. Danmark har stor erfaring fra årtiers mangesidede arbejde med at beskytte en følsom grundvands-ressource.
6. Mål, effekt og perspektiver
At kunne sætte nye standarder for vandkvalitet og hvordan dette kvantificeres, samt at kunne bidrage til nytænkning og innovation på området.
7. Kontaktperson og prioritering
Peter E. Holm, peho@plen.ku.dk, 3533 2414
Forslagets prioritering: 1