CERN består blandt andet af The Large Hadron Collider (LHC), som er verdens største accelerator. Acceleratoren ligger i en underjordisk 27 kilometer lang ring under Jurabjergene og krydser grænsen mellem Schweiz og Frankrig. LHC kan få partikler op på enorme hastigheder og energier og dernæst få partiklerne til at kollidere. Hvad, der sker med partiklerne, studeres i CERN's partikeldetektorer.
CERN har også adskillige acceleratorer til studier af partikler ved lave energier, heriblandt Antiproton Deceleratoren (AD), der bruges til nedbremsning af antiprotoner, for eksempel til studier af brint-antibrint symmetri, og Online Isotope Mass Separator (ISOLDE), der fremstiller radioaktive isotoper til studiet af atomare strukturer. Disse acceleratorer sender partikler ind i et stort antal forsøgsopstillinger.
De mange data genereret af CERN's eksperimenter skal både håndteres ekstremt hurtigt og analyseres. Det kræver kraftige supercomputere, højhastighedsnetværk, nye metoder til håndtering af data og et internationalt samarbejde.
CERN blev ved international konvention stiftet i 1954 som en international organisation. CERN har 23 medlemslande, herunder Danmark, som har været med fra begyndelsen. 10 lande er associerede medlemmer af CERN. Dertil har en række lande, EU og UNESCO observatørstatus i CERN.
HL-LHC - Opgradering af LHC på CERN
Siden 2014 har CERN arbejdet med en opgradering af LHC. Formålet er at øge antallet af kollisioner i LHC, og dermed udnytte det fulde potentiale af acceleratoren. Opgraderingen kaldes HL-LHC (High Luminosity LHC).
Projektet og finansieringen blev godkendt af CERN Council i 2016. De samlede omkostninger er 950 mio. Schweizerfranc (2015 priser), eller ca. 6.5 mia. kr. Udgifterne dækkes af medlemslandenes faste bidrag. Arbejdet med opgraderingen forventes at vare til 2026, hvorefter følger ca. 10 år med videnskabelig udnyttelse af opgraderingen. HL-LHC forventes at levere 10 gange flere data end det oprindelige design af LHC.
Danmarks værdi af medlemskabet
Den danske deltagelse i CERN tillader danske fysikere at deltage i eliten for højenergifysik og giver danske virksomheder, ingeniører og studerende adgang til laboratoriet. CERN har en aktiv indsats for vidensdeling, for eksempel inden for medicinsk anvendelse af acceleratorer. Danskere har mulighed for at udnytte CERN’s programmer for sommerskoler, ph.d.-studerende og postdocs, ligesom danskere kan blive ansat på CERN.
Flere danske virksomheder er leverandører af højteknologi til CERN. Kontakten mellem CERN og danske virksomheder formidles af BigScience.dk, som løbende afholder begivenheden Denmark@CERN; et forum hvor danske virksomheder kommer i direkte dialog med CERN-ansatte om industriopgaver.
Danmark deltager i eksperimenter ved flere af CERN's acceleratorer og LHC. Hertil deltager Danmark i et nordisk samarbejde om databehandling samt i det nordiske samarbejde om ”grid computing”, Nordic e-science Infrastructure Collaboration (NeIC).
Danmarks bidrag til medlemskabet
Danmarks bidrag til CERN er på cirka 140 millioner kroner årligt. Bidraget dækker udvikling og drift af den fælles infrastruktur på CERN, herunder selve accelerator-ringen, LHC. Eksperimenterne på CERN er arrangeret i separate konsortier og betales overvejende direkte af de deltagende institutioner ud over det fælles budget.
De danske aktiviteter omkring CERN er koordineret gennem Nationalt Instrumentcenter for CERN Eksperimenter (NICE).