Jeg vil starte denne indstilling med en historie, der glimrende illustrerer Flemming
Splidsboels forskningskommunikative bredde. P1 Morgen havde bedt Flemming
udlægge nuancerne i krigen i Ukraine: Udviklingen, tænkningen, konsekvenserne.
Umiddelbart bagefter var han igennem til P3 Morgen. Den korte pause mellem de to
interviews brugte Flemming på mentalt at tilpasse sin fortælling - og dens lixtal - så
den bedre kunne møde P3-værtens åbningsspørgsmål: ”Hvad så Flemming, hvad er
det lige der sker i Ukraine og Rusland?”
Flemming har en uforlignelig evne til at kommunikere sin forskning og viden om
Rusland på en måde, der gør den relevant for de mennesker, han taler til. Han er helt
ekstraordinært dygtig til at lave modtagerorienteret kommunikation. Uden at docere
og uden at forfladige, men for at formidle så beskeden når igennem og alle føler sig
bedre rustet til at forstå den situation, vi befinder os i.
Siden han indledte sin forskningskarriere for 25 år siden, har Flemming været en
uomgængelig forskerstemme, når talen faldt på Rusland og Vestens forhold til såvel
Rusland som de tidligere sovjetstater. Med præcision, skarphed og en dyb indsigt i
regionen har Flemming i et utal af interviews, kronikker, foredrag etc. oplyst den
danske befolkning, på tværs af alder og uddannelsesniveau, om betydningen af
Ruslands og østlandenes rolle i verden. Han bliver ofte nævnt i overskrifter som
”Flemming Splidsboel vurderer….” – uden at mediet finder behov for at tilføje
yderligere. Det tages for givet, at alle ved, hvem Flemming Splidsboel er!
Flemming har en enorm medie-eksponering, fordi han sjældent siger nej til
henvendelser og samtidig er åben for mange typer af formidlingskanaler. Alene siden
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har han givet over 1000
interviews til dagblade, radio og TV, skrevet en lang række indlæg i diverse medier
(herunder en stribe analyser i Politiken, hvor han har en fast klumme), holdt flere
end 75 foredrag for alt lige fra gymnasieelever over menighedsråd til folkeuniversitet,
og dertil skrevet daglige Twitter-tråde til sine henved 15.000 følgere.
Flemmings styrke som forskningsformidler baserer sig på en kombination af tre
forhold.
For det første har Flemming gennem et kvart århundrede etableret sig som en højt
respekteret forsker med internationalt anerkendte publikationer om russisk
udenrigspolitik, forholdet mellem Rusland og Vesten, propaganda, militarisme,
efterretningsarbejde, misinformation, Ukraines forhold til EU, og en lang række andre
emner relaterede til Rusland og de forhenværende Sovjetstater. Flemming har rejst
på kryds og tværs i det tidligere Sovjetunionen og herigennem opbygget et
omfattende kildenetværk, der udgør en af grundstenene i hans forskningsarbejde.
For det andet følger Flemming russiske forhold minutiøst. I øjeblikket fylder krigen
naturligvis meget, men Flemming har fulgt detaljeret med i den russiske opinion og
den løbende politiske udvikling i Rusland siden slutningen af halvfemserne. Givet
Ruslands ofte forvirrende og selvmodsigende informationsstrøm kan det være svært
at gennemskue betydningen og vægten af Putin-regimets forskellige udmeldinger.
Med sit store overblik og en stærk forskningsmæssig ballast at holde informationerne
op imod, er Flemming i en for Danmark helt unik position til at kaste kvalificeret lys
over et svært tilgængeligt stofområde, der igen har vist sig geopolitisk essentielt.
For det tredje har Flemming altid set det som en kerneopgave at kommunikere sin
forskning og viden. Igennem tusindvis af interviews og foredrag har han over årene
udviklet og forfinet sit kommunikative håndværk. Kombinationen af ovenstående
kvaliteter er uden tvivl stærkt medvirkende til, at Flemming bredt i mediebranchen
ses som dén autoritative stemme, når det kommer til russiske og postsovjetiske
forhold.
Flemming er den første akademiker i sin familie. På trods af sin forskningsmæssige
anerkendelse, så rumsterer der i hans baghoved altid et ”snusfornuftigt spørgsmål”
fra den jyske familie: hvad kan det bruges til? Af den grund har Flemming altid lagt
vægt på, at hans forskning - ud over at have akademisk tyngde - også skal være
omsættelig og brugbar. Derfor er Flemming også en efterspurgt ekspert i Folketinget,
centraladministrationen og diverse politiske fora, hvor han briefer politikere og
embedsmænd om russiske og postsovjetiske forhold. I forbindelse med krigen i
Ukraine har han briefet mange gange i ministerier og styrelser for at bistå
beslutningstagerne og deres administrative apparat til bedre at forstå de lange linjer og brede sammenhænge. Det ligger kort og godt i Flemmings forsker-DNA at bidrage til og kvalificere Danmarks udenrigspolitiske arbejde såvel som offentlige debat.
På baggrund af ovenstående mener jeg, at Flemming Splidsboel Hansen er en både
værdig og oplagt modtager af forskningskommunikationsprisen.
Med venlig hilsen
Kristian Fischer
Direktør, Dansk Institut for Internationale Studier