Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation FORSK2025 Indkomne indspil Organisationer DANSKE ARK DANSKE ARK - Værdiskabelse gennem arkitektur, design og planlægning samt

DANSKE ARK - Værdiskabelse gennem arkitektur, design og planlægning samt

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Byer og bygninger skaber rammer om menneskers liv, og påvirker bl.a. sundhed, velbefindende, sociale relationer, produktivitet, læring m.m. Arkitektur skaber sammenhæng mellem sociale og kulturelle relationer og det byggede miljøs funktionalitet, holdbarhed og oplevede kvalitet. Dansk arkitektur og planlægning oplever i disse år en kæmpe international bevågenhed, der styrker eksporten af arkitektrådgivning. Denne position bør styrkes og udbygges ved at forske i hvordan arkitektur og planlægning skaber værdi for borgere, brugere, bygherrer og samfund.

DANSKE ARK mener, at arkitektur og planlægnings værdiskabende effekter bør belyses gennem en markant forskningsindsats.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

Byers planlægning og bygningers arkitektur og design er et af samfundets væsentligste virkemidler til at sikre en høj levestandard og velfærd for borgerne. Arkitektur og planlægning er med til at definere og udvikle samfundets fysiske indretning. Det byggede miljøs udformning påvirker både menneskelige, materielle og økonomiske ressourcer – uanset på hvilket niveau arkitekter er involveret i udviklingsprocessen. Mange af de nuværende udfordringer for det byggede miljø udgøres i dag af utilsigtede virkninger af manglende koordinering og kvalitet. Vi opholder os ca. 90 % af vores tid i det bebyggede miljø forstået som enten bygninger eller anlagt infrastruktur. Desuden er vores huse og infrastruktur bygget til at holde længe – ofte mere end 100 år. Investering i forskning, der gavner arkitektur, planlægning og byggeriet som helhed, er investering i værdiskabelse, velfærd og menneskers trivsel og hverdag.

Værdiskabelse forstås her som den proces, hvormed man udvikler materielle eller intellektuelle ressourcer til produkter eller ydelser gennem designprocesser, så produkterne/ydelserne får en øget merværdi. Arkitektur og planlægning skaber typisk værdi ved at udvikle designstrategier for det byggede miljø, så det som helhed påvirker sundhed, velfærd og produktivitet positivt for flest mulige interessenter i et langsigtet perspektiv. Værdiskabelsen kan beskrives, vurderes og måles både miljømæssigt, socialt og økon0misk.

Alle de 5 OECD megatrends påvirkes markant af arkitektur, design og planlægning:

Growing, migrating and ageing
Den fortsatte urbanisering medfører et behov for ny byer og bydele, som skaber livskvalitet på basis af oplevelsesrige lokaliteter med et rigt næringsliv, effektiv infrastruktur og bygninger med et lavt energi-og ressourceforbrug. Dansk viden og innovation i byudviklingsmodeller kan udvikle ny funktionelle og oplevelsesmæssige kvaliteter, som medvirker til at udvikle sociale sammenhængskraft gennem forbedret mobilitet, tilgængelighed og tryghed samt mindske klimapåvirkninger.

Denne viden og innovation har et enormt potentiale, idet urbaniseringen er endnu mere markant i andre dele af verden. Danske arkitekter og forskningsmiljøerne på Kunstakademiets Arkitektskolen (KADK) og Arkitektskolen Aarhus (AAA) medvirker til byudvikling i hele verden. F.eks. forventes det at 700 mio. afrikanere vil migrere fra landområder til byer i årene mod 2030. Forbedrede levevilkår gennem bedre byområder og bygninger, vil kunne medvirke til at nedsætte migrationspresset. På samme måde er der et behov for forskning i planlægning og design af byer og bygninger for en aldrende befolkning, i takt med den demografiske udvikling.

Forskning i de sociale, miljømæssige og økonomiske effekter af planlægningsmæssige og arkitektfaglige virkemidler kan styrke byudviklingen i Danmark såvel som internationalt, og ikke mindsk styrke den stigende efterspørgsel og eksport af rådgivningsydelser som DANSKE ARKs medlemsvirksomheder oplever.

The water, energy, food and climate nexus
Bygninger står for ca. 40 % af det samlede energiforbrug og ca. 35% af affaldsmængden i industrialiserede lande, og dermed også for en sammenlignelig del af klimapåvirkningerne. Efter 10 år med en, i international sammenhæng, meget ambitiøs implementering af lav-energi byggeri, har danske arkitekter en meget høj grad af ekspertise i energieffektivt byggeri – ikke mindst i kraft af en markant tværfaglig indsats mellem arkitektvirksomheder, arkitektskolerne på KADK og AAA og ingeniørfaglige forskningsmiljøer på DTU, AAU og AU.

Næste udviklingsniveau bliver implementering af cirkulær økonomi i byggeriet, hvor Danmark har potentiale til en international førerposition i kraft af pionervirksomheder i arkitektfaget såsom Vandkunsten, 3XN og Lendager Arkitekter og et stærkt forskningsmiljø ved Center for industrialiseret arkitektur (CINARK) ved KADK. Der eksisterer ligeledes et spirende samarbejde mellem progressive aktører i hele byggeriets værdikæde, og et begyndende konsensus om nødvendigheden af at udvikle ny løsninger og forretningsmodeller for cirkulær økonomi i byggeriet.

Forskningsbehovet gælder fortsat udvikling af integrerede design metoder samt designprincipper for genanvendelse og design for disassembly.

The changing geo-economic and geopolitical landscape
Trenden påvirkes af at byers miljø og kvalitet og befolkningernes videns- og uddannelsesniveau er afgørende internationale parametre i konkurrencen om internationalt talent og investeringer. Dansk planlægning og byudvikling medvirker til regional integration – f.eks mellem Skåne og hovedstadsområdet – og dermed til at styrke Danmark internationalt.

København, Århus og andre byer fungerer som fuldskala demonstrationer af hvordan planlægning og bygninger skaber social og miljømæssig værdi, f.eks. via investeringer i oprensningen af Københavns havn. Ny byrum og parkanlæg såsom Havnebadet, Sønder Boulevard og Amager Strandpark giver ikke bare nye rammer for idræt og friluftsliv, som har effekter på ejendomspriser, folkesundhed og næringsliv, - de er aktivt medvirkende til at brande byerne internationalt.

Det er ikke bare turismen, men også dansk konkurrenceevne og eksport af rådgivning i byudvikling, green- og cleantech, der påvirkes positivt af at byerne fungerer som demonstration for systemeksport. Der er behov for yderligere forskning i hvordan byudvikling skaber værdi for byliv, borgere og erhvervsliv, for at Danmark kan udbygge sin viden til eksport af systemer og rådgivning.

A moving Frontier – digitalization
Digitalisering og industrialisering 4.0 af byggeriet er udpeget som det største enkeltpotentiale i implementeringen af cirkulær økonomi i Danmark, med en anslået økonomisk gevinst på 3,4–4,5 mia. DKK I årene mod 2035 (Ellen MacArthur Foundation 2015). Gevinsten vurderes at udmønte sig i en markant forbedret produktivitet i byggeriet, samt gennem tekniske kvalitetsforbedringer i udførelsen. Eftersom Danmark tidligt har investeret i digitale modeller i byggeriet, findes der et godt afsæt for en styrket position internationalt.

Styrket digitalisering vil ikke blot styrke byggeriet i produktionsfasen. Et vigtigt bidrag er beslutningsstøtte i designprocessen, hvor rådgivere og udførende kan simulere og vurdere konsekvenserne af designbeslutninger inden byggeriet opføres, og dermed sikre værdiskabelse for brugerne samt minimere miljøpåvirkninger, energiforbrug og økonomiske omkostninger. Erfaringer fra DANSKE ARKs medlemsvirksomheder viser f.eks. hvordan man kan bygge carbonneutralt, og dokumentere miljøprofiler gennem realtime Bygningsinformationsintegrerede livscyklusvurderinger.

Digitalisering vil også støtte drift og ressourcestyring i byggeriet, ikke mindst i kraft af at materiale og procesdata vil blive tilgængelige for bygherrer og brugere i langt højere grad end nu. Sensorer og Big Data teknologi kan medvirke til at skabe ny viden og påvirke adfærd, som ikke er tilgængelig nu.

Wealth, health and Knowledge
Arkitektur og kvaliteten af byggeriet har stor betydning for økonomi, sundhed og læring. Byggeriets design, dvs. udformning af bygningerne og valget af materialer definerer indeklimaet, som påvirker både velbefindende, sundhed, læring og produktivitet. Dansk arkitektur har en lang tradition for sunde boliger – lige siden lægeforeningens huse fra 1856 – og fokus på indeklima er fortsat stærkt i dansk forskning.

Men arkitektur skaber også værdi gennem læring og produktivitetsforbedringer. Et studie af et nyt voksenuddannelsescenter i Haderslev dokumenterer, at arkitekturen understøtter sociale fællesskaber og motivation for de studerende. Lokalt har man registreret en forøgelse på 40% af studerende svarende til ca 400 studerende årligt, der fuldfører deres uddannelse efter flytning til et nyt byggeri. Det er en klar samfundsmæssig gevinst, idet bare en enkelt studerende, der kommer fra kontanthjælp videre i uddannelse udgør en samfundsøkonomisk gevinst på mere end 200.000 DKK årligt (AART og Alexandra instituttet 2015). Der mangler imidlertid en mere systematisk vidensopsamling, der kan belyse de samfundsøkonomiske effekter af bedre designede byggerier.

Danmark har investeret massivt I sundhedsbyggeri I det seneste årti, både lokalt og gennem de regionale supersygehuse. Det kan undre, at man ikke i højere grad – hvis overhovedet - har øremærket forskningsmidler til at måle effekterne af indsatsen, så den viden og forbedrede performance, der er genereret gennem byggeriet, kan blive til systemeksport for danske arkitekt og ingeniørvirksomheder.

De hidtidige resultater tegner ellers lovende. Flere nybyggede psykiatriske institutioner beretter om markante reduktioner af tvang og nedsat medicin forbrug. I et enkelt tilfælde – Esbjerg Psykiatri – er der udført et studie, der har målt at antallet af tvangsfikseringer er reduceret med 69% efter flytning til en nybygget institution. Studiet vurderer at arkitekturen, der understøtter ændringer i adfærd og ny terapiformer, er en væsentlig årsag til forbedringen, der har stærke sociale og økonomiske effekter, ikke mindst for brugerne, men også for personalets arbejdsmiljø.

En systematisk opsamling af viden om byggeriets sundheds-, lærings og produktivitetsfremmende effekter vil give både bedre bygninger, men også en styrket position for dansk rådgivning på et internationalt marked.

3. Forskningsbehov:

Med input fra en lang række aktører i byggeriet, heriblandt Dansk Byggeri, Bygherreforeningen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører og vidensinstitutionerne KADK, DTU, AAU, SBi og Teknologisk Institut har DANSKE ARK identificeret en række presserende forskningsbehov. Behovene er indbyrdes relaterede og har visse overlap, men repræsenterer til sammen de vigtigste trends som afspejler byggeriets rolle i samfundsudviklingen:

  • Bygninger og infrastruktur – rammerne om det gode liv
  • Arkitektur og design 4.0 - nye intelligente systemer til bæredygtig arkitektur og design.
  • Cirkulær ressourceeffektivitet i byggebranchen
  • Energieffektive bygninger som en del af energisystemet
  • Infrastruktur til transport
  • Værdiskabelse i byggeriet gennem viden og ny teknologi
  • Klimatilpasningens Arkitektur
  • Migration og vækst i udkanten
  • Sundhed og trivsel i fremtidens bygninger
  • Velfærd i byer, arkitektur og design
  • Værdiskabelse i byggeriet gennem viden og ny teknologi

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen


Se de enkelte forslag.

5. Danske forudsætninger

Danmark har et stærkt brand inden for arkitektur og design og danske arkitekter er et stort aktiv for Danmark. Derudover er Danmark kendt for at være førende på store internationale spektakulære anlægskonstruktioner, hvor især danske rådgivere er internationalt kendt og anerkendt. Den arkitekturmæssige og byggetekniske danske platform er unik som grundlag for også at markedsføre og levere verdensklasse teknologiske løsninger til byggebranchen – løsninger som skaber ”mere byggeri for pengene” og som dermed for alvor knækker kurven og bringer produktivitetsløftet ind i den danske byggesektor.

6. Mål, effekt og perspektiver

Indsatsen skal støtte den i mange år efterspurgte værdiskabelse og helt nødvendige produktivitetsforøgelse i byggeriet. Effekten er byggeriets store betydning for samfundsudfordringerne omkring effektivisering og værdiskabelse som middel til at sikre dansk velfærd og levestandard de næste mange år. Perspektiverne er en fortsat styrkelse af Danmarks konkurrencekraft og branding på det internationale marked, hvor Danmark i forvejen har godt fat på udvalgte styrkepositioner.

7. Kontaktperson

Peter Andreas Sattrup, DANSKE ARK, pas@danskeark.dk, tel 26363812

8. Forslagets prioritering

høj



 

Senest opdateret 18. januar 2022