Sundhed og livskvalitet - Introduktion
Danmark skal være et samfund med sundhed og livskvalitet. Et samfund betegnet ved, at borgerne har en høj levealder, en god sundhedstilstand og adgang til effektiv behandling ved sygdom i en effektiv og individorienteret sundhedssektor. Forskningen skal bidrage til en sammenhængende evidensbaseret og bæredygtig forebyggelse og effektiv behandling på tværs af sektorer og til at ruste og motivere borgerne til selv at tage hånd om deres sundhed. Under temaet Sundhed og Livsstil har Københavns Universitet identificeret 14 forskningsområder, som bør adresseres i den strategiske forskning frem til 2025, hvis denne vision skal realiseres.
I et samfund hvor reproduktionen er for nedadgående, mens borgerne bliver stadigt ældre, er den skæve demografi og de deraf afledte vanskeligheder med eksempelvis flere kronisk syge en udfordring. Borgerne skal mødes, inden de bliver patienter, og fysisk aktivitet skal fremmes og fastholdes, da en inaktiv livsstil øger risikoen for fedme og en række kroniske sygdomme, herunder type-2 diabetes, hjerte-karsygdomme, forskellige former for kræft, depression og angst. Dette tema adresseres under tema 1: Fysisk aktivitet og sundhed.
Danskerne bliver stadigt tungerere og de fysiske, psykiske og sociale underliggende faktorer i årsagskæden er vigtige at få belyst så effektive og skræddersyede interventioner, der ikke kun ensidigt fokuserer på kost og motion kan iværksættes, denne udfordring behandles under temaerne 1, 2 og 3.
Med en aldrende befolkning øges også forekomsten af neurodegenerative lidelser såsom kognitive problemer og sygdomme i centralnervesystemet som skizofreni, depression, migræne, demens, Alzheimers og Parkinson’s sygdom. Koblingen mellem basal biologisk og epidemiologisk og klinisk forskning inden for dette område bør styrkes, og dette adresseres under tema 4: Neurovidenskab og translationel neuroforskning.
Sammenhængen mellem borgernes psykiske og fysiske sundhed belyses i temaerne 3, 5, 6 og 7 herunder i relation til arbejdsliv/stress; hvordan patienter og pårørende håndterer kroniske og mentale sygdomme; sammenhængen mellem psykisk sundhed og forebyggelse blandt børn og unge, samt de psykologiske aspekter af livsstilssygdomme relateret til fedme.
Individualiseret behandling, hvor man kan behandle eller forebygge sygdomme ved at inkludere viden om den enkelte patient i form af genetik, omgivelser og livsstil er et vigtigt felt under rivende udvikling. Skræddersyet behandling har vist sin effekt i behandlingen af cancer, men forskningen udestår for kroniske sygdomme, hvor det er essentielt at identificere individuelle behandlinger, som er mest effektive for den enkelte. Opkomsten af genomforskning, registre og metoder til dataindsamling og -behandling muliggør individualiseret behandling, og dette behandles i tema 8: Precision medicine og registre. Udviklingen af sundhedsteknologi til skræddersyet behandling og forebyggelse af kroniske sygdomme behandles i tema 9: Biomedicinsk billedanalyse og sundhedsteknologi til kronikere.
Forskning i regenerativ medicin (herunder stamcelleforskning) vil bidrage til udvikling af bedre strategier for diagnose og forebyggelse af sygdomme såvel som udvikling af innovative behandlingsformer for alvorlige sygdomme og skader, der hidtil kun har kunnet symptombehandles. Dette behandles under tema 10: Fra stamcelle til regenerativ medicin.
Det humane mikrobiom er involveret i en række såvel fysiologiske som patologiske processer (metaboliske, inflammatoriske og infektiøse sygdomme, cancer og psykiatriske tilstande), og dette forskningsområde bør styrkes ved at udvikle metoder til at analysere mikrobiomet til tidlig non-invasiv diagnostik, skræddersyet behandling samt målrettet ændring af mikrobiomet som et nyt terapeutisk princip, dette behandles i tema 11: Sundhed, sygdom og mikrobiomet.
Den stigende antibiotikaresistens herunder hospitalserhvervede infektioner tages under behandling i tema 12, med visionen om at skabe en biobank af prøver fra patienter på intensivafdelinger, hvormed man kan målrette den infektionshygiejniske indsats på landets hospitaler, så flest mulige hospitalserhvervede infektioner forebygges. Forebyggelse af infektioner kan nedbringe hospitalernes brug af bredspektret antibiotika og derved mindske udviklingen af resistente bakterier.
Under tema 13: Drug discovery er visionen at et øget fokus på udviklingen af nye lægemidler kan blive en drivkraft for værdiskabelse i både dansk erhvervsliv og samspillet med den offentlige sektor.
Endelig behandles samfundsudfordringen med faldende reproduktion og fødselsrater i tema 14: ReproUnion: vækst i fødselsrater.
Sundhed og livskvalitet - Fysisk aktivitet og sundhed
1. Resumé
Fysisk inaktivitet er en vigtig risikofaktor for sygdom og død1. Øget fysisk aktivitet har derfor et stort potentiale i sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering, og vil, gennem både kollektive, strukturelle og individualiserede tiltag, fremme borgernes livskvalitet og funktionsevne, nedsætte sundhedsudgifter og have gavnlig effekt på transport- og miljøområdet. Indsigt i motivation, hverdagspraksisser, sundhedseffekter og molekylære mekanismer i relation til fysisk aktivitet vil bane vej for nye produkter og lægemidler med et stort markedspotentiale, og for nye værktøjer og tilgange til brug i den offentlige sektor.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
En inaktiv livsstil øger risikoen for en række kroniske sygdomme, herunder type 2 diabetes, hjerte-kar- sygdomme, forskellige former for kræft, stress, depression og angst. I alt er 29,2 % af den voksne danske befolkning moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Blandt borgere med stillesiddende fritidsaktivitet vil to tredjedele gerne være mere fysisk aktive2. Det anslås, at mere end 1/3 af europæerne ikke når de anbefalede niveauer for fysisk aktivitet, mens kun 34 % unge (13-15 år) er aktive nok til at opfylde de nuværende retningslinjer. Fysisk inaktivitet er medvirkende årsag til 10 % af alle dødsfald i Europa. Derudover har fysisk inaktivitet både økonomiske og sociale omkostninger for det enkelte individ og for samfundet i form af øgede sundhedsudgifter og nedsat arbejdsevne3. De fleste europæiske lande har officielle anbefalinger til ugentlig fysisk aktivitet, men mangler evidens for raffinering af disse anbefalinger samt værktøjer og tiltag til rent faktisk at øge og fastholde fysisk aktivitet hos borgerne.
En øget forståelse af hvordan fysisk aktivitet introduceres tidligt i livet, fremmes, fastholdes og, om nødvendigt, målrettes den enkeltes behov og formåen, vil bibringe omkostningseffektive forebyggelses- og behandlingsmetoder, reduktion af sundhedsudgifter, fastholdelse af arbejdsstyrken, øge livskvalitet, styrke social integration og fremme selvhjulpenhed hos ældre borgere.
Forskning og innovation indenfor fremme af fysisk aktivitet besidder et højt og uudnyttet potentiale for viden, uddannelse, reduktion i social ulighed i sundhed, vækst og velfærd, og giver åbenlyse muligheder for samspil med den nyeste viden indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT), byplanlægning og sund aldring og for tværsektorielle samarbejder, på tværs af domænerne transport, skole, arbejde, fritid og sundheds- og plejesektoren. Fysisk aktivitet er et centralt virkemiddel i kommunale tiltag, og sam-udvikling af målrettede, borgernære initiativer på tværs af offentlige institutioner, interesseorganisationer og private aktører, rummer et stort vækstpotentiale og et potentiale for at imødekomme de ændrede roller imellem borger og sundhedssektor, som følger med en øget implementering af selv-monitorering og e-health.
Fysisk aktivitet repræsenterer desuden en stor og hurtigt voksende industri i form af træning, udstyr, selvmonitorerings- og diagnostiske værktøjer og programmer til brug af sundhedsprofessionelle og privatpersoner samt engagement i sportsbegivenheder4. En øget forståelse af de basale molekylære mekanismer som er ansvarlige for de sundhedsfremmende virkninger af fysisk aktivitet vil også muliggøre udvikling af lægemidler til gavn for personer med nedsat eller manglende evne til at udføre fysisk aktivitet.
3. Forskningsbehov
Den ovenfor beskrevne situation kalder på tværvidenskabelige og tværsektorielle forskningssamarbejder, som belyser hvordan fysisk aktivitet fremmes og fastholdes hos alle og målrettes behov og formåen hos specifikke grupper (ældre, børn og unge, overvægtige, gravide, syge, socialt udsatte, etniske minoriteter). Forskningsindsatserne skal desuden have øje for de muligheder for innovation og vækst som samarbejde med IKT- og omics-området5 åbner muligheder for, med henblik på udvikling af nye teknologier, metoder til tidlig opsporing og nye lægemidler.
Fastholdelse af en fysisk aktiv livsstil: motivation, teknologi og miljø
Der er behov for at belyse, hvordan borgere, familier, arbejdspladser og lokalsamfund motiveres til at initiere og fastholde en fysisk aktiv livsstil. Forskningen skal afdække og forstå adfærd, praksis og barrierer for at integrere fysisk aktivitet i hverdagen på tværs af demografi (alder, køn, livsfaser, socioøkonomisk status, etnicitet) og geografi, og omsætte denne viden til metoder, der øger den fysiske aktivitet i befolkningen generelt igennem både individorienterede, strukturelle, kollektive og institutionelle (skoler, arbejdsplads, lokalsamfund og foreninger) initiativer. Erkendelsen af holdsports potentiale i motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet6, 7 synliggør behovet for at afdække de bagvedliggende mekanismer og skabe tilgængelige og attraktive muligheder for holdsport for borgere på tværs af alder, køn, social status og geografi.
Mobile teknologier og ’big data’ metoder repræsenterer store potentialer til at monitorere, motivere og fastholde fysisk aktivitet. Der skal udvikles nye personlige teknologier til succesfuld implementering, fortsat motivering og løbende monitorering (herunder bio-monitorering) og effektevaluering af fysisk aktivitet, inklusiv nye tilgange til at integrere og analysere effekten af forskellige interventioner på mængde og mønster i fysisk aktivitet, på tværs af befolkningsgrupper. Øget viden om betydningen af personlighedsprofiler, hverdagsstrukturering, ressourcer, præferencer og sociale sammenhænge og relationer for fysisk aktivitet, og risiko for at kvitte den fysiske aktivitet, skal danne grundlag for IKT-baseret coaching og motivation. Udviklingen af nye teknologier kan være målrettet både individer og individuelle praksisser, men udviklingen af sociale og fællesskabsorienterede teknologier rummer ligeledes store potentialer. Teknologierne skal inddrage borgeren i monitorering og tilrettelæggelse af fysisk aktivitet, styrke online fællesskaber og andre sociale netværk og tilvejebringe værktøjer, der håndterer de faktorer og situationer, der hindrer fysisk aktivitet for den enkelte.
Byplanlægning og infrastruktur rummer et væsentligt potentiale til at fremme borgernes fysiske aktivitet. Nylige studier viser8,9,10 at de fysiske rammer er afgørende for, hvor meget folk bevæger sig, og at faktorer som offentlig transport, vejkryds og grønne områder og parker har betydning. Dansk forskning har identificeret faktorer, der fremmer cyklisme, herunder byernes størrelse, kompakthed ift. services og detailhandel og terræn og indikeret, at udbuddet af cykelstier kun har en lokal effekt11. By- og landskabsplanlægning, ’smart cities’, tryghed og sikkerhed udgør løfterige forsknings- og udviklingsområder med henblik på at fremme aktiv livsstil på et strukturelt plan, og dermed forbedre folkesundheden og mindske social ulighed i sundhed.
Evidensbaseret viden om variation i sundhedseffekter afhængig af type, intensitet og omfang af fysisk aktivitet på tværs af alder og sundhedstilstand
Den nuværende viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet er beskeden, og evidens i form af kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet er sparsom12, 13. Parallelt med tiltag til at øge befolkningens fysiske aktivitet skal der etableres evidens for sundhedseffekterne (kardiovaskulær, metabolisk og mental sundhed og kognitiv performance) af forskellige typer, intensiteter og omfang af fysisk aktivitet. Denne viden skal etableres i kontrollerede interventionsstudier (eller observationsstudier), som samtidig kortlægger deltagernes motivation, efterlevelse og fastholdelse af aktivitetsniveau i relation til rutiner og hverdagspraksis.
Fysisk træning er i nogle tilfælde lige så effektiv - i særlige situationer mere effektiv - end medicinsk behandling eller forstærker effekten af den medicinske behandling. Fysisk træning har bl.a. en plads i behandlingen af type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, cancer og psykiske lidelser. Der er behov for translationel14 forskning, der, med afsæt i basalforskningen, kan klarlægge hvilke former for fysisk aktivitet, herunder dosis og intensitet, der er mest virksomme overfor det enkelte individ15, 16. Ligeledes er interaktioner imellem fysisk aktivitet, kost og lægemidler stort set uudforsket, og rummer et stort potentiale både for individorienterede regimer for gradvis regulering, og i visse tilfælde reduktion af, medicinering i takt med øget fysisk aktivitet, og for interaktion med kost hos den overvægtige, der ønsker at tabe sig, og hos den ældre borger, hvor bevarelse af muskelmasse og funktionsevne er nøgleprioriteter.
Indsigt i molekylære mekanismer (baseret på omics-tilgange), og en kortlægning af mekanismerne bag den individuelle variation i sundhedseffekter af fysisk aktivitet, vil bane vej for etablering af nye skræddersyede anbefalinger for fysisk aktivitet med anvendelse af molekylære og genetiske markører i kombination med personlighedsprofiler (’personalised approach/precision medicine’). Omics-baserede tilgange vil desuden bane vej for udvikling af nye lægemidler, der kan bibringe de gavnlige effekter til de patienter og borgere, som af helbredsmæssige årsager ikke kan være fysisk aktive eller som ikke responderer positivt på fysisk aktivitet.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Det danske sundhedsvæsens årlige nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet er opgjort til kr. 3.5 milliarder12. Den offentlige sektor efterspørger studier af høj kvalitet, der undersøger effekter af øget fysisk aktivitetsniveau og reduceret inaktivitetsniveau både generelt og hos småbørn (med henblik på både vægt, motorisk, kognitiv og psykosocial udvikling). Idet nuværende anbefalinger for bl.a. intensitet og varighed af fysisk aktivitet i høj grad er baseret på konsensusbeslutninger, er der behov for solid evidens som afsæt for reviderede anbefalinger12,13. Der udtrykkes samtidigt et behov for brede indsatser, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet og for samarbejder imellem kommuner, styrelser og forskningsmiljøer i effektevaluering og monitorering af eksisterende indsatser13.
Danske bioteknologiske, IKT- og e-health-virksomheder udgør centrale samarbejdspartnere i forskningen og som aftagere af resultater med henblik på udvikling af både nye teknologier, lægemidler og services til anvendelse i sundheds- og uddannelsessektoren, og af nye produkter og services med en bred kommerciel interesse hos borgerne. Sam-skabelse mellem forskere, patientorganisationer, offentlige og private aktører, i borgernære og brugerinvolverende processer, vil bane vej for bæredygtige teknologier og services med en høj skalerbarhed.
Europakommissionen skitserer i Strategic Foresight17 forventningen om, at IKT vil være et centralt element i nye tilgange i forebyggelse og sundhedsfremme, at der er et marked for denne type teknologier og et behov for at sikre, at de hurtigt bliver tilgængelige for den brede europæiske befolkning, og ikke blot for de der har råd. Det understreges også, at kontinuerlig monitorering af sundheds- og livsstilsparametre vil ændre relationen imellem borgeren og behandleren og føre til en langt højere borgerinddragelse. På EU-niveau er der stor efterspørgsel efter forskningsresultater, som kan bidrage til evidensbaserede og effektive politikker på området. EU DG SANTE, DG RTD, DG MOVE, DG EAC18 har fokus på øget fysisk aktivitet hos den europæiske borger med henblik på aspekter af sundhed, mobilitet og transport, uddannelse og kultur. Joint Programming Initiativet ”Healthy Diet for Healthy Life” har etableret Knowledge Hub’en DEDIPAC19, der bl.a. har fokus på kortlægning af determinanter for fysisk aktivitet. Danske forskere er engageret i EU's forskningsprogrammer og i HEPA Europe20, som er det europæiske netværk for fremme af sundhed gennem fysisk aktivitet og sundhed i regi af WHO. NowWeMOVE21 er Europas største kampagne for at fremme sporten og fysisk aktivitet, og visionen er at få "100 million more Europeans active in sport and physical activity by 2020".
5. Danske forudsætninger
Dansk forskning er veletableret og har stærke forudsætninger indenfor fysisk aktivitet og sundhed, ikke alene i kraft af de store og internationalt anerkendte forskningsmiljøer, men også i kraft af en række igangværende større tværfaglige satsninger indenfor temaet, herunder Center for Holdspil og Sundhed, Center for Aktiv Sundhed,Center for Sund Aldring, Bikeability, KU’s Stjerneprogram for interdisciplinær forskning (Fysiskaktivitet, ernæring og sundhed - Copenhagen Women Study; Governing Obesity; Counteracting Age-Related Loss of Skeletal Muscle Mass og Living with Statins). Det danske forskningsmiljø rummer kapaciteter indenfor bl.a. idræt og ernæringsvidenskab, aldringsforskning, læge- og biovidenskab, psykologi, sociologi, byplanlægning og arkitektur, antropologi, teknologistudier og økonomi. Forskningsmiljøerne har veletablerede samarbejder med skoler, kommuner, hospitaler, motionsklubber og danske (DBU) og internationale (FIFA) sportsorganisationer og har erfaring med at indgå i etablering og implementering af nye motionstiltag (eksempelvis fodbold fitness22). Nye kollektive tiltag, såsom skolereformens mål om 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen, vil danne et unikt afsæt for videnskabelig effekt-evaluering af sundhedsmæssige effekter og afdækning af aspekter, der motiverer til fastholdelse af den fysiske aktivitet.
Danske forskere har været blandt de første til at kortlægge de komplekse molekylære reaktioner, der regulerer musklernes funktion og adaptation til fysisk træning23 og er dermed i frontlinjen i dette felt af videnskabelige nybrud og i udvikling af lægemidler med samme sundhedsfordele som motion. Lægemiddel- og IKT-industrien vil være relevante samarbejdspartere både i forhold til udvikling af nye lægemidler og
teknologier og i forhold til samarbejde med afsæt i initiativet ’Cities Changing Diabetes’, der har København som en af de medvirkende byer24. KU er, ligesom bl.a. Novo Nordisk og Leo Pharma, partner i det nyligt etablerede ’Knowledge and Innovation Community, EIT Health Healthy Living and Active Ageing’25, som udgør Europas største offentlige-private innovative partnerskab indenfor sund livsstil og aktiv aldring, og danner afsæt for partnerskaber imellem danske forskere og en række udenlandske industrier på bl.a. sundheds- og IKT-området, og for etablering af uddannelsestiltag indenfor forskningsbaseret innovation.
6. Mål, effekt og perspektiver
En styrket indsats på området vil føre til forskningsbaseret dokumentation for de sundhedsmæssige effekter og virkninger af strukturelle og individorienterede tiltag, der skal øge og fastholde fysisk aktivitet. Den opnåede viden vil udgøre en stærkere videnbase for effektive, succesfulde og fleksible anbefalinger, politiske retningslinjer og tiltag på tværs af den offentlige sektor for at fremme fysisk aktivitet. Dertil vil forståelse af de basale molekylære mekanismer, som er ansvarlige for de sundhedsfremmende virkninger af fysisk aktivitet, bane vej for fremtidige lægemidler til gavn for personer med nedsat eller manglende evne til at udføre fysisk aktivitet, eller manglende positivt respons på fysisk aktivitet.
Forskningen på dette område vil bidrage til en mere fysisk aktiv befolkning i Danmark og Europa og vil øge folkesundhed og livskvalitet og nedbringe sundhedsudgifter3.
7. Kontaktperson
Professor Bente Stallknecht,
Phone: +45 35 32 75 40, Cell phone: +45 28 75 75 40, E-mail: bstall@sund.ku.dk
Referencer
1 Blair,SN: Physical inactivity: the biggest public health problem of the 21 stcentury. British Journal of Sports Medicine 43:1 -2, 2009
2Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013
3 Physical activity strategy for the WHO European Region 2016–2025: http://www.euro.who.int/en/about- us/governance/regional-committee-for-europe/65th-session/documentation/working-
documents/eurrc659-physical-activity-strategy-for-the-who-european-region-20162025
4 European Commission. (2011). Communication on Developing the European Dimension in Sport
5 Omics henviser til studier af bl.a. gener (genomics), genaktivitet (transcriptomics), proteiner (proteomics), fedtstoffer (lipidomics), metabolitter (metabolomics).
6Performance enhancements and muscular adaptations of a 16-week recreational football intervention for untrained women. Bangsbo J et al. Scand J Med Sci Sports. 2010 Apr;20 Suppl 1 :24-30.
7The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women.
Ottesen L et al. Scand J Med Sci Sports. 2010 Apr;20 Suppl 1 :118-31.
8Physical activity in relation to urban environments in 14 cities worldwide: a cross-sectional study. Sallis JF et al. Lancet 2016
9https://www.cyklistforbundet.dk/Aktuelt/Nyt/Nyheder/Ny-undersoegelse-Byerne-bestemmer-hvor- meget-du-bevaeger-dig
10Identifying Features of Pocket Parks that May Be Related to Health Promoting Use. Karin K. Peschardta*, Ulrika K. Stigsdottera & Jasper Schipperrijnb Landscape Research Volume 41 , Issue 1, page 79-94 2016
11 'Bystruktur og cyklisme’ (Skov-Petersen og Nielsen, 2014) og Bystruktur og cyklisme fase I: Betydningen af regional placering, detaljeret bystruktur, cykelstier, parkering og kollektiv transport for cykelture til/fra boliger og arbejdspladser, (Hans Skov-Petersen et al, 2015)
12 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke, fysisk aktivitet (2013):
http://www.sst.dk/~/media/5027577DF8C1 4ED7 94F5B2E64A6CD562.ashx
13 Sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-4-årige børn – en systematisk litteraturgennemgang, Sundhedsstyrelsen 2016
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/FB90E08FB1 B74E1EA 8690FFC8D4048FA.ashx
14 Her under både translation fra celle og dyremodeller til humane studier og translationen fra eksperiment til klinisk og samfunds niveau.
15Exercise as medicine - evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. Pedersen BK, Saltin B. Scand J Med Sci Sports. 2015 Dec;25 Suppl 3:1 -72. doi: 10.1111/sms.12581.
16http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet
17 Strategic Foresight: Towards the 3rd Strategic Programme of Horizon 2020, 2015 http://bookshop.europa.eu/en/strategic-foresight-pbKI0215938/
18 DG SANTE: Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed; DG RTD: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, DG MOVE: Generaldirektoratetfor Mobilitet og Transport :DG EA C: Generaldirektoratet for uddannelse og kultur
19 DEDIPA C, Determinants of Diet and Physical Activity https://www.dedipac.eu/partners
20HEPA Europe : European network for the promotion of health-enhancing physical activity
22 DBU Fodboldfitness http://www.dbu.dk/fodboldfitness
23Global phosphoproteomic analysis of human skeletal muscle reveals a network of exercise-regulated kinases and AMPK substrates.Cell Metabolism, Vol. 22, Nr. 5, 2015, s. 922-935.
24 Cities changing diabetes http://citieschangingdiabetes.com/
25 EIT Healthy living and Active Ageing http://eit-health.eu/
Sundhed og livskvalitet - Fedme, stress og (fødevare)usikkerhed
1. Resumé
Trods banebrydende forskningsresultater kan vi kun i begrænset omfang forklare og tackle fedmeepidemien. Dansk fedmeforskning tilhører verdenseliten, og kan levere en ægte tværfaglig tilgang baseret på en af de p.t. mest lovende hypoteser, nemlig at stress og usikkerhed spiller en afgørende rolle i udviklingen af fedme1, og bør adresseres i både forebyggelse og behandling. Fødevare-, lægemiddel- og IKT-industrien og den offentlige sektor vil være centrale aktører i udvikling og implementering af nye produkter, teknologier og services.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Fedme og usikkerhed (herunder social- og fødevareusikkerhed)2 er aktuelle samfundsudfordringer, der ser ud til at være langt stærkere forbundet end hidtil antaget, og begge er nært forbundet til områderne klima, miljø og energi, der tilsammen rummer nogle af de største udfordringer, vores samfund står overfor i øjeblikket.
Fedmeer en synlig og kompleks lidelse, der medfører store omkostninger for samfundet og for den enkelte borger. En rapport fra Economist Intelligence Unit3 efterspørger integrerede og multifacetterede tilgange til at a) forebygge fedme og sikre sund levevis gennem hele livet for normalvægtige eller lettere overvægtige, og b) udvikle effektive behandlinger for dem, der er overvægtige. Fedme er en væsentlig årsag til kroniske sygdomme, herunder diabetes, cancer og hjerte-/karsygdomme, og er en medvirkede årsag til infertilitet. Ifølge WHO er forekomsten af fedme tredoblet siden 1980'erne i mange EU-lande4. I 2008 var 1,5 milliarder voksne overvægtige, og 500 millioner voksne anslås på verdensplan at være fede. Mere end 40 millioner børn under fem år var overvægtige i 20105. I Danmark er 47,4% af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige (BMI≥25) og hver syvende svært overvægtig (BMI ≥30) i 20136. Det står i stigende grad klart, at fedme ikke alene kan forklares ved samfundets udvikling i retning af øget adgang til usund mad og/eller fysisk inaktivitet, og det er tydeligt at viden om, og interventioner til fremme af sund kost og tilstrækkelig motion ikke kan stå alene i forebyggelse af fedme og bevarelse af vægttab. Fedme synes at være en følge af et komplekst samspil mellem genetiske, sociale, kulturelle, kognitive, fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige faktorer7. Desuden bidrager det voksende fokus på fedme til et snævert normalitetsbegreb, nye bekymringer for borgerne, stress, usikkerhed og stigmatisering samt mange vægttabsforsøg, som kan resultere i efterfølgende vægtøgning8.
Fødevareusikkerheder åbenlyst en væsentlig stressfaktor, og som beskrevet i OECD-rapporten9 udgør fødevareusikkerhed et markant, men underbelyst, problem i Europa. Forekomsten er højest i de fattigste regioner, men fødevareusikkerhed forekommer også i mere velstillede lande som England, Holland og Tyskland. Foreløbige undersøgelser viser at 13% af danskerne oplever markante begrænsninger i fødevarebudgettet og 8% oplever fødevareusikkerhed10. Den økonomiske krises pres på madbudgettet fører til nye forbrugsmønstre, der påvirker ikke bare sundhed, livskvalitet og social inklusion, men også klima, energi og miljømæssig bæredygtighed øger omfanget af fødevareusikkerhed, og er i modstrid med FNs konvention om børns ret til ordentlig mad11. Situationen kalder på systematisk forskning og på videnskabeligt underbyggede tiltag fra både offentlige og private aktører. Udviklingen af løsninger, anbefalinger og politikker bør baseres på en forståelse af hverdagspraksis blandt forbrugerne i forskellige kulturelle, sociale og øonomiske sammenhænge.
Fedme og usikkerhed, og de bagvedliggende faktorer der udløser begge tilstande, kan være nært forbundet. Social usikkerhed, der fører til perioder og situationer med stress, kan relateres til en øget forekomst af fedme12. Den sociale ulighed i sundhed er udtalt på fedmeområdet både hos børn og voksne13,14, og perioder med arbejdsrelateret eller andre former for længerevarende stress synes også at kunne lede til fedme, ligesom studier tyder på at social udelukkelse, mobning og omsorgsmangel kan medvirke til vægtøgning15,16. En del af årsagerne til fedme, herunder de stressrelaterede, grundlægges formentligt i det meget tidlige liv, under graviditeten eller endda før undfangelsen. Én hypotese er, at stress før og under graviditeten giver anledning til føtal programmering, som reducerer modstandsdygtighed og dermed fremmer senere udvikling af fedme. Man taler således om ’psykosocial toksisk stress’ i barndommen som en risikofaktor for udvikling af fedme17. Hypotesen om en sammenhæng imellem stress og fedme understøttes af at stresshormonet kortisol vides at øge appetitten og præferencen for energitætte fødevarer, og øger tendensen til at danne fedt, især i depoterne centralt på kroppen. Akutstress og mangel på søvn fører ofte til et øget energiindtag, og akut stress fører til øget niveau af sult-hormonet ghrelin og aktivering af det sympatiske nervesystem og hypothalamus-hypofyse-binyre (HPA)-aksen18, hvilket påvirker hjernens belønningssystem i forbindelse med fødeindtag19, og er associeret med øget præference for energitætte fødevarer og spisning, der ikke er sult-dreven20. Fedme kan således, både fra en samfundsmæssig, eksistentiel, psykologisk og fysiologisk vinkel, ses som en uhensigtsmæssig reaktion på usikkerhed, frygt og stress.
Fedme skaber et stort potentielt marked for nye produkter og økonomisk vækst i Europa. Der er et stort behov for øget forståelse af mekanismerne der forbinder kronisk stress (herunder social- og fødevare- usikkerhed) med fedme og for effektive strategier for forebyggelse og behandling. Sammenhængen mellem stress, usikkerhed og fedme er en stærk og løfterig hypotese, som kalder på forskning, der belyser kausalitet og mekanismer og baner vej for udvikling af nye forebyggelses- og behandlingstiltag og dermed forbedrer folkesundheden og mindsker social ulighed i forhold til sundhed.
3. Forskningsbehov
Der er dermed behov for tværfaglige tilgange til at afdække samspillet imellem på den ene side stress og usikkerhed (herunder social-, arbejdsrelateret- eller fødevareusikkerhed) og på den anden side appetit, vægtøgning og udvikling af fedme, og for at kortlægge de involverede mekanismer og de modererende individuelle, kulturelle og sociale/strukturelle faktorer. Denne viden vil danne afsæt for udvikling af banebrydende og langt mere effektive interventioner til forebyggelse, og til udvikling af skræddersyede behandlingstiltag overfor de moderat og svært overvægtige. Der er således behov for forskning og innovation der a) udvikler metoder til måling og håndtering af stress, b) identificerer de kausale sammenhænge mellem stress og fedme, og som omsætter denne viden i nye evidensbaserede og effektive tilgange til c) forebyggelse og d) behandling af fedme.
Nye tilgange til måling og håndtering af stress og usikkerhed
Stress beskrives typisk som en vedvarende tilstand af anspændthed, enten forårsaget af krav der overstiger en persons kapacitet eller af manglende kontrol. Stress og usikkerhed er komplekse og subjektive fænomener. Der er behov for en tværvidenskabelig indsats til at kortlægge og måle forskellige typer af stress og usikkerhed, både i videnskabelige og i kliniske sammenhænge, herunder validering af måling af kortisol i spyt og hår, og for udvikling af andre biologiske markører, mere raffinerede spørgeskemaer og stimulationstest. Der er behov for studier, der belyser hvordan mennesker opfatter og håndterer faktorer, herunder uro og usikkerhed, der forårsager stress og dårlig søvn, og hvilke karakteristika og situationer der øger eller svækker robustheden overfor stress. Endvidere er der brug for studier, der belyser de strukturelle rammer og vilkår, som medvirker til en stigende forekomst af stress.
Denne indsigt vil danne afsæt for udvikling og videnskabelig afprøvning af nye interventionsformer, der omfatter stress-reduktion, for eksempel øget fysisk aktivitet, coaching, mindfulness eller søvnforlængelse. Udvikling og anvendelse af ny teknologi til (bio-)monitorering af stress og adfærd og til at understøtte stressreduktion og motivere til og fastholde sundhedsfremmende adfærdsmønstre rummer et stort potentiale.
De kausale sammenhænge imellem stress og fedme
Der er behov for studier til at afdække hvilke faktorer og hvilken adfærd der medierer sammenhængen imellem stress og fedme. En afdækning af hvordan, og i hvilket omfang, følsomhed overfor stress betinges af kost og motion før og under graviditeten, tilknytningen imellem forældre og børn i de første leveår samt familiens præferencer rummer væsentlige potentialer for tidlig forebyggelse af fedme. Tilsvarende vil studier, der belyser betydningen af personlighedstræk og sociale relationer og situationer for sårbarhed overfor stress hos voksne, kunne bidrage til bedre forebyggelses- og vægttabsinterventioner målrettet det enkelte individ.
Forebyggelse af fedme, håndtering af usikkerhed og tidlig målrettet indsats
Der er et stort potentiale i at udvikle målrettede og omkostningseffektive interventioner blandt normalvægtige til forebyggelse af fedme, og i at undersøge om håndtering af stress, forbedret søvn og regulering af følelser har potentiale til at forebygge vægtøgning. Særligt er der et potentiale i den tidlige opsporing og målrettede indsats hos de undergrupper, der som følge af genetiske, personlighedsmæssige, livsfaserelaterede eller sociale faktorer har en øget risiko for at udvikle overvægt og fedme. Flygtninge og migranter udgør et højaktuelt indsatsområde, hvor målrettet håndtering af stress og forebyggelse af fedme har stort potentiale.
Ud over de målrettede interventioner overfor særlige risikogrupper, kan og bør der forskes i strukturelle, institutionelle og kollektive interventioner med henblik på udvikling af effektive tiltag overfor den type stress, der er forbundet med fedme i bl.a. familier, lokalsamfund, arbejdspladser mv.
Behandling af fedme – multifacetterede behandlingstilbud med langsigtet effekt
Udfordringen er ikke at finde nye veje til vægttab. Tusindvis af studier har vist, at ændringer i kost og motionsvaner kan lede til vægttab, omend med store individuelle variationer. Udfordringen ligger i at fastholde vægttabet på langt sigt. Sundhedssektoren, fødevare- og lægemiddelindustrien har alle en åbenlys interesse i at afdække hvilke faktorer der kan forudsige succes/manglende succes med varigt vægttab som følge af livsstilsintervention, medikamenter eller operativ intervention hos svært overvægtige. Hidtidige studier har således kun kunnet forklare nogle få procent af variationen i vægtvedligeholdelse. Imidlertid ser stress ud til, i de få studier der er foretaget, at spille en stor rolle for vægtøgning og for udfaldet af en intervention, hvilket peger på et stort potentiale i at kortlægge og intervenere overfor stress forud for eller parallelt med vægttabsinterventioner.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Horizon2020 har fokus på løsninger på komplekse samfundsmæssige udfordringer. Igennem de seneste år har KUs forskere, sammen med The European Association for the Study of Obesity, belyst potentialet i europæiske forskningsinvesteringer i tværfaglige tilgange til fedme og fødevareusikkerhed21, 22.
Europakommissionen skitserer i Strategic Foresight23 en forventning om, at IKT v il føre til nye tilgange i forebyggelse og sundhedsfremme, og at der vil være et marked for sådanne teknologier og et behov for at sikre at disse teknologier hurtigt bliver tilgængelige for den almene europæiske befolkning, og ikke blot for dem der har råd. Overvægt og fedme skaber økonomisk grundlag for et stort marked for virksomheder, der kan kombinere frontforskning i fedme og forebyggelse med f.eks. mobile sundheds-applikationer. Den danske fødevare-, lægemiddel- og IKT-industri vil derfor både være centrale samarbejdspartnere og aftagere af resultaterne. Nye produkter, teknologier og services vil kunne supplere, understøtte, raffinere og skræddersy de eksisterende tilbud i forebyggelse og behandling, og anvendes i sundheds- og uddannelsessektoren og af borgerne selv.
Den kommunale indsats anerkender, at forebyggelse af overvægt er meget komplekst, og dermed vanskeligt24. De aktuelle anbefalinger er baseret på litteratursøgning og ikke-videnskabeligt afprøvede tiltag. Der efterspørges evidens og effekt-evalueringer som afsæt for bredere og mere effektive forebyggelsesindsatser og studier der muliggør overførsel af praksis og evidens til operationelle tiltag i bl.a. kommunalt regi. Samarbejde mellem forskere, offentlige og private aktører og patientorganisationer i borgernære og brugerinvolverende processer, forventes at bane vej for bæredygtige services i både forebyggelse og behandling med stor skalérbarhed.
5. Danske forudsætninger
Det danske forskningsmiljø er veletableret indenfor psykologi, fysiologi, epidemiologi, farmakologi, sensorik, økonomi, forbrugeradfærd, fødevaresociologi, teologi, antropologi, teknologistudier og etik, og i samarbejde på tværs af disse vigtige kompetencer i relation til forebyggelse og behandling af fedme og øget folkesundhed. KU er, ligesom Novo Nordisk og Leo Pharma, partnere i den nyligt etaberede KIC, EIT Health ‘Healthy Living and Active Ageing’25, som udgør Europas største innovative offentlige-private partnerskab indenfor sund livsstil og aktiv aldring, og som danner afsæt for partnerskaber imellem danske forskere og en række udenlandske industrier på bl.a. sundheds- og IKT-området, og for uddannelse indenfor forskningsbaseret innovation. En række forskere er allerede engageret i store tværfaglige forskningssatsninger i relation til fedme, herunder EU-projekterne PREVIEW, SATIN, NoHoW og de nationale projekter Food in Turbulent Times, Governing Obesity , Social Fabric, OPUS, SULIM, skolesundhed.dk, og forskerne har adgang til særdeles omfattende registerdata og velbeskrevne kohorter, herunder Østerbroundersøgelsen26, registre med ~90,000 spædbørn fra 1959-67 og ~400.000 skolebørn født fra 1930-1996 samt alle ~720.000 sessionsbedømte mænd født 1939-1959, Bedre sundhed for mor og barn, SKOT-kohorterne og SundStart.
Der er derfor også et stort potentiale for samarbejde og samarbejde med sundheds- og undervisningssektoren, bl.a. med afsæt i folkeskolens trivselsmål og med kommuner, interesseorganisationer og private aktører i målrettede, borgernære initiativer.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskning i stress og usikkerhed som udslagsgivende årsager til fedme har potentiale til at flytte forebyggelse og behandling væk fra et ensidigt fokus på mad og motion til mere effektive og skræddersyede tilgange, herunder nye værktøjer og interventioner til effektivt at forhindre vægtøgning blandt normalvægtige individer generelt, og i de befolkningsgrupper som har særlig risiko for at udvikle overvægt og fedme. Nye supplerende behandlinger til livsstilsomlægning, lægemidler og operationer kan forbedre livskvaliteten for de berørte og reducere samfundets omkostninger til behandling af de mange problemer, fedme kan medføre og reducere den sociale ulighed i sundhed. Danmark har en unik forudsætning for at udvikle ægte tværfaglige løsninger, der vil kunne overføres til og anvendes i mange andre lande omkring os.
7. Kontaktperson
Professor MSO Anders Sjödin, amsj@nexs.ku.dk, +45 35 33 25 37 , +467 35377 971
Referencer
1 Sørensen TI. Is obesity a healthy active response to an expected future lack of energy rather than a passive storage of surplus energy? Obes Facts. 2012;5(3):431-5.
2 Forstået som frygten, begrundet eller ej, for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig mad til sig selv og sine børn. USDA definition: “a household-level economic and social condition of limited or uncertain access to adequate food”.
3 The Economist: Confronting obesity in Europe- Taking action to change the default setting http://www.eiuperspectives.economist.com/sites/default/files/ConfrontingobesityinEurope.pdf.
4 European Charter on counteracting obesity, WHO 2006.
5 2015 Milan Declaration: A call to action on obesity, a statementof the members of the European Association for the Study of Obesity to EXPO 2015.
6 Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen 2014
7 Conference on "Multidisciplinary approaches to nutritional problems". Symposium on "Diabetes and health". Challenges in the study of causation of obesity. TIA Sørensen, 2009.
8 Korkeila M, Rissanen A, Kaprio J, Sorensen TI, Koskenvuo M.Weight-loss attempts and risk of major weight gain: a prospective study in Finnish adults. Am J Clin Nutr. 1999 Dec;70(6):965-75.
9 An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy
10 Nielsen, Lund, Holm. The taste of ‘the end of the month’, and how to avoid it : coping with restrained food budgets in a Scandinavian welfare state context. Social Policy and Society, Vol. 14, Nr. 3, 2015, s. 429-442.
11 Som defineret i FNs menneskerettigheder
12 Offer, A., Pechey, R. & Ulijaszek, S., 2010. Obesity and Affluence varies by welfare regimes: The effect of fastfood, insecurity, and inequality. Economics and Human Biology, 8(3), pp. 297 –308.
13 Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 . København: Statens Institut for Folkesundhed; 2012.
14 Groth M, Christensen L, Knudsen V, et al. Sociale forskelle. Borns kostvaner, fysiske aktivitet og overvagt & voksnes kostvaner. Soborg: DTU Fodevareinstituttet; 2013.
15 Korkeila M1 , Kaprio J, Rissanen A, Koshenvuo M, Sörensen TI.Predictors of major weight gain in adult Finns: stress, life satisfaction and personality traits. Int J Obes Relat Metab Disord. 1998 Oct;22(10):949-57.
16 Ulijaszek SJ. Do adult obesity rates in England vary by insecurity as well as by inequality? An ecological
cross-sectional study. BMJ Open 2014;4(5):e004430.
17 Jack P. Shonkoff, Andrew S. Garner. The Lifelong Effects of Early Childhood Adversity and Toxic Stress. Pediatrics. 2012 Jan;129(1):e232-46
18 Koelschek S, Boehlig A, Hohenadel M, Nitsche I, Bauer K and Sack U. The impact of acute stress on hormones and cytokines. Scientific reports 6:23008 DOI:10.1038
19 Born JM, Martens MJ, Rutters F, Lemmens SG, Goebel R, Westerterp-Plantenga MS. High HPA -axis activation disrupts the link between liking and wanting with liking and wanting related brain signaling. Physiol Behav 2012 January 18;105(2):321-4.
20 Born JM, Lemmens SG, Rutters F, Nieuwenhuizen AG, Formisano E, Goebel R, Westerterp-Plantenga MS. Acute stress and food-related reward activation in the brain during food choice during eating in the absence of hunger. Int J Obes (Lond) 2010 January;34(1):172-81.
21 Obesity research towards 2020: The Danish consultation process
22 Rapport fra “Workshop on social sciences addressing societal challenges in food consumption in Europe Stimulating health, environmental sustainability and social inclusion in times of economic unrest
11 th of December 2015 in Brussels”
23 Strategic Foresight: Towards the 3rd Strategic Programme of Horizon 2020, 2015
24 Forebyggelsespakke Overvægt
25 EIT Healthy living and Active Ageing http://eithealth.eu/
26 Se for eksempel Frederiksberg Hospital/Region Hs side om undersøgelsen.
Sundhed og livskvalitet - Psykologiske aspekter af livsstilssygdomme med fokus på fedme
1. Resumé
Fedme udgør et voksende problem, som indebærer såvel omfattende samfundsøkonomiske omkostninger som markante fysiske og psykologiske problemer for den enkelte overvægtige medborger. Den psykologiske forskning har potentialet til at levere et unikt bidrag til en tværfaglig indsats i forhold til en bedre forståelse af de komplekse årsager bag fedmeproblemet og ikke mindst udvikling af en national indsats for opsporing af og intervention overfor fedme hos børn og voksne.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Overvægt og fedme er et stigende samfundsmæssigt problem med store omkostninger af både fysisk, social, psykologisk og økonomisk karakter. Andelen af svært overvægtige voksne danskere andrager omkring 14%, og det anslås, at omkostningerne relateret til fedme udgør mere end 5% af de samlede danske sundhedsudgifter. På baggrund af den hidtidige udvikling såvel nationalt som internationalt er det altovervejende sandsynligt, at problemerne vil vokse markant i omfang over de kommende år. En tværfaglig indsats med særligt fokus på de psykologiske aspekter af fedme og interventioner overfor fedme rummer derfor store muligheder, ikke mindst i forhold til en opbremsning og reduktion i sundhedsudgifter.
3. Forskningsbehov
Forskning og intervention har primært fokuseret på de fysiske implikationer af fedme og på diæt- og motionsmæssige metoder til vægtreduktion. Der er imidlertid en stigende interesse både for betydningen af psykologiske faktorer for udviklingen af fedme og for anvendelsen af psykologiske interventioner med henblik på såvel vægtreduktion som vedligeholdelse af denne.
Forskningen i de psykologiske aspekter ved fedme er fortsat i sin vorden. Men der er en række velbegrundede hypoteser, der peger på, at psykologien kan bidrage til at forstå og løse problemet. Det er således veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem stress og fedme. Der er imidlertid behov for både i forhold til børn og voksne at afdække hvilke faktorer, der bidrager til sammenhængen mellem stress og fedme, og hvilke personlighedsmæssige karakteristika, der udgør en risiko for at udvikle fedme som følge af stress.
Indenfor spæd- og småbørnsområdet arbejdes med begrebet ”psykosocial toksisk stress”, og der er indikation for, at børn, der vokser op i belastede miljøer uden social og psykologisk sikkerhed, er i risiko for at udvikle fedme som følge af de stressende forholds indvirkning både direkte på det metaboliske system og på udviklingen af tilknytningen mellem barnet og dets omsorgspersoner. På denne baggrund er der et stort behov for yderligere forskning, der både kan støtte identifikationen af risikofamilier, og anvise effektive, evidensbaserede psykosociale interventioner, der allerede i en tidlig alder kan bremse og forebygge udvikling af fedme. I forhold til behandling af fedme hos større børn, unge og voksne er der allerede solid evidens for, at en række strukturerede tilgange til vægttab har en effekt på kortere sigt. Udfordringen er at opretholde vægttabet, idet forskningen viser, at flertallet af de individer, der har gennemført et vægttabsprogram, indenfor en relativt kort periode tager de tabte kilo på igen.
Man har fundet en øgning af langtidseffekten af vægttabsprogrammer, hvor livsstilsrådgivning og kostvejledning kombineres med psykoterapeutiske interventioner, og der er således indikation for, at sådanne tiltag bør videreudvikles. Men herudover tyder forskningen på, at såvel udviklingen af fedme som sandsynligheden for at vedligeholde et vægttab påvirkes af en række individuelle personlighedsfaktorer såsom impulsivitet, sårbarhed overfor stress og evnen til at regulere følelser.
Hertil kommer, at bestemte typer af spiseadfærd, ikke mindst restriktiv spisning, kan disponere for overdreven fødeindtagelse hos personer, der udsættes for stress.
Disse forskningsresultater indikerer, at den fremtidige forskning i høj grad bør fokusere på at øge forståelsen af samspillet mellem personlighedskarakteristika, stress og spiseadfærd. På den baggrund vil forskningen kunne bidrage til udvikling og afprøvning af individuelt tilpassede vægttabsinterventioner, som tager højde for den enkeltes personlige præferencer og personlighedsmæssige ressourcer og udfordringer. Endvidere bør fremtidig forskning rettes mod afprøvning og implementering af stressreduktionsprogrammer med henblik på forebyggelse af uhensigtsmæssig stressrelateret spiseadfærd samt mod udvikling og afprøvning af informations- og kommunikationsteknologiske tiltag (apps, webbaserede programmer etc.), som støtter vægtvedligeholdelse efter vægttab.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Inden for fedmeforskning er tværfagligt samarbejde, der inddrager kompetencer fra medicinsk forskning, folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi og økonomi, af essentiel betydning. Der findes allerede veludviklede forskningsnetværk, som vil kunne danne grundlag for en forøget satsning indenfor fedmeområdet, ikke mindst med henblik på en intensiveret indsats i forhold til folkeoplysning, opsporing og intervention. På børneområdet kan en sådan indsats blandt andet ske gennem et intensivt samarbejde med kommunale sundhedsplejersker om identifikation af børn i risiko for fedmeudvikling og etablering af målrettede og individuelt tilpassede interventioner overfor disse børn og deres familier. For voksne vil opsporings- og interventionsindsatser kunne fokusere på samarbejder med virksomheder og tilknyttede bedriftssundhedstjenester, som udover bredere indsatser i forhold til motion og ernæring kunne rette sig mod på stressreduktion og fokuserede interventioner overfor svært overvægtige medarbejdere. En implementering af sådanne programmer vil kræve et bredt samarbejde med forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og private virksomheder.
5. Danske forudsætninger
Dansk forskning indtager en international førerposition indenfor ernærings- og fedmeforskning. I forhold til forskning i psykologiske aspekter af fedme og overvægt findes på Institut for Psykologi, Københavns Universitet en særlig ekspertise i tidlig indsats overfor spæd- og småbørn i udsatte familier samt indenfor forskning i psykologisk behandling af spiseforstyrrelser, herunder tilpasning af interventioner til den individuelle personlighed og problematik. På denne baggrund indgår Institut for Psykologi i samarbejdet i KU’s strategiske platform for Livsstil, Overvægt og Metabolisme, blandt andet i et nyt tværfagligt satsningsområde med fokus på temaet Fedme, stress og (fødevare)usikkerhed. Hvad angår implementeringen af nationale opsporings-, forebyggelses- og interventionsprogrammer overfor fedme, har Danmark qua velfungerende nationale netværk af sundhedsplejersker og bedriftssundhedstjenester en unik mulighed for at gennemføre omfattende koordinerede indsatser mod det voksende fedmeproblem.
6. Mål, effekt og perspektiver
Målet for den fokuserede forskningsbaserede indsats mod fedme er i første instans, at væksten i antallet af svært overvægtige danskere standses, og på længere sigt en reduktion i dette antal. Indfries dette mål, vil det have en positiv betydning for samfundsøkonomien ved at bremse en markant vækst i sundhedsomkostninger relateret til fedme og hermed relaterede følgesygdomme. Samtidig vil en opbremsning af fedmeepidemien betyde en forøget livskvalitet for et stort antal medborgere, herunder bedre trivsel for truede børn. Hertil kommer, at den udvikling og afprøvning af informations- og kommunikationsteknologi, som indgår i interventioner overfor fedme og i forbindelse med vægtvedligeholdelse efter vægttab, potentielt set kan bidrage til eksportindtægter på et globalt marked for sundhedsapps og web-baserede sundhedsydelser.
7. Kontaktperson
Lektor Susanne Lunn, Institut for Psykologi, susanne.lunn@psy.ku.dk, tlf.: 35 32 49 08.
Sundhed og livskvalitet - Neurovidenskab og translationel neuroforskning
1. Samfundsudfordringer og muligheder
For den enkelte er sygdom kilde til forringet livskvalitet eller forkortet levetid. og en tredjedel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme – et tal, der forventes at stige, idet antallet af personer over 65 år forventes at stige med knap 60 procent frem mod 2044. De kroniske sygdomme lægger beslag på ca. 80 procent af det danske sundhedsbudget i form af behandling af sygdomme som fx sukkersyge, hjertekarsygdomme, muskel- og skeletsygdomme, allergi, neurologiske og psykiske lidelser.
Langt de fleste af de sygdomme og tidlige biologiske aldringstegn, vi rammes af, skyldes påvirkninger, der ofte ligger mange år forud for diagnosticering af sygdommen. Det gælder fx tab af eller nedsat funktionsevne, kognitive problemer, gigt-, cancer- og hjertekarsygdomme, fedme, type-2 diabetes samt sygdomme i centralnervesystemet som skizofreni, depression, migræne, Alzheimers og Parkinson’s sygdom. I visse tilfælde lægges kimen til disse tilstande allerede i fosterstadiet, mens udvikling af andre sygdomme er afhængig af forskellige påvirkninger senere i livet.
Antallet af demensramte formodes at ville fordobles hvert 20 år, fra 47 mio i 2015 til 75 mio i 2030 og 132 mio i 2050. Både de danske og globale sygdomsmæssige udfordringer skaber behov for nye og mere effektive bæredygtige og veldokumenterede forebyggelses- og behandlingsmetoder.
2. Forskningsbehov
Forskningen kan sigte mod at udbygge den epidemiologiskbaserede viden til individualiseret bæredygtig forebyggelse af fx tidlige aldringstegn såsom nedsættelse af kognitiv funktion.
Forskningen kan fx vedrøre sygdomme relateret til centralnervesystemet (demens, skizofreni, depression, migræne, Alzheimer’s sygdom eller stofafhængighed)
Udviklingen af nye metoder indenfor både den basale og den kliniske forskning (f.eks. imaging-teknikker og optogenetik) har gjort det muligt at tilgå helt nye parametre i den levende organisme (f.eks. bevægelse af cerebrospinalvæsken i hjernen, aktivering af specifikke neuronale kredsløb involveret i angsttilstande eller afhængighed), samt at dissekere funktionen af selv de meget komplekse systemer, som findes i hjernen. Disse nye metoder har samtidig meget stort diagnostisk potentiale. Core faciliteter, der centraliserer viden og udstyr i nye billedannende felter vil gavne mange grupper og er relativt enkelt, da Danmark er geografisk lille.
Der er et stort potentiale ved at styrke koblingen af på den ene side den basale biologiske og på den anden side den kausalt-orienterede epidemiologiske og kliniske forskning. Derved opstår muligheden for at helt nye, konkrete, hypoteser angående sygdomsmekanismer og -årsager indenfor meget komplekse (f.eks. psykiske) sygdomme kan udvikles succesfuldt til det prekliniske og kliniske niveau. Centralt herfor er udviklingen af relevante dyremodeller for komplekse sygdomme, samt en tilbundsgående undersøgelse af disse modeller. Nytænkning er helt afgørende for forskning i for eksempel psykiske sygdomme, da traditionel forskning ikke har ledt til store fremskridt. Inkludering af ikke neuronale mekanismer, der involverer hjernens støtteceller, glial celler, har i de sidste år vist stort potentiale.
3. Danske forudsætninger og perspektiver
Danmark har en stor, globalt orienteret, forskningsbaseret medicinalindustri med en voksende patentaktivitet inden for området. KU’s forskning indenfor neurovidenskab (inklusiv integrering af basal og klinisk billeddannelse og forskning), er et nationalt styrkepunkt eksemplificeret ved Center for Translationel Neuroforskning og Institiut for Neurovidenskab og Farmakologi.
Basal forskning vil kunne medføre helt nye hypoteser til forståelse af komplekse sygdomme, og udvikling af relevante dyremodeller vil være til gavn for store patientgrupper, der i dag savner relevante behandlingsmuligheder.
4. Kontaktperson
Professor Jakob B. Sørensen, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, telefon: 35 32 79 31, email: jakobbs@sund.ku.dk.
Sundhed og livskvalitet - Flere lever med kroniske og mentale sygdomme
1. Samfundsudfordring
Epidemiologiske overgange (fra smitsomme til livsstilssygdomme), en ny synlighed for mental sundhed som en global prioritet, aldrende befolkninger såvel som udvikling af nye medicinske teknologier og behandlinger, rejser en række spørgsmål om hvordan mennesker lever deres dagligliv i Danmark, Europa og verden. Disse overgange har afgørende effekter på: terapeutiske mål (f.eks. livsforlængelse og/eller livskvalitetsforbedring); måden hvorpå patienter og pårørende erfarer og lever med (ofte kroniske) sygdomme; grænserne mellem syndromer og diagnoser; hvordan patienter ydes omsorg (på hospitalet, i institutioner eller i hjemmet); og nationale sundhedsomkostninger (i mange lande bruges 80% af sundhedsbudgetter på længerevarende sygdomme). Sundhedsforskning er fortsat primært organiseret omkring biomedicin, folkesundhed samt andre sundhedsvidenskaber. Samtidig er forståelse af hvordan mental og somatisk sundhed og sygdomme bliver defineret, forstået, erfaret og levet med af individer, familier og fælleskaber afgørende for sundhedsindsatser i det 21. århundrede. I en tid hvor kroniske sygdomme er i stigning verden over samtidig med at konflikter og prekær urbanisering lægger pres på det psykiske sundhedssystem, vil kvalitativ forskning med fokus på patienter, pårørende og familier skabe indsigt i hvordan mennesker forsøger at leve ’godt’ eller ’sundt’ og ikke mindst hvorfor nogle ikke formår at gøre det eller måske ligefrem afviser at gøre det.
2. Forskningsbehov
Nye løsninger af sundhedsudfordringer i samfundet kræver en anselig kvalitativ forskningsindsats i samarbejde med sundhedsvidenskaberne men med særlig fokus på hvordan patienter, pårørende, familier, mv. erfarer og lever med (kroniske/ længerevarende/mentale) sygdomme.
Øgningen af kroniske sygdomme kræver innovative løsninger (biomedicinske såvel som sociale) til at forbedre livet for ’kronikere’ og dermed mindske omkostninger relateret til langtidssygdomme,
Stigende pres på det psykiske sundhedssystem kræver øget forskning i hvordan flygtninge, mennesker i prekært arbejde, ’stressramte’, mm. oplever og lever med mentale sygdomme
I takt med øget fokus på længerevarende sygdomme er behovet for kvalitativ sundhedsekspertise blevet lige så vigtigt som biomedicinsk ekspertise, hvilket medfører et behov for en anselig indsats, som kan løfte den kvalitative forskning til et ligestillet niveau.
3. Danske forudsætninger
Danmark har en lang tradition for kvalitativ sundhedsforskning (sundhedsantropologi, sundhedssociologi, medicinsk humaniora). Det næste naturlige skridt er at løfte denne tradition til et nyt niveau igennem en ’Marshall-plan’ for kvalitativ sundhedsviden; en indsats som vil give Danmark en unik global position med en ekspertise som vil have relevans for samtlige lande som står over for lignende sundhedsudfordringer fra Kina til Europa og Amerika. Indsatsen vil fokusere på en opsamling af eksisterende kvalitativ sundhedsforskning som grobund for målrettet forskning i de meste udbredt og bebyrdende langtidssygdomme i Danmark.
4. Målsætninger og perspektiver
Når mennesker bliver syge har de brug for medicin og behandling som kan holde dem i live på kort og langt sigt, og biomedicinen kan nu forlænge livet for en lang række patienter. Der derfor behov for en kvalitativ ekspertise som har fokus både på sygdomme og levet liv. At hjælpe patienter (samt pårørende) til at leve det bedst mulige liv indenfor de begrænsninger som deres sygdomme medfører, kræver en kvalitativ forskningsindsats som på langt sigt kan være med til at effektivisere behandling og omsorg for langtidssyge (både mentale og somatiske) og dermed modvirke årlige stigninger i sundhedsudgifter.
6. Kontaktperson
Ayo Wahlberg, ayo.wahlberg@anthro.ku.dk, 35324451
Sundhed og livskvalitet - Mental og fysisk sundhed
1. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Omfanget af stress er vokset kraftigt og har alvorlig konsekvenser i form af lange behandlingsforløb og potentielt nedsat arbejdsevne. Problemet er vidt anerkendt og efterhånden har mange arbejdsplader stressbekæmpelsesstrategier og der eksisterer stressklinikker både på kommunalt og på sygehus niveau.
Forud for alvorlig stress går som regel en længere periode med (oftest ikke erkendt) mental ubalance. Det stigende omfang af diagnosticeret stress dækker således over et betydeligt større antal personer, der lever et presset og mentalt usundt liv. I forhold til diagnosticeret stress formodes antallet af personer der lever med mental ubalance at være langt større og stigende.
De fleste forløb med mental ubalance resulterer ikke i egentlig stress, men påvirker både kreativitet, produktivitet, sundhed og livskvalitet for den berørte og dennes nærmeste relationer. Eksempelvis påvirkes beslutninger vedrørende kost og motion, børns opdragelse og omsorg, samt uddannelse og arbejde. Akkumuleres disse beslutninger over en længere periode kan det få store konsekvenser. Omfanget og konsekvenserne af perioder med mental ubalance har ikke fået samme bevågenhed som klinisk stress. Således mangler der viden om omfanget af, årsagerne til og konsekvenserne af mental ubalance, hvilket er centralt for mulighederne for at afhjælpe og forebygge problemet. Omsættes en sådan viden til konkrete måder at afhjælpe mental ubalance har det en stor potentiel samfundsværdi.
2. Forskningsbehov
Langvarig mental ubalance har mange facetter og virkninger og der er behov for at skabe et bredt overblik over disse for at klargøre problemets dimensioner, konsekvenser og hvad der kan gøres for at afhjælpe det.
Der er behov for mere viden om omfanget af mental ubalance i Danmark. Mental ubalance er ikke en sygdomstilstand, der kræver behandling eller sygefravær. Der er tale om en tilstand med en større eller mindre grad af nedsat mental funktion som alle oplever i kortere perioder eksempelvis i forbindelse med ekstraordinær belastning på arbejdet eller i privatlivet. Men bliver disse perioder langvarige eller hyppige kan evnen til hurtig funktionsgenopretning blive nedsat. Det er nødvendigt at skabe mere viden om omfanget af langvarig og hyppig mental ubalance: hvem er ramt og hvilken livssituation de berørte individer befinder sig i.
Derud over er det vigtigt at forske i konsekvenserne af langvarig mental ubalance. Hvilken type af beslutninger bliver påvirket af mental ubalance, hvad er de langsigtede konsekvenser, og hvordan kan vi indrette os som samfund for at mindske problemet. Eksempelvis er et vigtigt aspekt at undersøge produktivitetsforskelle mellem mentalt sunde og usunde individer. Ligeledes er et central spørgsmål om arbejdstider, effektivitets- og produktivitetskrav medfører en mental ubalance der på sigt fører til nedsat produktivitet selvom en egentlig stressdiagnose ikke er stillet.
Derudover kan der, når et menneske befinder sig i en tilstand af mental ubalance, opstå negativ feedback hvor mere kortsigtede og ureflekterede beslutninger i dagligdagen i sig selv forværrer belastningstilstanden og yderligere reducerer evnen til at håndterer den. I sidste ende kan langvarig overbelastning og negativ feedback føre til et egentligt mentalt sammenbrud i form af diagnostisk stress. Det er gruppen af personer der oplever sådanne langvarige og/eller hyppige perioder med mental ubalance, og konsekvenserne, af denne tilstand der skal skabes mere viden om. Et vigtigt område i den forbindelse er fødevareforbrug og motion. Usunde fødevare- og motionsvalg affødt af mental ubalance kan skabe en negativ feedbackmekanisme som faktisk ender med at forstærke problemets omfang. Omvendt kan disse områder også være gode kandidater til positive feedback mekanismer, der kan afbøde og forebygge virkningerne af langvarig mental ubalance og således forøge individets mentale robusthed.
Endeligt er der også behov for mere viden om hvordan mental ubalance kan afhjælpes og forebygges gennem ændret daglig adfærd og vaner, samt hvordan sådanne adfærdsændringer kan fremmes gennem politiske tiltag. Her er det vigtigt med et særligt fokus på en større forståelse af, hvordan de positive feedbackmekanismer forbedres.
3. Danske forudsætninger
I Danmark er der et godt udgangspunkt for at forske i mental usundhed og for at sikre at resultaterne anvendes. Der er generelt tradition for, at offentlige og private aktører engagerer sig i samfundsproblemer og samarbejder om løsninger der forbedrer de institutionelle rammer for borgernes hverdag og velfærd. Private aktører på fx detailhandels- og sport/fitness området kan have nøgleroller i den forbindelse. Desuden er der gode forskningsmiljøer med tradition for tværfaglighed og et veludviklet forskningssamarbejde med centrale private såvel som offentlige interessenter. Samtidig giver de omfattende registerdata indenfor sundhed, arbejdsmarked og offentlige ydelser bedre muligheder for at kortlægge og understøtte forskning på dette område sammenlignet med mulighederne i mange andre lande.
4. Kontaktperson
Professor Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, lgh@ifro.ku.dk, tlf. 35336833
Sundhed og livskvalitet - Psykisk sundhed og forebyggelse hos børn og unge
1. Resumé
Det er ikke i de seneste 30 år lykkedes at reducere antallet af børn og unge med risikoudvikling. Der er derfor brug for en forskningsindsats der kan bidrage til at udvikle en evidensbaseret forebyggende strategi i forhold til danske børn og unge for at fremme psykisk sundhed og trivsel. Det vil betyde en stor samfundsmæssig gevinst, både socialt og økonomisk.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Der fødes cirka 65.000 børn om året i Danmark. 15 pct. af børn og unge mellem 3 – 19 år i Danmark kan betegnes som udsatte eller marginaliserede (SFI-rapport, Ottosen et al., 2010). Disse børn er i risiko for tidlig psykisk mistrivsel og fejludvikling med deraf følgende risiko for senere psykiske lidelser, misbrug, sociale og arbejdsmæssige vanskeligheder, kriminalitet etc. i ungdom og voksenalder. Svenske økonomer har beregnet, at de sociale tabere i hver enkelt årgang, der fødes i Sverige, vil udløse en samlet regning på 210 milliarder svenske kroner i form af samfunds- og velfærdsudgifter samt tab af skatteindtægter. Overføres dette til danske forhold skønnes det at svare til cirka 100 milliarder danske kroner pr. årgang (Andersen, Mandag Morgen, 2011). Trods forebyggende indsatser er det ikke lykkedes at reducere denne gruppes størrelse væsentligt siden 90’erne. Vores metoder og det, vi hidtil har gjort, har ikke haft den ønskede effekt.
Gevinsten ved at forebygge er langt større end man hidtil har beregnet. Kautz, Heckman et al, (2014) har påvist de samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at investere i effektive indsatser, der kan forbedre børn og unges trivsel. Jo tidligere indsats des større gevinst. Kautz, Heckman et al. fremhæver, at i forhold til forebyggelse er det mest effektive proaktivt at udvikle de sociale og følelsesmæssige kompetencer, der har afgørende betydning for børnenes senere udvikling i livet. Det betyder at sårbare børn skal opspores så tidligt som muligt, så man hurtigst muligt kan sætte ind med hjælp til barnet og dets familie. Det er vanskeligt at påvirke og ændre menneskers adfærd og deres relationer, men forskningen viser, at bare en lille positiv ændring i de tidlige leveår har en afgørende betydning for resten af livet. Forebyggelse i børns psykiske sundhed er en langsigtet investering, som også kan være med til at bryde problemet med den sociale arv. Men der skal tænkes i nye baner og ikke mindst strategisk og langsigtet, idet de forebyggelsesmetoder vi hidtil har anvendt ikke har fungeret effektivt.
3. Forskningsbehov
Der er behov for større viden vedrørende omfang af tidlig risiko og udsathed, samt det udviklingsmæssige samspil mellem risiko og beskyttende faktorer i barnet og dets miljø, der er forbundet med risikoudvikling og resiliens. Der er ligeledes behov for udvikling og afprøvning af tidlige opsporings- og forebyggelsesmodeller tilpasset danske forhold. I tidlig opsporing og forebyggelse spiller de professionelle, som møder børnene, en vigtig rolle. For eksempel er de danske sundhedsplejersker et særligt vigtigt frontlinjepersonale og har en vigtig rolle med at identificere netop de børn, som er i risiko for mistrivsel. Men både sundhedsplejerskerne og øvrigt frontlinjepersonale mangler aktuelt videnskabeligt baserede og effektive metoder i arbejdet med at identificere tidlig mistrivsel og stress hos børnene. Endelig mangler der viden om, hvilke forebyggende indsatser, der er mest effektive, idet der i Danmark ikke har været tradition for systematiske evalueringer af disse.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningsindsatsen indebærer etableringen af bæredygtige tværfaglige og tværsektorielle samarbejder mellem forskere og praksisfeltet i den offentlige sektor. Den forudsætter et tæt samarbejde mellem forskere, praktikere, beslutningstagere og brugere i forhold til gennemførelse af de konkrete forskningsprojekter såvel som implementering og evaluering - også mht. cost-effectiveness - af nye forebyggelsesmodeller i kommuner og regioner.
5. Danske forudsætninger
Det danske velfærdssystem udgør i international sammenhæng et særdeles velegnet grundlag for implementering af mere systematisk forebyggelse og evaluering. Der er fire sikkerhedsnet, der skal opfange børn og familier i risiko og som kan inddrages i forskningsindsatsen: Jordemødrene, der skal opfange familier og gravide med risikoadfærd; Sundhedsplejersker, der kommer på hjemmebesøg i første leveår; Vuggestuer for de 0-3 årige; Børnehaver for de 3-5 årige og skolen fra børnene er 6 år. Fx kan det nævnes, at blot én ud af tusind danske familier takker nej til at få besøg af sundhedsplejersken.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningsindsatsen vil bidrage til at udvikle en evidensbaseret forebyggende strategi i forhold til danske børn og unge for at fremme psykisk sundhed og trivsel, herunder udvikle, implementere og effektevaluere (også økonomisk) egnede screeningsværktøjer og lavtærskel tilbud (primær og sekundær forebyggelse), samt smidige og effektive ”kæder” af tiltag fra let tilgængelige støttetiltag til mere specialiserede behandlingstiltag (tertiær forebyggelse).
En tidlig forebyggende indsats, der betyder, at bare ét barn ikke skal gå i en specialklasse, betyder en besparelse over en 5 årig periode på cirka 850.000 kr.
7. Kontaktperson
Lektor Susanne Harder, susanne.harder@psy.ku.dk, Telefon: +45 35 32 49 07
Sundhed og livskvalitet - “Precision medicine” og registre
1. Resumé
De fleste medicinske behandlinger er udviklet, så de passer til en meget stor gruppe patienter med samme sygdom (”one size fits all”). Dette er godt for mange patienter, men op imod 30% af de patienter , som modtager en behandling responderer ikke på den. ”Precison medicine” (eller individuel medicinsk behandling eller ”personalized medicine”) har som formål at behandle eller forebygge sygdomme ved at inkludere viden om den enkelte person i form af genetik, omgivelser og livsstil.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Patienter, som ikke responderer på en given behandling får dels ikke glæde af en given behandling, og risikerer bivirkninger samt belastes økonomisk. Inden for cancerbehandling har man ved at karakterisere tumorers genetik kunnet skræddersy en virksom behandling, som for visse kræftsygdomme har øget overlevelsen betydelig. Sygdomme, som er tæt forbundet med patientens arvemateriale kan således blive behandlet, med en kur om er skræddersyet til den specifikke sygdom. Inden for kræftbehandling har man hurtigt kunnet se at princippet virker, mens dette er sværere inden for andre sygdomme, idet effekten af behandlinger ofte kommer flere år ud i fremtiden. Desuden drejer det sig om et gradueret respons på behandlingen, således at en opbremsning af en sygdom (og ikke en egentlig helbredelse) kan være meget vigtig. For kroniske sygdomme vil det være vigtigt hvis vi kan identificere individuelle behandlinger som er mest effektive for den enkelte. Kroniske sygdomme er meget dyre for samfundet, og medikamentel forebyggende behandling vil være et stort fremskridt i mange tilfælde. Behandlingen kommer i stort omfang til at tage udgangspunkt i den enkelte persons genom.
3. Forskningsbehov
Det er nødvendig at løfte genomisk testning op på et højere niveau. Således bør diagnosticering af sygdomme starte med en vurdering af den enkeltes DNA-profil, og behandlingen bør skræddersyes forhold til dette. Forskningen på området bør sikre at DNA analyseres og lagres i store registre, som kan sammenlægges med øvrige danske registre. Dette vil give et værktøj, som forskningsmæssigt vil være stærkere end de fleste andre steder i verden, hvor opfølgning ikke er mulig via registre. Ud over DNA-test bliver der behov for undersøgelse af de proteiner, som der dannes hos den enkelte person. Perspektivet er mangefold. Forskningen henvender sig indenfor alle sygdomsområder, samt til både prævention (f.eks udvikling af en vaccine eller forebyggende medicin) som til behandling.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Denne forskning vil kræve en systematisk indsamling af prøver til biobank, hvor data bør blive frit tilgængelige for forskere. Den vil kræve et tæt samarbejde mellem flere sundhedspersonalegrupper på hospitaler, læger, sygeplejersker, bioanalytikere og bioinformatikere. Ledelser i regioner bør involveres, samt der bør være en politisk lempelse for brug af data fra registre, hvor det er i centrum at sikre, at den enkelte person er anonym.
5. Danske forudsætninger
Der er mange forskergrupper med forstand på både datainformatik samt brug af offentlige registre. Da en stor del af data, som er vigtige for opfølgning er elektronisk lagret giver dette enestående muligheder for langsigtede resultater.
Dette vil også gøre Danmark til en meget interessant samarbejdspartner for udlændinge, som arbejder med de samme genundersøgelser.
6. Mål, effekt og perspektiver
Uvirksom behandling medfører unødige udgifter, bivirkninger og mere sygelighed. Kræftbehandlingen har vist, at individuel behandling baseret på tumor-DNA i mange tilfælde øget overlevelsen betydelig. Noget lignende bør også kunne ske indenfor hjertekarsygdomme, gigtlidelser og lungesygdomme. Sygdomme, som alle medfører at personer mister tilknytning til arbejdsmarkedet.
7. Kontaktperson
Lars Køber Lars.koeber@regionh.dk
Professor, overlæge, dr.med, Kardiologisk afdeling Rigshospitalet, +45 35 45 35 19
Sundhed og livskvalitet - Biomedicinsk billedanalyse og sundhedsteknologi til kronikere
1. Resumé
Med en aldrende befolkning og nye muligheder for personspecifik behandling, vil forskning i sundhedsteknologiske løsninger være central for fremtidens indsats. Særligt 2 delemner har potentiale, biomedicinsk billedanalyse og forskning i it-systemer til støtte af kronikere.
Billedmedicinsk billedanalyse er undersøgelse af store datamængder fra såvel billeder som øvrige kliniske undersøgelser og metadata med det formål at benytte digital billedbehandling og maskinlæring til at støtte såvel forskning som klinisk praksis i sygdomsbehandling
Sundhedsteknologi til kronikere: Sundhedsteknologi fokuserer på udviklingen af teknologi til forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme for at kunne bidrage til et aktivt liv og en sund aldring.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Hele den vestlige verdens befolkning bliver ældre, hvilket presser sundhedsvæsenet. Samtidigt er der nye muligheder for billeddannelse af patienter såsom CT, MR, og PET 3-dimensionelle billeder og sekvenser af disse, der giver nye muligheder for at forstå sygdomme og på organniveau, men indsamling og behandling af disse data er stadig underudviklet. Mht. kronikere, så giver internet og nye devices til stadighed nye mulighed for at give patienter magten over egen sygdom (’patient empowerment’) hvilket samtidigt stiller krav til udvikling af nye nyttige og brugervenlig IT-systemer.
3. Forskningsbehov
Det primære forskningsbehov er at indsamling af eksisterende og kommende data i nationale arkiver, at udvikling af metoder til at lave intelligente beslutningsstøttesystemer til sundhedsvæsenet på de enorme datamængder, og at udvikle systemer, som giver patienter bedre kontrol med egen sygdom for forbedret livskvalitet.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Udmøntning af dette forskningstema kræver tæt samarbejde med sundhedsfaglige temaer.
5. Danske forudsætninger
Danmark står særligt stærkt i forskning i sundhedsteknologiske løsninger, grundet vores veletablerede og bredt dækkende registersystemer, vores offentlige sundhedsvæsen, og veletablerede forskningsgrupper ved en lang række universiteter og hospitaler.
6. Mål, effekt og perspektiver
Biomedicinsk Billedanalyse vil reducere udgifterne i sundhedssektoren p.g.a. tidlig diagnose og identifikation af personer med høj risiko for at udvikle sygdomme. Patienters livskvalitet vil forbedres.
Sundhedsteknologi: Inden for sundhedsteknologien fokuseres der på, hvordan IT-systemer kan hjælpe patienter til at spille en mere aktiv rolle i egen forebyggelse og behandling og herved forbedres den enkelte patients livskvalitet. Der skabes også mere viden om, hvordan IT-systemer kan forbedre kommunikation og samarbejde mellem de professionelle på tværs af faggrænser og mellem egen læge, hospitalsafdelinger og den kommunale sektor. Herved reduceres udgifter i sundhedssektoren.
7. Kontaktperson
Biomedicinsk Billedanalyse – Professor Mads Nielsen, e-mail: madsn@di.ku.dk, phone: 24600599
Health Technology – Professor Finn Kensing, e-mail: kensing@citi.ku.dk, phone: 30668146
Sundhed og livskvalitet - Fra stamcelle til regenerativ medicin
1. Resumé
Forskning i regenerativ medicin vil bidrage til udvikling af bedre strategier for diagnose og forebyggelse af sygdomme såvel som udvikling af innovative behandlingsformer for alvorlige sygdomme og skader. Forskning i regenerativ medicin bygger på, og bidrager til, en forbedret forståelse af human udviklingsbiologi som er læren om, hvordan det tidlige menneskelige embryon udvikles til et sundt individ.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Selvom der er gjort store fremskridt indenfor medicinsk behandling, så er de nuværende evidens-baserede og symptombehandlende terapier i stadig stigende grad ude af stand til at møde patienternes behov, især under hensyntagen til den stigende gennemsnitslevealder. I dag eksisterer der kun få effektive måder, hvormed man kan behandle årsagen til mange sygdomme, skader og medfødte lidelser. I klinikken kan derfor ofte kun behandle patienternes symptomer, typisk vha. medicin eller medicinsk udstyr. Regenerativ medicin er et område indenfor lægevidenskaben som forventes at tilbyde forbedrede behandlinger eller endda at kunne kurere visse sygdomme såsom diabetes og Alzheimers sygdom, hvor der indtil nu kun har kunnet tilbydes symptombehandling. Dette vil i givet fald reducere menneskeligt lidelse betydeligt samt medføre betragtelige besparelser på sundhedsbudgetterne.
En stamcelle har potentiale for at udvikle sig til enhver type af specialiseret celle i organismen, derfor udgør stamceller et reservedelslager for kroppen og er således 'den hellige gral' i forhold til regenerativ medicin. Kontrolmekanismerne for stamcellespecialisering og reprogrammering er yderst komplekse, og det står mere og mere klart, at ikke blot biologiske og kemiske, men også fysiske faktorer er udslagsgivende i forhold til cellens beslutningsprocesser.
3. Forskningsbehov
Udførelsen af kliniske studier af typen ”første afprøvning i mennesker”, er specielt svært indenfor regenerativ medicin grundet den begrænsede erfaring med at overføre resultater fra basal forskning til klinisk praksis. Et særligt problem udgøres af manglen på forskningsmidler til at bygge bro mellem basal forskning og klinisk terapi. Desuden udgør den efterfølgende forskning, der har til formål at evaluere og forbedre anvendelighed, sikkerhed og effektivitet af nye behandlinger indenfor regenerativ medicin, uopdyrkede forskningsområder. Det samme gælder studier af den terapeutiske effekts reproducerbarhed. Udfordringen for nye terapeutiske felter som regenerativ medicin er at overvinde barrierer relateret til forskning og kliniske afprøvninger i patienter som kan afgøre potentialet af nye terapier indenfor området.
Indenfor den basale forskning, bør der investeres massivt i forskning med henblik på at forstå hvordan samspillet mellem biologiske, kemiske og fysiske faktorer påvirker cellespecialisering, og hvordan man teknisk kan kontrollere processerne og dermed danne funktionelle celler. Der er enormt innovativt potentiale i at kunne udvikle funktionelle celler, f.eks. insulin producerende beta-celler, leverceller, skeletmuskelceller og dopaminerge neuroner både for lægemiddeludvikling og til nye stamcellebaserede behandlinger til alvorlige kroniske sygdomme. En forståelse og kontrol af stamcelleudvikling vil også kunne bruges til at udvikle bedre metoder til toksicitetstest af nye lægemidler, et behov den farmaceutiske industri lange har haft.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Udviklingen af nye sygdomsbehandlinger indenfor regenerativ medicin er en lang og kompleks proces. En stor mængde laboratorieforskning er nødvendig og at oversætte resultaterne fra denne forskning til nye behandlinger for patienterne involverer mange nye og ukendte trin indenfor en række specialer. Derfor kræves der dels en målrettet indsats indenfor basal forskning i regenerativ medicin og dels en stor grad af samarbejde mellem forskellige faggrupper for at udmønte den basale forskning i nye terapier. Den basale forskning bør understøttes af projektmidler samt PhD- og postdoc stipendier, mens tværfagligheden i den anvendte forskning forudsættes at involvere eksempelvis basalforskere, fysikere (f.eks. fra Niels Bohr Instituttet), ingeniører, klinikere og sygeplejersker.
5. Danske forudsætninger
På verdensplan investeres der massivt i regenerativ medicin og stamcelleforskning. Med etableringen af Dansk Stamcelle Center har den danske regering sammen med Novo Nordisk Fonden været med til at løfte dansk stamcelleforskning indenfor områder som diabetes og cancer. Centret har, sammen med øvrige initiativer i Øresundsregionen, på nuværende tidspunkt opbygget et stærkt internationalt forskningsmiljø, som vil være et perfektsamlingspunkt for initiativer som yderligere kan styrke Danmarks position i feltet. Endvidere har Danmarks Grundforskningsfond oprettet et stærkt og interdisciplinært Center of Excellence, StemPhys, hvor fysikere og stamcelle biologer forener kræfter for at forstå og kontrollere stamcellers differentiering.
6. Mål, effekt og perspektiver
Nye regenerative terapier der kan kurere kroniske sygdomme vil have enorm betydning for samfundet. Fordelene ved en samtidig reduktion af menneskelig lidelse – og udgifter til behandling – kan næppe undervurderes. Det er også af ekstraordinær betydning for Danmark at bibeholde og forstærke vores førerposition i udviklingen af feltet for at sikre at den danske medicinalindustri, som er en af landets mest produktive sektorer, kan bevare sin position nationalt og internationalt.
7. Kontaktperson
Professor Henrik Semb, Centerdirektør, Dansk Stamcelle Center. Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 6.4.10 Professor Lene Oddershede (oddershede@nbi.ku.dk), Niels Bohr Instituttet, har bidraget.
Sundhed og livskvalitet - Sundhed, sygdom og mikrobiomet
1. Resumé
Etablering af et forskningsområde indenfor sundhed, sygdom og mikrobiomet
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Vi ved i dag, at det humane mikrobiom er involveret i/styrer en lang række processer, såvel fysiologiske som patologiske. Der vil være muligheder for at styrke dette forskningsområde herunder at udvikle nye tiltag, der centrerer sig om at anvende analyser af mikrobiomet til tidlig non-invasiv diagnostik, stratificering af patienter samt målrettet ændring af mikrobiomet som et nyt terapeutisk princip
3. Forskningsbehov
Der er allerede i Danmark en god tradition for at udforske mikrobiomet i forhold til opståen af forskellig sygdomme, herunder metaboliske, inflammatoriske og infektiøse sygdomme, cancer og psykiatriske tilstande. Meget af dette forskningssamarbejde foregår i et internationalt miljø. Selvom forskning i mikrobiomet kan siges at være på vej til at repræsentere en dansk styrkeposition, er vi dog stadig langt fra at have den fornødne viden om dette forskningsområde, til at vi kan begynde at udvikle metoder/behandlinger, der målrettet kan ændre mikrobiomet hos den enkelte og dermed anvendes til at øge befolkningens generelle helbredstilstand, samt til at bekæmpe allerede opståede sygdomme. Der er endvidere et uudforsket behov for at klarlægge betydningen af mikrobiomets sammensætning ved opsætning af dyremodeller for menneskelige sygdomme, ved udvikling af sundhedsfremmende fødevarer, og ved udvikling af fysiologiske og patologiske tilstande hos vores produktionsdyr, hvilket især forventes at have betydning for behandlingskrævende infektioner og kunne lede til et lavere antibiotikaforbrug.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er rig mulighed for, at dette forskningsområde kunne bygge bro mellem akademisk og kommerciel forskning med udvikling af ny non-invasiv diagnostik og nye produkter, der kan modulere mikrobiomet hos den enkelte.
5. Danske forudsætninger
Som ovenfor anført er der rundt i Danmark flere forskergrupper, der har undersøgelser af mikrobiomet i fokus. Der mangler dog en samlet indsats på dette område, for at vi kan avancere dette forskningsfelt til et stadium, hvor vi kan begynde at udvikle terapeutiske tiltag.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskning og dermed produktudvikling indenfor sundhed, sygdom og mikrobiomet anses for at kunne danne grundlag for en endog meget stor kommerciel dansk udvikling. Der vil blive behov for mange medarbejdere og perspektiverne for den kommercielle udvikling er enorme, da mikrobiomet tilsyneladende er involveret/styrer en lang række fysiologiske og patologiske processer i kroppen
7. Kontaktperson
Nils Brünner, Professor, dr. med. E-mail: nbr@sund.ku.dk; telefon: 26144708
Sundhed og livskvalitet - The Intensive Care Unit Transmission Bacterial BioBank (ICU-T3B)
1. Resumé
Hospitalserhvervede infektioner forårsages ofte af mikroorganismer der er en del af hospitalsmiljøet og er årsag til megen ekstra sygdom og for tidlig død. Desuden er hospitaler nøglepunkt for udviklingen af antibiotikaresistens. Vi ønsker at skabe en biobank af prøver fra patienter på intensivafdelinger, der kan bruges til at identificere de bakterier, patienter har og får under indlæggelse.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
På hospitalernes intensivafdelinger ligger de mest syge patienter. De er ofte immundefekte og rammes hyppigt af hospitalserhvervede infektioner som lungebetændelse, blodforgiftning og urinvejsinfektioner. De modtager bredspektret antibiotika, der dræber alle patientens almindelige bakterier og gør dem til lette ofre for at modtage hospitalets og de andre patienters resistente bakterier.
Vi ønsker at forstå, hvor bakterierne kommer fra (andre patienter og hospitalsmiljøet), hvilken del at patienten de først koloniserer (deres luftveje, tarmsystem eller hud) og hvordan de derfra forårsager infektioner og skaber smitteveje. Denne viden er nødvendig for at skærpe og præcisere indsatsen for at nedbringe hospitalserhvervede infektioner med minimale omkostninger. Sådan ny viden kan endvidere bruges til at identificere patienter, der er truet af snarlig infektion og dermed tilrettelægge en plan for infektionsbehandling – før patienten bliver syg.
Endvidere vil viden om opståen af antibiotikaresistens, overførsel og sejlivethed i en klinik, samt effekten af diverse tiltag for at begrænse disse, være vigtig for anbefalinger for begrænsningen af antibiotikaresistens spredning.
3. Forskningsbehov
Denne biobank skal skabes ved rutinemæssig indsamling af prøver fra patientens mikrobiom. Mikrobiomet hos mennesker kan groft deles i tre områder; den der findes i henholdsvis luftveje, på huden og i tarmen. De bakterielle infektioner mennesker får starter oftest med at en bakterie fra vores mikrobiom skaber en infektion ved at komme til et ursterilt område som blod, blæren eller lungerne. Denne spredning faciliteres ved hospitalets brug af fremmedlegemer som intravenøse katetre, tuber til luftveje og tarmsystemet gennem næsen og brugen af blærekatetre. Denne forskning vil blive udført med anvendelse af den nyeste teknologi indenfor next generation sequencing (NGS). Prøver fra patienternes næse, tarmsystem og hud vil blive analyseret ved shotgun metagenomics. Alle bakterier fra mistænkte infektioner vil blive fuldgenom-sekventeret. Alle kliniske prøver og overfladeprøver vil blive opbevaret i en biobank, så alle mikroorganismer der forårsager infektion, kan efterspores. Prøver vil blive taget fra hospitalsmiljøet og indlagte patienter, for at analysere spredning mellem patienter og fra hospitalsmiljø til patienter; samt for at vurdere spredning af bakterier og antibiotikaresistens fra intensiv afdeling til samfundet via kloakering. Disse prøver vil skulle indsamles ensartet og vil blive taget fra afløb i patientrum og fra faldstammen, der forlader intensivafdelingen.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Denne forskning vil kræve en systematisk indsamling af prøver til en biobank. Den vil kræve et tæt samarbejde mellem flere sundhedspersonalegrupper på hospitaler, læger, sygeplejersker, bioanalytikere og bioinformatikere. Hospitalsadministration og driftsafdelingen skal involveres og de infektionshygiejniske teams være med til at planlægge tiltag. Desuden vil databehandling og opbevaring af personfølsomme data foretages i samarbejde med DTU og Computerome (Tier II certificeret).
5. Danske forudsætninger
Fuldgenom-sekventering af bakterier er nu en rutinefunktion på flere klinisk mikrobiologi-afdelinger og mere end 10.000 antibiotikaresistente bakterier er sekventeret de seneste år. Shotgun metagenomics implementeres som drift i 2016.
Danmarks Tekniske Universitet har meget stor erfaring inden for analyse af store datamængder og er førende inden for studier med metagenomics-analyser. Desuden findes Danmarks største supercomputer Computerome (DTU-Risø), der er designet til life-science data og har opnået et Tier II sikkerheds certifikat, på DTU. Den vil muliggøre håndtering af personfølsomme data i store mængder, vil være egnet til håndtering af projektets data.
6. Mål, effekt og perspektiver
Antibiotikaresistente bakterier er udpeget af WHO som en af de største trusler mod menneskeheden frem mod 2050. Allerede i dag dør flere mennesker af antibiotikaresistente bakterier end i trafikken. Det skønnes, at over 400 millioner mennesker vil dø inden 2050. De vil dø for tidligt grundet infektioner, der ikke kan behandles eller hvor specifik behandling gives for sent.
En specifik og konkret forståelse af smitteveje vil kunne målrette den infektionshygiejniske indsats på landets hospitaler, så flest mulige hospitalserhvervede infektioner forebygges. Forebyggelse af infektioner kan nedbringe hospitalernes brug af bredspektret antibiotika og derved mindske udviklingen af resistente bakterier.
Ydermere vil det forlænge den årrække hvor eksisterende antibiotika har effekt. Endeligt, vil specifik viden om reservoirs for antibiotikaresistens i hospitalsmiljøet, deriblandt i patienters microbiota være væsentlig for begrænsning af problemet. Viden om bakteriers oprindelse og spredning kan forebygge sygdomme, forbedre behandling og forebygge udvikling af antibiotikaresistens.
WHO regner antibiotikaresistente bakterier som en af de største trusler mod menneskeheden frem mod 2050. En stor del af spredningen af antibiotikaresistente bakterier sker på hospitaler. Derfor må det regnes af allerhøjeste prioritet at få kortlagt og begrænset smittevejene på hospitalerne.
7. Kontaktperson
Kontaktperson angives med e-mail og telefonnummer
Henrik Westh: Henrik.Torkil.Westh@regionh.dk
Professor, overlæge, dr.med, MRSA VidenCenter, Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital +45 3862 2409 or +45 2051 2703
Henrik Bjørn Nielsen: hbjorn@cbs.dtu.dk
Group leader of Microbiome Systems Biology, Center for Biological Sequence Analysis, Dept. of Systems Biology, Technical University of Denmark, (+45) 45 25 61 08
Sundhed og livskvalitet - Drug Discovery
1. Resumé
Etablering af et nationalt forskningsområde med fokus på drug discovery. Visionen er, at der baseret på dette forslag udvikles et nyt stort dansk pharma-firma på linje med Novo Nordisk.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Udviklingen af nye lægemidler er en lang og dyr proces, og i mange tilfælde ender det potentielle lægemiddel med at blive forkastet i de sidste faser af de kliniske undersøgelser. Der er desuden til stadighed behov for nye typer af lægemidler, da der i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig effekt af eksisterende lægemidler, eller der udvikles modstandsdygtighed (resistens) mod lægemidlerne. Denne problemstilling gælder både nationalt og internationalt og et øget fokus på drug discovery vurderes at kunne blive en drivkraft for værdiskabelse i både dansk erhvervsliv og samspillet med den offentlige sektor.
3. Forskningsbehov
I Danmark har vi en god og lang tradition med drug discovery, hvilket er evident når man i Danmark har virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck, LEO Pharma. Disse firmaer er i høj grad baseret på og drevet af drug discovery.
Men der er stadig et meget stort og udækket behov for at opdage nye effektive lægemidler, som kan danne grundlag for den næste generation af virksomheder. Dette behov er for nuværende meget dårligt understøttet finansieringsmæssigt, idet området er tværfagligt og lander imellem den grundlagsskabende og den anvendte forskning. Der er stort behov for at opdage nye lægemidler, der er mere effektive, der kan være personificerede, der har færre bivirkninger og som dækker områder, hvor Danmark for nuværende ikke er fremtrædende, såsom indenfor cancer medicin og antibiotika. For sådanne stoffer skal deres virkningsmekanismer bestemmes og forud for kliniske studier skal toksicitet samt farmakologiske aspekter belyses. For at kunne opdage nye lægemidler er der behov for at identificere potentielle drug targets gennem kortlægning af molekylærgenetiske reaktionsveje for individuelle sygdomme og molekylær karakterisering af de enzymer, som virker i disse reaktionsveje. På baggrund af denne viden, vil det være muligt at etablere sygdomsmodeller og designe cellebaserede eller biokemiske assays til målrettet high-throughput screening af biblioteker af kendte farmaceutika eller drug scaffold molekyler. Til at understøtte disse screens er det nødvendigt samtidigt at udvikle automatiserede high content screening teknologi, billedanalyse algoritmer, og bioinformatik til databehandling. Desuden er det også meget vigtigt at undersøge allerede anvendte lægemidler for deres potentiale som lægemidler i andre typer af sygdomme (”repurposing”).
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Drug discovery er et helt naturligt forskningsområde at fokusere på, da det bygger på en succesfuld forskningstradition i Danmark, og vil være oplagt som brobygger mellem de akademiske forskningsinstitutioner og den private sektor.
5. Danske forudsætninger
Som nævnt er der en lang tradition inden for drug discovery i Danmark, men det er blevet gradvist sværere at få fondsmidler til denne type forskning. Dette skal ses i perspektiv af, at der i Danmark eksisterer de nødvendige forudsætninger og kompetencer for at kunne bringe drug discovery til et nyt niveau. Men det kræver en national koordineret indsats for at blive en succes.
6. Mål, effekt og perspektiver
Udvikling og undersøgelse af ny medicin indenfor sundhed & sygdom er en enestående mulighed, der blandt andet kan føre til etablering af nye virksomheder og danne grundlag for basal forskning af høj international karakter på de offentlige institutioner. Endvidere vil det kunne danne grundlag for en lang række arbejdspladser, der dækker alle de led i fødekæden, som er involveret i udvikling og afprøvning af ny medicin.
7. Kontaktperson
Nils Brünner, Professor, dr. med. E-mail: nbr@sund.ku.dk; telefon: 26144708
Sundhed og livskvalitet - ReproUnion: Vækst i fødselsrater
1. Resumé
Den fremtidige skæve demografi med mange ældre og relativt få unge er en af de vigtigste udfordringer for det danske velfærdssamfund. En aktuel fertilitetsrate på 1,7 bidrager til problemet. I Danmark har vi en lang tradition for internationalt anerkendt fertilitets – og reproduktionsforskning. Her foreslås en række initiativer til at forøge fødselsraten baseret på et allerede etableret offentligt/privat og dansk-svensk forskningssamarbejde – ReproUnion.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
En demografiske udvikling med en aldrende befolkning og faldende fødselsrater vil få særdeles alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser i årene, der kommer. Den erhvervsaktive del af befolkningen skal i en globaliseret og konkurrencepræget økonomi skabe så megen værdi, at den kan betale for de samfundsomkostninger, den ændrede demografi medfører. Hvor hver erhvervsaktive person i dag skal forsørge fire ikke-aktive, så øges det tal til fem i de nær- meste 25 år. Det vil stille krav til en markant højere produktivitet og et øget arbejdsudbud.
Incidensen og prævalensen af livsstilssygdomme som diabetes, lungesygdomme, osteoporose, demens etc. øges med alderen. Hvis den demografiske udvikling ikke følges af en mere effektiv profylakse, tidlig diagnostik og effektiv behandling af disse sygdomme, vil den samfundsøkonomiske konsekvens blive endnu mere kritisk. Sund aldring bliver derfor en absolut nødvendighed.
Produktiviteten i samfundet øges mest effektivt gennem uddannelse, forskning og indførelse af ny teknologi. En stadigt stigende del af befolkningen – og her specielt kvinder får en længerevarende uddannelser, hvilket for mange medfører en udsættelse af etablering af familie med børn. Kvinder bliver ældre og ældre, før de prioriterer børn og familie. I dag er gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende 29 år – for 30 år siden var den 23 år. Den forventes at blive forøget yderligere. Samtidigt nedsættes kvinders fertilitet helt naturligt med alderen, så det biologiske tidsrum, i hvilket de fleste kvinder vælger graviditet, bliver kortere og kortere. En helt central fremtidig udfordring blive at øge fertilitetsraten fra de aktuelle 1,7 per kvinde til mindst 2,1.
Den nødvendige forøgelse af arbejdsudbuddet kan blandt andet opnås gennem en forhøjelse af den generelle pensionsalder, en mere effektiv fertilitetsplanlægning – og behandling til unge og uddannelsessøgende kvinder og en reduktion af incidensen af diverse kroniske sygdomme.
Den mandlige fertilitet har de seneste 25 år vist sig at være blevet stadigt dårligere visende sig ved en nedsat sædkvalitet hos op til 40 % af alle danske mænd. Årsagen til denne udvikling er ikke endeligt klarlagt men er formentlig multifaktoriel. Intrauterin eksposition for diverse hormonlignende stoffer i miljøet kan have uønskede effekter på gonadeudviklingen og måske på både fertilitet og senere udvikling af visse cancerformer. Derfor bliver udfordringen at få en dybere forståelse af disse sammenhænge for senere at kunne forbedre det mandlige bidrag til en forøget fødselsrate.
Nyere forskning har vist, at nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder kan være en prediktor for opståen af kroniske sygdomme som bl.a. diabetes, cancer og hjerte-karsygdomme senere i livet. Hvordan denne sammenhæng kan forklares gennem genetiske markører bliver en af de forskningsmæssige udfordringer i de kommende år.
3. Forskningsbehov
Forskning inden for fertilitet og reproduktion kan på en række områder bidrage til at imødegå ovenstående samfundsmæssige udfordringer – ikke kun for Danmark men også tilsvarende for en række andre lande i den udviklede del af verden – Vest - Syd og Centraleuropa, USA, Japan og Kina.
I dag fødes ca. 8 % af alle danske børn ved hjælp af assisteret fertilitetsbehandling. Denne behandling kan effektiviseres betydeligt gennem en bedre forståelse af faktorer af betydning for follikelvækst, modning og frigørelse. Den aktuelle behandling er forbundet med ubehag og risiko og kan forbedres gennem udvikling af bedre stimulationsregimer og genetisk screening af både den kvindelige og mandlige part. Succesraten i dag ligger på omkring 30 % per behandlingscyklus og vil kunne forbedres betragteligt gennem beherskelse af en række teknikker til ægselektion og opbevaring samt optimering af den anvendte sæd gennem genetisk analyse og monitorering af diverse biomarkører for sædkvalitet.
Forbedrede metoder til langvarig opbevaring af æg vil gøre det muligt for den enkelte kvinde i højere grad at kunne planlægge graviditeter, så de bedre passer ind i uddannelses – og karrieremæssige ønsker.
Fertilitetsbevarelse er et andet område, som vil få en større betydning i fremtiden. Mange kvinder og præpubertale mænd kommer i dag i en medicinsk behandling, som vil true eller helt ødelægge reproduktionsevnen. Det er i dag muligt at udtage ovarier eller dele af dem og nedfryse vævet med henblik på senere transplantation og dermed genetablering af reproduktions – og hormonale kapacitet hos kvinden. Disse teknikker er ikke udviklet for mænd, hvor evnen til at udtage spermatozo stamceller, dyrke og modne dem bliver central.
Forbedrede teknikker til opbevaring af ovarievæv og senere genindsættelse vil muliggøre anvendelsen af materialet til senere i livet at forlænge kvindens periode med normal hormonproduktion og dermed reducere forekomsten af visse kroniske tilstande som osteoporose og hjerte-karsygdomme.
Forskning i hvilke faktorer, der har betydning for mandens sædkvalitet vil også i fremtiden blive central. Både faktorer under graviditeten, de første leveår og i puberteten har betydning ikke kun for mandens forplantningsevne men måske også for senere opståen sygdomme som cancer, diabetes m.v.
Mandens sædkvalitet påvirkes også efter puberteten af en række faktorer som rygning, livsvaner, overdreven motion. En forståelse af hvordan man kan forbedre en mands sædkvalitet over tid vil åbne nye behandlingsmuligheder.
Genetik og epigenetik vil få en central rolle i fremtidens diagnostik og behandling – herunder profylakse. En bedre forståelse af den genetiske regulering af peptiders funktioner vil kunne anvendes profylaktisk, diagnostisk og behandlingsmæssigt til på en helt ny måde at intervenere i reguleringen af både mandlig og kvindelig reproduktion.
Nye teknikker til udtagning og koncentrering af sædceller ved obstruktiv og non-obstruktiv azospermi vil åbne nye muligheder for forplantning hos i dag infertile mænd.
Danmark er begunstiget af at have etableret en række landsdækkende registre og biobanker, som i fremtiden vil kunne anvendes til at kaste nyt lys på en række årsags-virkningsforhold af betydning for forståelsen af sammenhænge herunder nedsat fertilitets betydning for fremtidig sygdom. Samkørsel af en række registre vil bl.a. kunne kaste lys over eksponering af diverse miljøfaktorer i graviditeten og nedsat fertilitet senere i livet.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Fertilitets- og reproduktionsforskning kræver beherskelse af en række forskellige discipliner spændende fra gynækologi/obstetrik, genteknologi, proteomics, epidemiologi, endokrinologi, til molekylær biologi etc. Der er allerede etableret et sådant tværdisciplinært samarbejde mellem 12 forskningsenheder i Øresundsregionen – kaldet Reprounion. Dette samarbejde vil kunne anvendes til at realisere ovennævnte ambitioner.
I ReproUnion samarbejdet indgår også et tæt forsknings – og udviklingssamarbejde med den private sektor. Programmet vil med fordel kunne udbygges til at omfatte andre danske forskningsinstitutioner på landets sygehuse, universiteter og hos flere private aktører. Også internationalt vil etableringen af relationer med forskningsenheder med en tilsvarende kompetenceprofil kunne være værdiskabende.
Hvert af de omfattede specialer har internationale relationer, som vil kunne udbygges yderligere. Det gælder både inden for EU men også med videnscentre i USA. Hele fertilitets – og reproduktionsområdet er drevet af pionerer fra midt –firserne og halvfemserne. Personer som hastigt nærmer sig pensionsalderen, hvorfor det bliver afgørende vigtigt at sikre tilgangen af fremtidens forskere inden for området. ReproUnion samarbejdet har allerede taget de første skridt til dette generationsskifte, som i perioden frem mod 2025 skal accelereres. I denne proces bliver det også vigtigt at kunne profilere Danmarks unikke kompetencer inden for området og de muligheder for at bedrive frontlinje forskning her for derved at kunne tiltrække og fastholde udenlandske forskertalenter.
Samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige skel er notorisk vanskeligt på trods af de bedste intentioner fra alle involverede parter. Der bør derfor udvikles nye samarbejdsmodeller og incitamentsstrukturer for tvær-organisatoriske projekter. Samtidigt skal engagement og deltagelse fra den private sektor sikres ikke kun i udførelsen af de enkelte forskningsaktiviteter men også i finansieringen. Det sker kun, hvis den akademiske verden vil signalere vilje til et ligeværdigt og værdiskabende samarbejde for alle parter.
5. Danske forudsætninger
Danmark har siden fertilitets – og reproduktionsforskningens start i slutningen af 70’erne spillet en central rolle i det internationale forskningsmiljø. Mange nye teknologier og viden er genereret og udviklet her. Vores registre vil være et betydeligt aktiv i den fremtidige forskning – specielt inden for det miljømedicinske, når den kausale sammenhæng mellem eksponering og morbiditet skal dokumenteres som grundlag for fremtidige interventioner.
Danmark har med en international målestok en stor privat sektor inden for området anført af Ferring Pharmaceuticals. Men også mindre aktører, der har specialiseret sig i udviklingen og produktionen af diverse laboratorieartikler og udstyr, har hovedsæde i Danmark. Det er en industri, som eksporterer for adskillige milliarder hvert år og beskæftiger flere hundrede medarbejdere i Danmark.
Det dansk-svenske samarbejde ReproUnion, med et budget på i alt 15,4 millioner EURO frem til afslutningen af 2018, har allerede vakt international opmærksomhed. Samarbejdet har rekrutteret 25 ph.d.-studerende og postdocs, som sammen med internationalt rekrutterede forskere vil kunne danne kernen i Danmarks fremtidige fertilitets – og reproduktionskompetencer. Der findes ikke en tilsvarende koncentration af kompetence noget andet sted i verden.
Den fordel skal bevares og udbygges.
6. Mål, effekt og perspektiver
Det kunne være en overordnet målsætning for det samlede tema at bidrage til, at fødselsraten i Danmark i 2030 er 2,1 barn per kvinde. Fertilitets – og reproduktionsforskningen vil ikke alene kunne sikre denne for samfundet så nødvendige målsætning. En række andre samfundsmæssige initiativer (forbedret barsel, viden etc.) vil også skulle bidrage.
En anden målsætning kunne være konkret at anvende fertilitets/reproduktionsmedicinske data til at forebygge den kliniske manifestation af diabetes, hjertekarsygdomme og andre kroniske aldringssygdomme
Yderligere at skabe basis for, at antallet af beskæftigede inden for området offentligt som privat øges til det dobbelte sammenlignet med 2016.
7. Kontaktperson
Overlæge, professor, dr.med. Jens Sønksen Urologisk Forskningsenhed, Herlev Hospital Jens.soenksen@regionh.dk
Telefon: +45 21203162