1. Resumé
Et nationalt forskningsprogram på det specialiserede socialområde med fokus på praksisnær, anvendelsesorienteret forskning i det socialpædagogiske arbejde. Forskningen på området er fragmentarisk og har begrænset fokus på interventionerne og de borgernære indsatser, samt effekten af disse. Strategiske investeringer i forskningen skal bidrage til udviklingen af vidensbaserede, effektive sociale indsatser. Indsatser, der bidrager til et værdigt liv, samt indsatser der bringer udsatte nærmere selvforsørgelse, samt kan bidrage til at prioritere de offentlige udgifter. Indsatser der bør forskes i af både menneskelige såvel som økonomiske grunde.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Ca. 44 % af de offentlige udgifter anvendes på det sociale område. Sundhedsvæsenet står for ca. 16 %, mens uddannelse for ca. 13 %. I mange år har der været en omfattende forskningsmæssig indsats på sundhedsområdet, og siden begyndelsen af 00’erne en omfattende satsning på opbygning af praksisnær forskning på uddannelsesområdet. En indsats der er fraværende på det sociale område.
Tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, har ud fra ”Kortlægning af dansk social-og velfærdsforskning” fra 2012 lavet en umiddelbar sammenligning af forskningsudgifterne på sundheds- og socialområdet. Den offentlige forskning på sundhedsområdet udgør 4,8 % af de løbende udgifter på området, mens det tilsvarende tal for socialområdet er 0,6 %, dvs. ca. 7,5 gange så mange midler til sundhedsforskning som til socialforskning. Medtages den private forskning er forskellen reelt væsentlig større.
Som værende et af de store, centrale velfærdsstatslige udgiftsområder, mangler der i væsentlig grad en mere omfangsgribende og systematisk forskningssatsning på det sociale område, herunder det specialiserede.
De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med funktionsnedsættelser eller særlige sociale problemer, bygger på et begrænset fundament af forskningsbaseret viden, særligt på et område som fx det socialpædagogiske. Den viden, der findes, er fragtmenteret og forskningen bruges ikke systematisk i udviklingen af praksis.
Der bruges store ressourcer på det specialiserede socialområde, hvilke kunne bruges mere målrettet, hvis vi får en styrket viden om, hvad der virker – og om hvad der ikke virker. En strategisk forskningsindsats på området vil danne et solidt grundlag for en prioritering af ressourcerne samt udvikling af faglighed og indsatser, så bedre resultater opnås til gavn for den enkelte borger og samfundet. Med fokus på rehabiliterende, habiliterende og recovery-orienterede sociale indsatser, der bidrager til at give mennesker et værdigt liv og øget livkvalitet, herunder for mennesker med varige funktionsnedsættelser, samt indsatser der kan bringe mennesker tættere på selvforvaltning og -forsørgelse, er der et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale.
Endvidere vil en sådan strategisk forskningsindsats kunne levere det nødvendige vidensgrundlag til at foretage målrettede sociale investeringer i forebyggelse. Ligeledes med et stort samfundsøkonomisk potentiale.
3. Forskningsbehov
I forlængelse heraf er der en lang række sammenhænge, hvor der mangler forskningsbaseret viden om hvad der virker, hvorfor det virker og hvordan. Særligt kan der peges på:
- I institutionelle og organisatoriske forudsætninger for at vidensbasere sociale indsatser og tilbud. Deltagerorienteret og vidensbaseret udvikling af organisations- og arbejdsformer på det socialpædagogiske område med fokus på, hvordan den socialpædagogiske indsats bedst organiseres og tilrettelægges for at blive vidensbaseret.
- Relationsdannelse som forandringskraft i socialpædagogisk arbejde, herunder hvordan socialpædagogikken skaber og kan skabe rammer om børn, unge og voksnes dannelse af relationer og netværk, selvbestemmelse, mestring af eget liv og egne ressourcer.
- Sociale investeringer over for udsatte voksne (hjemløse, misbrugere) og mennesker med funktionsnedsættelser.
Endvidere kan der peges på at den sociale støtte til mennesker med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer kun er meget bredt og sporadisk belyst. Der mangler viden om selve indsatsen og dens resultater. Også omkring selve indsatsen under et barns anbringelse uden for hjemmet, er der meget lidt systematisk viden om. Og ingen forskningsbaseret viden, der kan sige noget om effekten af indsatsen.
Desuden forskning i dokumentationssystemer, kvalifikationer og kompetencer, der understøtter tværgående samarbejder mellem professioner i opbygningen af faglige miljøer, fremmer en videnskultur og vidensbaseret praksis. Ligeledes mangler der en koordineret dataopbygning til styrkelse af området (jf. næste punkt), både i forskningsøjemed samt i udviklingen af administrative styringsdata til sektoren.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
En kortlægning cand.polit. og velfærdsforsker Niels Ploug foretaget i 2015 af eksisterende nationale forskningsmiljøer indenfor for eksempel det socialpædagogiske område viser, at der findes en række institutioner, grupper og forskningsprojekter, der er relevante i relation til socialpædagogisk forskning. De institutionelle rammer og videnskabelige kompetencer synes værende til stede. Der er række forskellige muligheder og niveauer for udmøntning og implementering af en strategisk forskningssatsning, herunder:
Forskningsprogram. Etablering af et forskningsprogram bestående af en række emner, der ønskes dækket forskningsmæssigt og i en sammenhæng, som sikrer samarbejde mellem forskerne, der beskæftiger sig med forskningen indenfor programmets emneområder. En forskningsledelse sikrer fremdriften i forskningsprogrammet samt samarbejdet på tværs og med hovedansvaret placeret i en af de deltagende institutioner.
En forskerskole. En forskerskole, der sikrer, at der opbygges forskningsmæssig kompetence på et område ved, at der udbydes en række ph.d.-stipendier. Et forskningsprogram som ovenfor kan kombineres med en forskerskole.
Dataopbygning til styrkelse af området. Endvidere kan foretages der en koordineret satsning på opbygning af data på området til både forskning, samt også til administrative styringsdata. Det gælder både den overordnede styring og opfølgning, der foretages centralt via ministerier og styrelser, den lokale politiske styring på kommunalt niveau samt helt ud til styring på den enkelte institution. På sundhedsområdet er der et perspektivrigt
initiativ i udviklingen af et sundhedsdataprogram, som følges af STARS* (Strategisk alliance for register og sundhedsdata), med repræsentanter fra såvel forskningen som praksis. Samme kan opbygges på socialområdet. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag et ønske om at skabe viden om, hvad der virker, og at indsamling og systematisering af data styrkes. Til at udmønte den målsætning kan der etableres en STARS**2, ’Strategisk alliance for register og sociale data’.
5. Danske forudsætninger
Der findes en række danske forskningsmiljøer, der har potentialet til at løfte en øget socialpædagogisk forskningsmæssig indsats, herunder forskellige relevante forskningsinstitutioner på både universiteter, indenfor sektorforskningen samt professionshøjskolerne.
I denne sammenhæng kan bl.a. nævnes DPU ved Aarhus Universitet, FoSo – Forskningsprogrammet i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv på RUC, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ligeledes på RUC. Også Professionshøjskolerne og indenfor sektorforskningen er KORA og SFI relevante.
Professionshøjskolerne, der uddanner medarbejdere til social- og velfærdssektoren, har øget forskningsaktiviteten indenfor de seneste år. Forskning forankret i Professionshøjskolerne er interessant ikke mindst ud fra at bedrive en praksisforankret og anvendelsesorienteret forskning, som benyttes direkte i uddannelserne.
6. Mål, effekt og perspektiver
De både menneskelige, vidensmæssige, udviklingsmæssige samt samfundsøkonomiske potentialer er betragtelige. Et øget, mere solidt vidensgrundlag på det specialiserede sociale område vil betyde øget kvalitet i velfærden – en bedre velfærd, der bidrager til et værdigt liv og øger den enkelte livkvalitet, både for mennesker der har behov for en indsats hele livet og for mennesker, der kan komme nærmere selvforsørgelse.
Med fokus på rehabiliterende, habiliterende og recovery-orienterede sociale indsatser, der bringer mennesker tættere på selvforvaltning og selvforsørgelse, er der et stort samfundsøkonomisk potentiale. Herunder understøtte en udvikling, hvor færre ender på varig offentlig forsørgelse.
Endvidere vil en strategisk forskningsindsats på det sociale område kunne levere det nødvendige vidensgrundlag til at foretage målrettede sociale investeringer i forebyggelse. Enkeltstående undersøgelser viser at virksomme, sociale indsatser betaler sig. KORA lavede en undersøgelse i maj 2015 (”Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte”), der viser at sociale indsatser over for de mest udsatte kan betale sig at investere i for samfundet, og hvor gevinsterne kan være op til 39 gange større end omkostningerne.
Sidst vil en strategisk forskningsindsats bidrage til at sikre, at forskningen indgår som et væsentligt grundlag i uddannelserne af medarbejdere til social- og velfærdssektoren.
7. Kontaktperson
Peter Ahrenfeldt Schrøder, pas@lo.dk, 29826610
Afdelingsleder Mette Grostøl – 72 48 68 66/40 57 72 32 – meg@sl.dk
Socialfaglig konsulent Martin Fjording – 72 48 68 63/22 10 17 39 – mfg@sl.dk
8. Forslagets prioritering
8. prioritet.