Gå til indhold

Dansk Erhverv

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

Vi har brug for forskning, hvis vi skal finde svaret på flere af de store samfundsudfordringer nationalt og internationalt. Forskning og ny viden giver store konkurrencefordele i en globaliseret verden og er med til at skabe vækst og beskæftigelse

Det er dog afgørende, at midlerne til forskning også prioriteres. Danmark er et lille land, og vi kan ikke være lige gode til alt.

De udfordringer som Dansk Erhverv vil have fokus på i inputtet til FORSK2025 er udfordringer, hvor Dansk Erhverv ser et forskningsbehov i relation til, hvor der er potentielle vækstmuligheder eller skærpet konkurrence for danske virksomheder

Kapacitetsopbygning af forskningsmiljøer, der afspejler erhvervsstrukturen og vækstbrancher

Danmarks erhvervsstruktur skal gerne afspejles i anvendelsen af strategiske forskningssatsninger. Vi har konkrete styrkepositioner i erhvervslivet inden for klima, miljø, fødevarer og medicinalindustrien. Men der er også et behov for, at vi kapacitetsopbygger inden for de forskningsområder, hvor bruttoværditilvæksten sker. Det er især i servicesektoren, hvor der er værditilvækst – men der ikke er meget offentlig eller privat forskning. Den private servicesektors betydning for dansk økonomi er steget over en lang årrække, og beskæftiger nu 44 pct. af landets lønmodtagere og over 70 pct. af de privatansatte i Danmark. Fra 1966- 2013 er beskæftigelsen i den private servicesektor steget med 45 pct. – mens den er faldet med næsten 50 pct. i industrien og 75 pct. inden for landbrug. Over 70 pct. af de privatansatte er beskæftiget inden for servicesektoren og det er denne sektor, der har den største andel af bruttoværditilvæksten. Der er med andre ord et stort potentiale inden for denne sektor, men der er også behov for forskning og innovation, hvis potentialet skal indfries.

Se PDF nedenfor for tabel med branchernes andel af beskæftigelse og bruttotilvækst

Konkrete input til forskningssatsninger

Kunstig Intelligens

1. Udfordringer og potentiale

Der er et stigende behov for viden, udvikling og forskning inden for kunstig intelligens. Langt flere opgaver skal løses via af robotteknologi. Et eksempel er affaldssortering. For at sikre mest mulig genanvendelse, skal affaldet fra virksomhederne sorteres. Det er en sær-lig udfordring for små og delvist mellemstore virksomheder, som ikke har tilstrækkelig lo-gistik, plads og mængdestørrelser i relation til genanvendelse og kildesortering af affald. Dertil kræver det en del ressourcer at sortere affaldet. Derfor er der et stort potentiale in-den for mange brancher ift. kunstig intelligens, hvor der fx i relation til affaldssortering vil være en stor produktivitetsgevinst ved automatisering med genkendelsessystemer

2. Behov for forskning og innovation

Der er et stigende behov for viden, udvikling og forskning inden for kunstig intelligens. Alene inden for robotteknologi og automatisering vil der være et stort potentiale inden for mange brancher.

3. Danske forudsætninger

DTU har et vist fokus på området sammen med innovationsnetværket, Robocluster, som er tilknyttet forskerparken på Syddansk Universitet.

4. Perspektiver

Bedre automatisering og robotteknologi vil gøre det muligt at sortere affald centralt og dels stille færre krav til kildesortering for den enkelte virksomhed, samt give mulighed for at forfine sortering af affald generelt til gavn for en cirkulær økonomi. Samtidig danner det grundlag for dels at fremme automatisering, idet kompliceret sorteringsarbejde i dag udføre manuelt, og dels at udvikle dansk teknologi, som kan danne grundlag for en øget eksport.

Supercomputere

1. Udfordringer og potentiale

De voldsomme mængder af data og information, der genereres konstant, medfører et stort behov for, at virksomhederne har muligheden for at udnytte og anvende data for netop at skabe vækst og jobs. Det kræver systemer og supercomputere til at håndtere de massive mængder informationer og opdage mønstre og sammenhænge.

2. Behov for forskning og innovation

Der er brug for øget forskning inden for kvanteteknologi og kvantecomputere, samt hvordan” high cloud performance computere” kan udvikles. Der er et stort behov for udvikling, da det allerede nu er en udfordring for virksomheder, som selv producerer store mængder af data.

3. Danske forudsætninger

Der er allerede en strategisk satsning på 80 mia. kr. i Qubiz - Center for Quantum Innovation. Der er dermed et stort potentiale, da Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU har et solidt forspring.

4. Perspektiver

Der er et kæmpe vækstpotentiale inden for kvantemekanik, kvantecomputere og kvanteteknologi. Alene kvantekryptering vil have et kæmpe kommercielt potentiale, da både virksomheder og offentlige institutioner i stort omfang har behov for sikkerhed.

Digitalisering og data

1. Udfordringer og potentiale

Digitalisering er en af de vigtigste teknologidrivere og ændrer konstant vores samfund, hverdag og forretningsmuligheder med flere digitale tjenester og nye løsninger. Det gælder inden for stort set alle områder – detailhandlen, servicebranchen, industrien, landbrug, ældreområdet og under-visning. Danmark har potentialet til at blive blandt de bedste i Europa, når det handler om at udvikle og udnytte it og data til at skabe vækst og job. Men især de små og mellemstore virksomheder udnytter endnu ikke mulighederne til fulde. Over en tredjedel af de danske SMV’er anvender kun it i begrænset omfang. Det betyder, at der er et stort potentiale for yderligere at udnytte mulighederne inden for automatisering, e-handel, Big Data og avancerede produktionsteknologier

2. Behov for forskning og innovation

Det uudnyttede potentiale, især inden for små og mellemstore virksomheder, kalder på øget forskning og viden, således at digitalisering og tilhørende teknologier og forretningsmuligheder udforskes og gøres tilgængelige. Dertil er der behov for mere viden om ”brugeren” i relation til modellering af data og udviklingen af nye brugerdrevet teknologier. Skal fx en app eller en digital
løsning fungere, er der behov for indsigt i brugeren – både kulturelt og adfærd samt behovsmæssig

3. Danske forudsætninger

Danmark har potentialet til at blive blandt de bedste i Europa, når det handler om at udvikle og udnytte it og data til at skabe vækst og job. EU-Kommissionen kårede i februar Danmark som det mest avancerede digitale land i EU, fordi Danmark scorer højt på alle de fem parametre, der bruges til at måle et lands digitale parathed. De fem parametre dækker over udbredelsen af bredbånd og mobil-dækning, uddannelsesniveauet, brugen af internettet, anvendelsen af ny teknologi og offentlig digitalisering

Effektiv behandling – præhospital

1. Udfordringer og potentiale

Der er behov for en effektiv og sammenhængende behandling i hospitals- og omsorgssektoren. Desværre anvendes ikke alt viden i dag til sikre patienter den mest optimale behandling i relation til at have alle informationer med. På papiret begynder behandlingen først, når patienten ankommer til hospitalet – det til trods for, at den reelle behandling allerede er påbegyndt i ambulancen. Disse informationer medtages dog ikke som standard. Der er et stort potentiale både nationalt og internationalt i relation til teknologiudvikling, data og effektivt og sammenhængende patientpleje

2. Behov for forskning og innovation

Overordnet set er forskning i det præhospitale felt en ung disciplin, hvis man sammenligner med generel medicinsk forskning. Desuden har feltet udviklet sig - og gør det stadigt - eksponentielt med udvidede professionskompetencer og øget kompleksitet i behandlingsindsatsen, hvorfor præhospital forskning i stigende grad er nødvendig for at sikre høj kvalitet og rentabilitet. Udvikling på området, de seneste 10-15 år, har iværksat en række præhospitale initiativer, der kræver forskningsmæssig opfølgning.

3. Danske forudsætninger

I Danmark er der, på grund af en udbredt registreringspraksis, herunder fx den Elektroniske Patient Journal, gode betingelser for at forske i det samlede patientforløb og sikre den bedste og mest effektive behandling.

Emballageudvikling

1. Udfordringer og potentiale

Anvendelsen af emballage i industrien og detailhandlen medfører såvel nationale som globale samfundsudfordringer på miljø- og fødevareområdet. Det gælder både i forhold til uønskede stoffer i emballagen, kontaminering af fødevarer, affaldssortering og genanvendelse.
Der er potentiale for at udvikle materialetyper som fx er nemmere/billigere at genanvende, er fri for uønskede stoffer, er med til at give fødevarer en længere holdbarhed og derved reducerer madspild mv.

2. Behov for forskning og innovation

Der er behov for forskning og innovation, som både dækker nutidens emballeringsbehov, samt søger at imødekomme fremtiden. Det gælder fx:

  • Udvikling af emballager med færre miljømæssige aftryk på omgivelserne
  • Udvikling af emballager med færre eller ingen uønskede stoffer
  • Udvikling af fødevareemballager med bedre holdbarhed
  • Udvikling af materialer som nemmere kan sorteres og genanvendes

3. Danske forudsætninger

Danmark producerer og eksporterer fødevarer for flere milliarder kroner hvert år, så potentialerne ved at udvikle emballage til fremtidens behov er store. Ligeledes tæller den danske emballage-industri mange virksomheder, så de danske forudsætninger for samarbejde og forskning er gode. Fx har Teknologisk Institut forsket i udvikling af nye emballager.

4. Perspektiver

Forskning og innovation i emballager kan skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark, da Danmark både har en stærk fødevare-, emballage- og miljøteknologiindustri, som alle vil have fordel af øget forskning og innovation på området. Det er essentielt, at hele værdikæden tænkes ind, så både industri, engros- og detail forbrugere og affaldssektor mv. medtænkes.

Madspild i fødevarekæder

1. Udfordringer og potentiale

Hvert år ender flere hundrede tons mad i skraldespanden. Dette er et globalt fænomen. I Danmark anvendes en del madaffald allerede i dag til biogasproduktion og andre former for genanvendelse, mens spiseligt mad ender hos fødevarebanker og lignede. Men der er fortsat store potentialer for at reducere madspildet i Danmark.

2. Behov for forskning og innovation

Der er behov for øget forskning og innovation i madspild. Særligt i forhold til hele værdikæden, dvs. fra producent til forbruger. Madspildet er størst ude hos den endelige forbruger, hvorfor behovet for forskning og innovation i dette led er størst. Det kan være alt lige fra effektive emballager til intelligente køleskabe.

3. Danske forudsætninger

Danmark har i det senere år reduceret madspildet betragteligt, som en konsekvens af en række indsatser og initiativer på området på grund af et voksende fokus. Ligeledes er partnerskab for mindre madspild, som også Dansk Erhverv er med i, en vigtig spiller på området.

4. Perspektiver

Forbrugere og virksomheder vil have fordele af et mindre madspild, ligesom et mindre madspild også vil gavne miljøet positivt.

5. Understøttende regulering

En del af madspildet i dag skyldes regulering i forhold til fødevaresikkerhed. Det er essentielt at fødevaresikkerheden ikke forringes, men lovgivningen opstiller fortsat barriere for at virksomheder nemt og hurtigt kan donere spiseligt mad til velgørende formål.



 

Senest opdateret 08. december 2021