Gå til indhold

LIF - Lægemiddelindustrien

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

Lægemiddelindustriens indspil til temaer til FORSK2025

Lægemiddelindustriforeningen, Lif, takker for muligheden for at komme med forslag til det kommende FORSK2025-katalog.

Det er Lifs indstilling, at den forskning som ligger til grund for, at Danmark kan blive ved med at være et lægemiddeludviklende land skal have en mere fremtrædende plads i FORSK2025-kataloget end den har haft i FORSK2015 og FORSK2020-katalogerne. I modsætning til andre teknologier, der har haft selvstændige forskningstematiske kapitler i de tidligere kataloger, har lægemidler indtil nu kun været medtaget som en delmængde af sundhedsforskningen. Herved er den forskning, som understøtter Danmark som teknologiudviklende land på lægemiddelområdet tematisk blevet sat sammen med den forskning, der fokuserer på Danmark som teknologianvendende land, og det har betydet, at det snævre udgiftspolitiske fokus på flest mulige ydelser for de offentlige sundhedsudgifter har overskygget behovet for strategiske forskningsinvesteringer i hele lægemiddelforskningens værdikæde.

Lif mener fortsat, at lægemiddelforskning hører naturligt til i et forskningstema om sundhed, men er bekymret for om den forskning, som er vigtig for industrien, vil kunne nyde fremme i et i alt overvejende grad offentligt domineret forskningsperspektiv på lægemiddelanvendelse og de omkostninger, der knytter sig hertil. Erfaringerne fra de sidste 10 års fordeling af forskningsreserven og politiske prioriteringer af strategisk forskning er ikke gode. Der er ikke på noget tidspunkt blevet prioriteret midler til offentlig lægemiddelforskning fra politisk hold til trods for, at lægemiddelforskning er Danmark største private forskningsområde med 51 pct. af industriens forskning.

Fraværet af politisk prioriterede midler til offentlig lægemiddelforskning synes i høj grad at være sammenfaldende med en stadig mere udbredt opfattelse af, at lægemiddelindustrien og industriens fonde er så økonomisk stærke, at de selv er i stand til at betale for lægemiddelforskningen, herunder også for den offentlige lægemiddelforskning. Det er imidlertid efter Lifs opfattelse en stor forskningspolitisk misforståelse, at det offentlige kan lade være med at investere i et forskningsområde og anvende ressourcerne på andre med henvisning til, at der er mange private forskningsmidler på området.

Private virksomheder og fondes investeringer i forskning, som udføres på offentlige institutioner, er et samfundsøkonomisk gode, som vi skal sætte stor pris på, men de kan på ingen måde erstatte offentlige investeringer i forskning og uddannelse inden for de erhvervsområder og sektorer, som Danmark lever af. Det er en offentlig opgave at investere i den langsigtede og visionære grundforskning og den forskningsbaserede uddannelse, som knytter sig hertil. Det private står bedst for den mere anvendelsesorienterede og kommercielle del af forsknings- og udviklingsarbejdet, og bør i tilgift hertil alene have rollen med at supplere den offentligt finansierede forskning.

Erfaringerne fra lægemiddelområdet kunne i den henseende tale for, at lægemiddelforskning med fokus på innovation får et selvstændigt kapitel i FORSK2025 ligesom energiteknologi, fødevarer og grønne teknologier havde det i FORSK2020-kataloget.

Uanset om lægemiddelforskningen får et selvstændigt kapitel eller om den kommer til at indgå i et bredere sundhedstema, er det under alle omstændigheder afgørende for lægemiddelindustrien, at der kommer et væsentligt skarpere fokus på lægemiddeludvikling og innovation end der har været hidtil.

Lif er af den opfattelse, at forskningstema 2.1 i FORSK2020: ”Fra basalforskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme” er godt beskrevet med hensyn til samfundsudfordringer, forskningsbehov, forudsætninger og perspektiver, og at temaet stadig er aktuelt og vil kunne fungere som en god platform for relevante forskningsinvesteringer, herunder også forskningsinvesteringer inden for området ”personlig medicin”, som der p.t. er meget fokus på.

For lægemiddelindustrien er det imidlertid forskningsstrategisk vigtigt, at forskningstemaet - og et emne som ”personlig medicin” - ikke reduceres til kun at være et spørgsmål om en mere præcis klinisk anvendelse af eksisterende lægemidler. Forskningstemaet bør i ligeså høj grad handle om at investere i forskning, som kan føre til udviklingen af helt nye og bedre lægemidler end dem, vi kender i dag, herunder ikke mindst lægemidler til behandling af sygdomme og varianter af sygdomme, som der i dag ikke findes en behandling for.

Lif har følgende konkrete forslag til forskningstemaer til FORS2025

1. Big data/genomics/proteomics forskning med fokus på basal sygdomsbiologisk forståelse

Den forskning som ligger til grund for udviklingen af nye lægemidler omfatter fx basal sygdomsbiologisk forskning, der sigter mod at identificere nye biologiske systemer fx proteiner, der kan være relevante mål (targets) for nye lægemidler samt forskning i sådanne biologiske systemers terapeutiske relevans. Forskningen omfatter også systembiologisk forskning, som integrerer genom- og proteomanalyser samt bio-informatik og big-data-forskning med udgangspunkt i danske og udenlandske registre og biobanker som fx den europæiske ELEXIR-infrastruktur og en eventuel kommende dansk 100.000 personers genbank.

Genomics og proteomics er et af de områder, der bliver stadig vigtigere og en mere og mere integreret del af den lægemiddelorienterede del af sundhedsforskningen, og rummer et stort potentiale for at kunne:

  • give ny indsigt i sygdommes biologi og grundlæggende mekanismer,
  • muliggøre identifikationen af nye mål (targets) for lægemidler,
  • understøtte udvælgelsen af patienter til kliniske forsøg, og
  • medvirke til at sikre, at patienter får den mest effektive behandling.

Som Lif ser det, bør der i forskningstemaet og i en eventuel forskningsmæssig satsning på ”personlig medicin” være fokus på at udnytte alle fire potentialer og ikke kun på den forskning, der handler om at finde genetisk evidens for, hvilke eksisterende lægemidler, der virker på forskellige biologiske varianter af sygdomme. Den forskning er vigtig, men bør i en forskningsstrategisk sammenhæng ikke stå alene, hvis det fulde potentiale i personlig medicin skal indfries. Skal potentialet indfries er det vigtigt, at der også eksplicit afsættes midler til de dybere og mere grundlæggende biologiske studier, som tager afsæt i big data.

2. Forskning i det humane mikrobiom

Som et element i styrkelsen af den basale sygdomsbiologiske forskning anbefaler Lif, at forskning i det humane mikrobiom medtages som et særligt løfterigt område for forskningsinvesteringer de kommende år. Mikrobiomet er den samlede betegnelse for det komplekse økosystem af bakterier, der lever i kroppen og som spiller en afgørende rolle for udviklingen og dermed også behandlingen af en række sygdomme fx gigt, fedme, sukkersyge, astma, allergi, depression og autisme. Mikro-biomforskningen er i øjeblikket inde i en rivende udvikling internationalt og spreder sig til stadig flere felter fra lægemidler til fødevareproduktion.

Mikrobiomforskning går ud på at forstå det komplekse samfund af mikroorganismer i kroppen og samspillet med værtsorganismen og omgivelserne. For den danske lægemiddelindustri og den øvrige life science-industri er mikrobiomforskning et vigtigt strategiske satsningsområde for den offentlige forskning og for den offentlige/private forskning, som vil kunne etableres på baggrund heraf.

3. Fyrtårnssatsning på strukturbiologisk forskning

Lif foreslår, at der i FORSK2025-kataloget lægges op til en ambitiøs fyrtårnssatsning på strukturbiologisk forskning i relation til European Spallation Source som foreslået i den nationale ESS-strategi. Forskningen skal fokusere på eksperimentelle studier af biomolekylers struktur og funktion og være med til at sikre danske forskere og virksomheder det fulde udbytte af investeringerne i ESS, MAX IV og X-FEL. Grundlagsskabende forskning på dette område vil kunne være med til at udvide vores forståelse for basale biologiske processer og herigennem også være med til at skabe grundlag for nye bioteknologiske løsninger og lægemidler.

Lif finder det naturligt, at en fyrtårnssatsning på strukturbiologi indarbejdes som en del af forskningstemaet: ”Fra basalforskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme” i fald det videreføres i FORSK2025-kataloget. For lægemiddelindustrien udgør strukturbiologisk forskning en vigtig del af den tidlige lægemiddelforskning, og strukturbiologi er således også et vigtigt element i en satsning på ”personlig medicin” rent forskningsmæssigt.

En fyrtårnssatsning på strukturbiologi kan dog også indarbejdes i FORSK2025-kataloget i andre temaer, hvis ikke temaet: ”Fra basalforskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme” videreføres. Det kunne fx være i relation til et forskningstema om strategiske vækstteknologier.

4. Bioteknologisk produktionsforskning

Lif foreslår, at avanceret bioteknologisk produktion indgår i FORSK2025-kataloget som et strategisk vigtigt forskningsområde for dansk life science-industri. Det kunne være inden for rammerne af et overordnet forskningstema om fremtidens produktionssystemer eller det kunne være som delelement i et forskningstema om strategiske vækstteknologier.

Bioteknologisk produktion baseret på rekombinant DNA-teknik er en særlig dansk erhvervsmæssig styrkeposition, og grundlaget for en stor del af life science-industriens eksport på over 100 mia. kr. om året. Hvis Danmark skal bevare og udbygge den position, er det vigtigt, at den offentlige produktions4 orienterede bioteknologiske forskning er på et højt og omfattende niveau. Forskningen udgør grundlaget for den teknologiske udvikling af life science-industriens bioteknologiske cellefabrikker, og grundlaget for uddannelsen af ingeniører og anden akademisk arbejdskraft til den bioteknologiske fremstilling.

En forskningssatsning på området omfatter fx forskning inden for områder som protein ekspression i mikrobielle eller mamale organismer, farmaceutisk teknologi samt forskning i oprensningsmetoder og - teknologier.

Forskningsmæssige forudsætninger

Det er Lifs opfattelse, at Danmark har gode forskningsmæssige forudsætninger og flere stærke forskergrupper inden for de foreslåede forskningsområder. Samtidig er det også områder, som de danske fonde har investeret i, hvilket har været med til at styrke forskningsniveauet og skabe et fundament, der kan modtage og konkurrere om forskningsmidlerne.

Nøgletal om lægemiddelindustrien i Danmark

  • Lægemiddelindustrien inklusiv rød biotek har 26.000 direkte beskæftigede.
  • Regnes den indirekte beskæftigelse i underleverandørbrancher med, er lægemiddelindustrien kilde til i alt cirka 90.000 arbejdspladser.
  • Lægemidler er Danmarks største eksportvare med en eksport i 2015 på 85,6 mia. kr. og en forventet eksport i 2020 på 140 mia. kr.
  • Lægemiddelindustrien forskede i 2013 for 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 30 pct. af den private forskning i Danmark og cirka 51 pct. af den industrielle forskning.
  • 33 pct. af de ansatte i lægemiddelindustrien har en lang videregående uddannelse, og det er ikke mindst derfor, at forskning og den dertil knyttede forskningsbaserede uddannelse er et afgørende rammevilkår for lægemiddelindustrien.

5. Kontaktperson

For uddybning af Lifs indspil til FORSK2025 kan chefkonsulent Allan Skårup Kristensen kontaktes på e-mail: ask@lif.dk eller telefon: 25 30 30 28



 

Senest opdateret 08. december 2021