Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han indstilles til Forskningskommunikationsprisen 2022 for en enorm formidlingsindsats, der har øget befolkningens forståelse for vigtigheden af samfundsvidenskab til at løse de udfordringer, som demokratiske samfund står overfor. De seneste år har dette bidrag særligt fokuseret på borgernes adfærd og holdninger under coronakrisen, men har også fokuseret på andre samfundsproblemer såsom misinformation og had på sociale medier.
Michael Bang Petersens forskningskommunikation under coronakrisen har fokuseret på, hvordan demokratiske samfund påvirkes af og mest hensigtsmæssig løser den voldsomste krise siden anden verdenskrig. Selvom coronakrisen i sagens natur er en sundhedskrise, så er det også en krise, der handler om adfærd, kommunikation og ledelse. Som leder af HOPE-projektet (How Democracies Cope with Covid19) har emnerne handlet om væsentligheden af tillid og kommunikation for krisehåndteringen, om hvordan myndigheder kan sikre befolkningens opbakning til og efterlevelse af officielle anbefalinger, om udmattelse og mistrivsel samt om årsager til vaccineskepsis. Ifølge Infomedia har Michael Bang Petersen optrådt i 4509 artikler siden 11. marts 2020, da coronaen for alvor kom på dagsorden i Danmark, og har hyppigt været dagligt på nationalt tv. Michael Bang Petersen har således været den helt centrale samfundsvidenskabelige stemme til at klæde borgerne på til at forstå den krise, som de befandt sig i. Som følge heraf modtog han på vegne af HOPE-projektet Columbus-prisen (Indstillet af Foreningen af Samfundsfagslærere i Gymnasiet). I indstillingen blev det fremhævet, at HOPE-projektet gjorde "det tydeligt (...) hvorfor samfundsvidenskab spiller en afgørende rolle i samfundet".
Et unikt forhold ved Michael Bang Petersens kommunikationsindsats under COVID-19 pandemien er, at den i meget høj grad har været baseret på egen primærforskning. HOPE-projektet er det største danske samfundsvidenskabelige projekt om COVID-19. Projektet har igennem et unikt tværuniversitært samarbejde benyttet sig af alle samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder til at indsamle og analysere data i realtid. Det drejer sig både om etnografiske interviews, surveymetoder samt "big data"-metoder, hvor der høstes mobilititetsdata, sociale medie data samt data fra de danske medier. Forskningsformidlingen har således været baseret på faktiske data, der afspejlede situationen her og nu. Samtidig har disse data afstedkommet videnskabelige publikationer i nogle af de bedste generelle og samfundsvidenskabelige tidskrifter såsom Nature, Proceedings of the National Academy of Sciences og Psychological Science. Dermed har ikke blot forskningsaktualiteten, men også forskningshøjden været i absolut top.
Michael Bang Petersen har selv spillet en særdeles aktiv rolle i formidlingen af denne forskning igennem anvendelsen af nye sociale medier. Udover interviews i dagblade og på TV samt skrivning af kronikker har Michael Bang Petersen aktivt brugt Twitter til at formidle sin forskning til mere end 18.000 følgere. En central del af mediedækningen af HOPE-projektet er således drevet af formidlingen på Twitter af analyser, rapport og data, der dermed i første omgang formidles direkte til brugerne på Twitter for siden at blive formidlet videre igennem medierne. Dermed har Michael Bang Petersen også bidraget til den direkte samtale om videnskab borger og borger imellem.
Michael Bang Petersen har ikke blot kommunikeret sin og gruppens forskning til danske borgere. Han har også spillet en central rolle i kommunikationen til udlandet omkring den danske indsats. Han har optrådt i både europæiske, australske, asiatiske og amerikanske medier (både TV og aviser). Herunder er han flere gange blevet interviewet om COVID-19 i Science og har selv skrevet indlæg i både Washington Post og Nature om den danske håndtering. Som led i denne internationale dimension i sin forskningskommunikation har Michael Bang Petersen også holdt oplæg om læren fra den danske coronahåndtering i regi af WHO, EU-kommisionen og Nordisk Råd.
Michael Bang Petersens forskningskommunikation under coronakrisen har ikke blot været borgerrettet men også myndighedsrettet. HOPE-projektet har således i høj grad stillet analyser og data tilrådighed for de danske myndigheder. Ugentligt siden marts 2020 har Michael Bang Petersen og HOPE-projektet indsendt rapporter til den danske regering og de danske sundhedsmyndigheder. Alt i alt er der produceret over 100 rapporter med overblik over danskernes holdninger og adfærd her og nu. Samtidig med at disse rapporter er sendt direkte til myndighederne, er de også blevet offentliggjort på projektets hjemmeside, så også medier og borgere har kunne orientere sig i materialerne. På baggrund af denne samfundsvidenskabelige indsats under COVID-19 krisen modtog Michael Bang Petersen som den første samfundsforsker Fritz Kaufmann-prisen i mikrobiologi for at have bidraget til epidemihåndteringen "med afgørende data og viden om danskernes adfærd og holdninger".