ARKITEKTUR OG DESIGN - MIGRATION OG VÆKST I UDKANTEN
1. Resumé
Danmark står sammen med resten af Europa med store udfordringer i forhold til at skabe rammerne for et rummeligt samfund, der både kan håndtere international migration mod Europa, og national migration fra provins mod de større byer. På forskellig vis er migration således et overordnet samfundsproblem, der bygger på en international forståelsesramme, men imidlertid må bearbejdes lokalt. Vi har mulighederne og ansvaret for at skabe et sammensat samfund baseret på gensidig respekt for forskellighed med ansvar for fælles trivsel og udvikling.
Nationalt som globalt pågår migrationsbevægelser fra provinsen mod hovedstæder og større byer, der efterlader landdistrikter i provinsen som samfundets ”udkant”. I denne bevægelse effektiviseres store dele af samfundet; men i effektivseringens blinde vinkel er der også dele af samfundets organisering, der forvitrer. Bevægelsen angår såvel sociale og kulturelle som økonomiske sfærer, og har i høj grad at gøre med rumlige forhold som afstand mellem steder, mængden af institutioner, der kan findes disse steder og helt konkrete livsmuligheder.
Disse migrationsbevægelser har det tilfælles, at de medfører segregering af grupper af mennesker i et stadigt større omfang: migranter har vanskeligt ved at finde veje ind i det samfund, de kommer til, og udkantens beboere har vanskeligt ved at finde veje tilbage til det samfund, de i stigende grad føler sig ekskluderet fra. Migrationens konsekvenser må derfor håndteres i menneskelig øjenhøjde og må omfatte alle skalaer fra lovgivning, over fysisk planlægning til konkret materialitet.
Konsekvenserne af disse samfundsmæssige bevægelser kalder på undersøgelser og udforskning for at kunne blive gentænkt i forhold såvel til lokale indgreb i fysiske forhold som til nye politikker, nationalt som globalt - undersøgelser der angår de måder fysiske og materielle organiseringer fremmer eller hæmmer migrationsbevægelsernes art og omfang.
Det foreslåede tema omkring migration og udkant har til formål via forskning inden for en række humanvidenskaber, arkitektur, design og planlægning at bidrage med kvalificerede svar på, hvordan vi lokalt imødegår den megatrend, som både den nationale og globale migration er udtryk for. Via udforskningen af udkantsområder som konkrete rumlige og materielle livsrammer, sigtes der hen over alle skalatrin på at nyudvikle udkantsregioner, der kan bidrage til at vende den nuværende udvikling – dvs. den selvforstærkende tendens, hvor migration fører til ’braindrain’ og affolkning og dermed dannelse af både nationale og globale udkanter, med deraf følgende yderligere migration. Der skal forskes i livsbetingelser, rum og rummelighed rettet mod en mangeartet udformning af udkanten, så den bliver en værdiskaber i udviklingen af fremtidens samfund og et kvalificeret modtræk mod uhensigtsmæssig migration.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
En udforskning af udkanten og dens muligheder og udfordringer såvel som en udforskning af migranter og deres integration og ’de-integration’ viser hen til større tendenser i samfundet angående opdeling af mennesker i grupper, der har relativt lille berøringsflade med hinanden i det fysiske rum. Udkantens udvikling angår desuden nye opfattelser af og praksisser i landskabelige områder, således er fx marsken i Danmark blevet udnævnt til UNESCO-verdensarv samtidig med, at dette område er blevet omdannet til udkant. Yderligere er der en mere generel bevægelse af nye distributioner af velfærdsgoder, som kan ses spejlet i de nye mønstre for tildeling af velfærdsinstitutioner, infrastruktur osv. mellem store byer og udkanter. Der er altså på den ene side overordnede selvforstærkende samfundstendenser på spil. På den anden side har disse tendenser i den mindre skala utilsigtede konsekvenser for mange menneskers liv, når fx deres levested i relativt høj hast affolkes. Såvel migration som integration angår således det konkrete rum, når fx migranter placeres de steder, kommunerne har plads til dem, uden større blik for en overordnet strategi.
Gennem en udforskning af disse migrationsbevægelser set fra en fysisk, spatial og materiel vinkel, vil der kunne bidrages til konkrete forslag til, hvordan disse vanskeligheder imødegås. Udfordringerne som mulighederne er i høj grad betinget af rumlige forhold som byer og afstande (især i forhold til udkantsproblemerne) og af kommunikationsudfordringer (især i forhold til migrationsproblemerne), der har med hverdagslivets konkrete ting lige fra skoleforhold til personlig stil og påklædning at gøre. Forslag til løsninger vil derfor kunne findes i disse regier, hvorfor en forskningsindsats i disse fysiske og materielle sider af udkant og migration vil være væsentlig.
Den fysiske udvikling – der som megatrend har konsekvenser på alle skalaer skal tackles med forskning i denne fysiske udvikling, der kan kvalificere tiltag, som vil være ’trend-’påvirkende ved at påvirke både store og små skalaer.
3. Forskningsbehov
Udkanten er ligesom migration under udforskning i flere universitære miljøer, men det er et arbejde i sin vorden; der er brug for en samlet og dybtgående udforskning, der inddrager såvel humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner som mere rumligt orienterede fag som arkitektur og planlægning. Udkanten er blevet undersøgt gennem pilotprojekter, der viser store muligheder for at kombinere arkitektur og design på den ene side og fag som antropologi, sociologi, filosofi og fx forskning med fokus på turisme som industri og som selvstændigt migrationsfænomen(jf. ’young-olds’) på den anden, i en søgen efter nye muligheder og løsninger på de vanskeligheder, der er opstået.
Desuden rummer forskning i materiel kultur, herunder design og mode, potentialer i forhold til undersøgelser af identitetskonstruktioner i denne sammenhæng. Feltarbejde blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan skabe ny viden, der kan modarbejde en polarisering af samfundet. Fordi beklædning er lystbetonet og almenmenneskeligt og desuden forbundet med personlig kommunikation, kan det været et mindre ladet rum at undersøge end fx religion og etnicitet selvom disse temaer også gør sig gældende i beklædning. Et pilotprojekt om mode og tørklædepraksis blandt muslimske kvinder i Ishøj viste en afslappethed og åbenhed i dialogen, der vidner om potentialerne i at bruge mode som vinkel i undersøgelsen af fremtidens rummelige samfund.
Centralt står også planlægning og udformning af konkrete rum henover alle skalatrin (fra design til by). Det er altså væsentligt at forstå samspillet mellem alle skalatrin i en given lokal ’knude’ fra afstande og globaliseringseffekter til menneskers liv i konkrete byer og landdistrikter og i forhold til konkrete genstande. Dette mangfoldige samspil af snart sagt alle skalaer er det af stor vigtighed at forstå for at kunne pege på løsninger på de problemer, der følger af en megatrend drevet frem af en selvforstærkende effektivitetstænkning, som for længst er blevet blind for sine bivirkninger, men er ved at få øje på sine blinde vinkler.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering afforskningsindsatsen
Forskningsindsatsen kan implementeres og udmøntes med stor effekt i den samfundsmæssige udvikling idet den netop er rettet mod en udvikling, der pågår med store konsekvenser nationalt som globalt i disse år, som det er blevet beskrevet i det ovenstående.
Dette forskningsfelt henvender sig til politikere i ministerier og kommuner og til mennesker og NGO’er i nationale og globale udkanter; men også til planlæggere, tegnestuer, designbureauer og andre partnere, der skal udforme de konkrete løsninger, når en politisk implementering sættes i gang. Desuden er det et felt, der lejrer sig tværkulturelt, og som især henvender sig til planlægning, arkitektur og design som medvirkende til udforskning af de nye bevægelser.
5. Danske forudsætninger
I Danmark virker udviklingen mod ”udkant” versus storbyer såvel som udviklingen i forhold til migranter som et mikro-laboratorium, der ville kunne informere en større udforskning i EU. Endvidere er der ved danske videregående uddannelser fag og miljøer, (fx antropologi og sociologi, instituter for tværkulturelle studier etc.), der oplagt vil kunne arbejde sammen om en indsats på dette område. Kunstakademiets Arkitekt- og Designskoler er del af en sådan vifte af oplagte fag og miljøer, idet dette akademi er tværfakultært og netop interesseret i samarbejde på tværs af fakulteter. Der er således gode forudsætninger for et forskningsprojekt, der inddrager en mangfoldighed af fagligheder, og som også vil kunne bevæge sig mellem nationale og globale skalaer. Denne megatrend (migrationen) kræver en sådan indsats.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningsindsatsen vil kunne bidrage til genetablering af optimisme og styrkelse af det politiske grundlag for lokale migrationspolitikker – i forhold til fx indvandring, udflytning af institutioner og forskydninger i lokale biodiversiteter, turisme.
Forskningsindsatsen vil endvidere have stor betydning for samfundet i forhold til vækst og velfærd, idet denne forskning vil kunne anvendes strategisk til at indpuste vækst i ellers stagnerede områder og også pege på måder at distribuere viden mellem udkanter og store byer og mellem tilflyttede og på forhånd tilstedeværende befolkningsgrupper til gavn for by som provins, og for alle befolkningsgrupper. Velfærdsspørgsmålet er ligeledes relevant og kan udfoldes og hjælpes gennem blandt andet forskningsprojekter, idet netop velfærd og vækst er på spil, når Danmark – og også andre lande – udsættes for omvæltende bevægelser som omdannelsen fra provinser med større byer til store byer over for udkanter og som omdannelsen af det demografiske landkort grundet migrationsbølger af store grupper af mennesker. De samfundsmæssige perspektiver, der ligger i en udforskning af migrations- som udkantsfeltet er således omfattende.
7. Kontaktperson
Maria Mackinney-Valentin