Gå til indhold

KEA - Fremtidens by

Forslag til forskningstema - FORSK2025

1. Resumé

Den hidtil største menneskeskabte forandring af kloden er godt i gang. Den er præget af, at mennesker kobler sig til hinanden både fysisk og digitalt på tværs af geografiske, religiøse, sociale og kulturelle afstande og skel. Samtidig vokser verdens befolkning stødt, og flere og flere mennesker samler sig i byerne. Samtidig anvender vi naturens ressourcer massivt i forhold til tidligere. Der er brug for ny viden som grundlag for de løsninger, der skal skabe fremtidens by, så den tager højde for problemstillinger relateret til trafik, miljø- og ressourcebelastning, plads- og boligmangel, ændrede livsformer mv. Løsningerne skal være bæredygtige og ’smarte’, og de skal være skalerbare, således at Danmark kan blive eksportland for løsningerne i fremtidens by. København kan med fordel fungere som undersøgelsesgenstand for, hvorledes bæredygtige storbyer kan designes i fremtiden.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

De sidste 20 år er verdens befolkning vokset fra 5,7 til 7,2 milliarder. FN forventer - indregnet en fortsat aftagende fertilitet svarende til den nuværende udvikling - at dette tal stiger og når 8,1 milliarder i 2025, 9,6 milliarder i 2050 og 10,9 milliarder i 2100. Samtidige gør det sig gældende, at mere end halvdelen af Jordens befolkning nu lever i byer. I 2014 var tallet 3,9 milliarder, og det forventes at vokse til 6,3 milliarder i 2050. 10 % af verdens befolkninger bor nu i megabyer, dvs. byer med mere end 10 millioner indbyggere (FN, 2014). Det forventes, at 2/3 af verdens befolkning bor i storbyer i umiddelbar nærhed af kysterne i 2030.

Som mange andre lande i verden oplever Danmark en affolkning af land- og randområderne til fordel for en befolkningstilvækst i byerne koncentreret i hovedstadsområdet (ifølge KL 6 % de seneste 9 år). Det er fortrinsvis den unge, veluddannede og vellønnede del af befolkningen, der flytter til byerne. Det samme gør sig gældende for arbejdspladserne, der også flytter til byerne og igen – primært til hovedstadsområdet (KL 2014). Den del af befolkningen, der bliver tilbage i landområderne har i højere grad end resten af befolkningen sociale og sundhedsproblemer samt kortere middellevealder.. Dette stiller krav til en gennemtænkt omfordelingspolitik, og at især hovedstaden bliver landets vækstmotor. Her sakker Danmark bagud ift. sammenlignelige byer som Stockholm, Helsinki og Oslo, hvor andelen af landets samlede BNP er større (KL, 2014).

Byerne er imidlertid udfordrede på at finde gode løsninger på trafikproblemer, miljø- og ressourcebelastning, plads- og boligmangel, behovet for rekreative områder, ændrede livsformer mv. Disse problemstillinger skal løses, hvis væksten i byerne skal opretholdes, og hvis byboernes velfærd samtidig skal opretholdes.

Den teknologiske udvikling giver store muligheder for at udvikle nye, innovative løsninger til fremtidens byer. Bl.a. gennem servicedesign og strategiske design og med tilhørende produkter/ydelser til byernes udfordringer i fremtiden.

3. Forskningsbehov

Klodens generelle tilstand er under pres - og der skal gribes radikalt ind for at finde frem til en opdateret og bæredygtig model for fremtidens megabyer og ’smart cities’. Derfor anbefales det, at der gennemføres forskningsprojekter, der finder innovative løsninger til borgerne i fremtidens byer. København kan anvendes som genstandsfelt og eksperimentarium.

Fremtidens bæredygtige byer
Der er behov for yderligere forskning i, hvordan der kan designes, planlægges, testes og implementeres nye tiltag i byen, så den tilgodeser:

Individet og fællesskabet
Løsninger som sikrer brugeren, borgeren og det individuelle menneskes levestandard, velfærd og sociale trivsel med adgang til byens muligheder både, hvad angår bolig, transport, arbejde, rekreation og velfærdydelser såsom hospitaler, børnehaver, uddannelser mv. Med den moderne livsstil, hvor bl.a. single-kulturen udfordrer idealet om kernefamilien, stilles der krav til byens indretning, tilbud og ikke mindst fleksibilitet ift. rekreative områder, boligmassens indretning etc. Danmark kan med forskning i forskellige typer af boligformer (ejer-, andel-, leje- og sociale boliger) være foregangsland for, hvordan man skaber bæredygtige byer. Desuden kommer den aldrende befolkning til at lægge endnu et massivt pres på boligmassen samt den offentlige sektor, hvorfor der er behov for at undersøge muligheder for at effektivisere på en måde, så servicen ikke føles forringet.

Ressourcerne og rammerne
Løsninger som imødekommer kravene til logistik og håndtering af store mængder varer, mad, vand, produkter mv. samt den efterfølgende bortskaffelse, transport og evt. genanvendelse, når mange mennesker samles på et lille område. Håndtering af spildevand og kloakering er ligeledes væsentlige udfordringer ikke mindst i lyset af ændrede klimaforhold, som fx har betydet en intensivering af de skybrud, vi har haft i Danmark blot inden for de senere år.

Derudover er der et massivt behov for energi i form af strøm. Dermed bliver byerne i fremtiden potentielle syndere, der driver rovdrift på ressourcerne og bidrager yderligere til den globale opvarmning og udledning af forurenende stoffer. Der skal forskes i nye bæredygtige løsninger på dette område.
De store byer stiller desuden øgede krav til velfungerende infrastrukturer og systemer, der kan håndtere effektiv, bæredygtig transport af mennesker og vareydelser.

Byggeriet skal kunne genanvende byggematerialer og samtidig leve op til massive krav til dokumentation i forbindelse med holdbarhed og andre egenskaber. Der er behov for tilstrækkelig viden om byggematerialets tidligere liv, sammensætning mv. således, at materialer kan adskilles og sammensættes på ny i byen. Endelig kan et forskningsområde omhandle, hvordan byggeaffald kan sammensættes i nye genanvendelige hybridmaterialer.

4. Udmøntning

Byen og byens indretning er et oplagt tværfagligt forskningstema. Eksperimenter og forskning i fremtidens by er naturligvis ikke en opgave for enkelte fagligheder, men skal ske i et samarbejde mellem mange forskellige faggrupper fx byggeriet, teknologiske virksomheder og kommunale/offentlige instanser.

I erkendelse af, at nytænkning og innovation er påkrævet, har design og innovation vundet indpas som en tilgang til at identificere og udvikle nye muligheder imellem forskellige fagfelter som brancher. Særligt strategisk brug af design og ikke mindst design thinking har vundet indpas som metode til at samle og mediere processerne, der skal til for at håndtere kompleksiteten i de nærværende udfordringer (MandagMorgen 2010). Designtilgangen sikrer en god applicerbarhed af forskningen, hvor interaktion med genstandsfeltet er en gennemgående del. Fx hvor service-design, adfærdsdesign, emotionelt design, nudging benytter sig af metoder som probes, prototyping & co-creation og dermed sikrer, at forskningen er løbende testet og afprøvet.

5. Danske forudsætninger

Danmark er verdenskendte for sin velfærdsmodel og betragtes af mange som et eksklusivt samfund. Der er bred enighed om, at der skal tænkes langt mere radikalt, hvis Danmark skal kunne opretholde velfærden i fremtiden. Innovative og ’smarte’ løsninger ift. indretningen af byerne er et af de punkter, hvor udgifter kan reduceres. I København satses der stort på at skabe en bæredygtig, ’smart’ by med gode, fleksible og effektive løsninger for borgerne (KL 2015). Det vil således være muligt at bygge oven på de initiativer, der allerede er igangsat her mhp. at sprede løsningerne ud til andre dele af landet.

I global kontekst er det tydeligt, at der er massivt behov for gennemgribende forandringer til gavn for både individets, erhvervslivets, samfundets og klodens velbefindende. Ansvaret for at komme med løsningsmodeller for dette påligger ikke blot det enkelte land, men kræver en international indsats, hvor det kunne er naturligt, at Danmark er med i forreste geled – for det rammer os alle, når naturressourcerne løber op, forureningen breder sig, klimaforandringerne hærger eller enorme menneskemasser søger mod fx Europa. Og det vil have betydelige økonomiske konsekvenser, hvis vi ikke er på forkant med løsningerne. Danmark kan blive foregangsland for udviklingen af fremtidens storbyer, bl.a. pga. danskernes internationalt anerkendte evne til at optage og afprøve ny teknologi og favne forandringer. Så selvom det ikke står lige for, at ’Greater Copenhagen’ kan udvikle sig til fx en megaby, har regionen et stort potentiale til at være genstandsfelt for forskning og udvikling af fremtidens by samtidig med, at det er afgørende for Danmark at gøre sig gældende i den gennemgribende transformation, den globale verden i gang med. Herigennem kan skabes eksportmuligheder i lille såvel som stor skala.

6. Målsætninger og perspektiver

Prototyper og innovative løsninger i relation til fremtidens by, herunder mega-byer og smart cities, afprøvet i en dansk kontekst vil først og fremmest gavne Danmark i relation til de problemstillinger, der er nævnt i dette forslag. Konkret er der en betydelig økonomisk, miljømæssig og velfærdsmæssig gevinstved at finde nye smarte løsninger på de ressourcetunge forhold i byen, bl.a. trafik, forurening, boligmangel mv. Danmark kan blive et foregangsland for en udvikling, der efterfølgende kan skaleres i langt større skala til komplekse lande og områder og dermed give Danmark et oplagt eksportmarked med fleksible, bæredygtige og effektive løsninger på fremtidens udfordringer i byen.

7. Kontaktperson

Mette Harrestrup,
Programchef KEA Design
2181 9177
meha@kea.dk

8. Forslagets prioritering

5.

Kilder:

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024