RUC indstiller hermed professor Lone Simonsen til UFM's Forskningskommunikationspris. Lone Simonsen havde forud for sin ansættelse på RUC i januar 2018 allerede en solid international karriere bag sig og har siden sin ansættelse ikke alene formået at fortsætte sin forskning i epidemiske sygdomme og vacciner på højeste niveau men også at tiltrække midler og opbygge en stadig større forskningsgruppe.
Sideløbende har hun på forbilledlig vis formidlet sin forskning i øjenhøjde til danskerne: Også da COVID 19 ramte verden, var hun tidligt i forløbet én af de tydeligste ekspertstemmer, der først advarede om sygdommens pandemiske karakter og siden har kvalificeret vores viden om bl.a. den faktiske dødelighed, superspredere og værdien af forskellige tiltag til inddæmning af smitte.
Forskning formidlet direkte til myndigheder og i dialog med offentligheden
Under den nuværende sundhedskrise har Lone Simonsen som få andre magtet sideløbende at lave grundforskning, yde myndighedsbetjening (af SSI, Sundhedsstyrelsen og EU-Kommissionen) og samtidigt være en hyppigt citeret ekspert i offentligheden. Også som en flittig debattør og foredragsholder har Lone Simonsen skabt dialog mellem videnskab og befolkning. Ikke bare i radio, podcasts og TV men også live ved bl.a. Folkemødet, i Videnskabernes Selskab og de seneste to år også som en af hovedtalerne på Bloom-festivalen. Foredragene er nu som meget andet for en tid flyttet online men fortsætter. At Lone Simonsen i offentligheden bliver omtalt som Corona-Lone og blev indstillet til prisen som ’Årets Kloge Kone’ af magasinet Femina vidner om, hvor langt ud i Danmark hun er nået med at formidle sin viden.
En sublim formidler af grundforskningens betydning i den aktuelle sundhedskrise
Lones Simonsens forskning er i sin natur kompleks og kvantitativ og kan derfor i udgangspunktet være vanskeligt tilgængelig. Via et forbilledligt formidlingsarbejde er det alligevel lykkedes hende at gøre sin forskning nærværende for mange mennesker ved at tage ansvar for at sortere i den overvældende mængde af information om COVID 19, så den brede befolkning guides på et forskningsbaseret grundlag. Hendes tilgang er interdisciplinær, og hun står som forsker klar til at formidle med respekt for, at løsninger bedst findes på tværs af fagligheder. Hun kobler med faglig legitimitet sin store viden om historiske data med hypoteser om menneskelig adfærd, sin indsigt i sygdomme, ekspertise i nye teknologiers bidrag med matematisk modellering af data, så nye anbefalinger og tiltag kan blive taget på det bedst muligt grundlag. Hun besidder kort sagt det faglige overskud, det kræver at være i øjenhøjde med sin målgruppe uden at gå på kompromis med budskabet. For som publikum bliver vi roligt og sagligt taget med ind i erkendelsesprocesser, som fortsat er - og må være - præget af en søgen.
Lone Simonsen har helt siden sin ansættelse på RUC leveret en overbevisende formidlingsindsats, der kickstartede i hundredåret for udbruddet af den spanske syge i 2018. Her formidlede hun sin store viden om sygdommen, og en tilbagevendende pointe var altid, at vi fra forløbet af den spanske syge kan hente stor viden om fremtidige epidemiske trusler.
Godt et år senere stod verden midt i en ny pandemi, og Lone Simonsen har som få forskere formået at gøre sin ekspertviden tilgængelig. Over 800 citationer på tværs af danske medier taler sit eget klare sprog: I TV, radio, podcasts, livestreams og i skrevne medier har Lone Simonsen været til stede med analyser af fx smittetal, dødelighed og resultaterne af sin egen forskning. Også på den næsten mest bogstavelige måde har hun besvaret danskernes spørgsmål ved at stille op til Q&Asessions på bl.a. dr.dk og videnskab.dk.
Et professionelt og aktivt forhold til formidling
En så markant tilstedeværelse i nyhedsfladen kræver en værdsat evne og vilje til at stille op, når medier ønsker friske videnskabelige perspektiver. De mange citationer afspejler også en evne til at kommunikere forståeligt og relevant. Lone Simonsens talent strækker sig dog langt ud over at afvente medieinteresse, for hun har udvist en evne til at medskabe journalistik med udgangspunkt i sin egen forskning. Et eksempel er TV-serien ’Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme’. Her tager hun seerne med tilbage til fire epoker, hvor folkesundheden også var truet af epidemiske sygdomme. Næsten som var det en detektivhistorie fremlægger Lone Simonsen nye data om oversete dræbersygdomme og eksemplificerer dermed sin forskning på fineste vis.
Et andet eksempel er Lone Simonsens deltagelse i livestreams på netmediet ”Den uafhængige”. Gennem 19 udsendelser analyserede hun som fast ekspert den seneste viden om pandemien. Formatet gav mulighed for at tilrettelægge udsendelserne tematisk efter brugernes ønsker og besvare deres spørgsmål imens, udfordringen fra COVID 19 blev behandlet i dybden. Udsendelserne nåede ud til mellem +10.000 og +40.000 danskere.